Google Groups no longer supports new Usenet posts or subscriptions. Historical content remains viewable.
Dismiss

Islams hjerte (0608)

1 view
Skip to first unread message

Kall, Mogens

unread,
May 5, 2003, 8:27:54 AM5/5/03
to
Kristeligt Dagblad skriver under Debat Mandag den 5. maj 2003:
------------------------------------------------------------------

Islams hjerte

Religionsdialog: Kristenhedens største opgave i det 21. århundrede bliver at
nå islams hjerte uden at gå på kompromis med egen tro.

AF TORBEN JUUL CHRISTENSEN og
CHARLOTTE STRANDGAARD

Nogle mennesker er ligeglade med islam. De er blevet færre efter den l 1.
september 2001. Andre frygter islam, og med frygt følger ofte had.
Den kristnes vigtigste opgave i det enogtyvende århundrede er at nå
islams hjerte. Vi må gå til opgaven med ydmyghed og uden ærgerrighed og
religiøst magtbegær.
Der en klar forskel mellem kristen tro og islam. Vi tror, at Jesus er
Gud, der blev menneske, døde forsoningsdøden og genopstod. Muslimer anser
ham for være en stor profet.
Det er ikke muligt at bygge bro over denne forskel. Underet er, at vi
alligevel kan mødes, finde hinanden som mennesker, hjælpe hinanden og
arbejde sammen på vigtige opgaver.
Der er tre skridt på vejen til at nå islams hjerte:
1. At takke islam.
2. At erkende skyld.
3. At finde fælles værdier.
Ad 1) Gennem islam har vi fået papiret (oprindelig opfundet i Kina), fra
islam har vi ligeledes fået titalssystemet (arabertallene) til afløsning af
romertallene. Det er forudsætningen for matematik, ingeniørkunst m.m. (Det
er svært at opløfte feks. romertallet CXLII til 2. potens. Med en
lommeregner kan vi hurtigt gøre det med tilsvarende tal 142). Og fra islam
har vi det meste af vort kendskab til den oldgræske litteratur (gennem
muslimske lærdes anstrengelser i biblioteker og på læreranstalter), en af
søjleme i den vestlige kultur.
Ad 2) Mange muslimer har stadig sår i sindet på grund af korstogenes
grusomheder. Vi kan være med til at helbrede disse sår i hjertet ved at
bede de bitre og sårede om til tilgive. Vi kan frivilligt påtage os en
medskyld for vore forfædres fejl. Det vil være et kors for tidens
individualisme. Men mange græsrodsbevægelser har gjort det. Er det også
sket fra officielt hold i Vesten? Den vestlige overlegenhedsfølelse og
ringeagt over for muslimer sårer og skaber had. Det er ikke Vestens penge,
der har skabt vrede hos muslimer. Der er mange superrige muslimer. Men vor
materialisme og gudløshed medvirkede til den 11. september 2001. Vore fejl
fjerner ikke terroristemes skyld, der først og fremmest er en skyld over for
Gud, ligesom vore egne fejl er skyld over for Gud.
Et andet forhold, som har vakt vrede hos muslimer er den umenneskelige
adskillelse af sex fra kærlighed og respekt, som den ses i porno. Den var en
væsentlig begrundelse for præstestyret til at tage magten i Iran. Man sagde:
"Vi ønsker ikke vort land oversvømmet med den form for vestlig kultur!"
Ad 3) Der er fælles værdier i islam og kristen tro, der fremmer
forbindelsen til hjertet.
A. Islam lægger vægt på moral. Der er moralske regler, der er nødvendige
for en familie, en nation og nationernes familie.
Udover nødvendige moralregler - f.eks. de ti bud - har vi Jesu etiske
vejledning, som den fremgår af hans live og lære: ærlighed, renhed,
kærlighed (I Koranen bruges udtrykket barmhjertighed) og ansvar. Disse
etiske normer er indbygget i islam. Vi vinder muslimers tillid og respekt
ved at tage konsekvenserne af disse normer.
B. Centralt i islam er lydighed mod Guds bud. Lydighed mod Gud var Jesu
kendetegn. Vi kan tilføje, at Gud - når behovet er der, og det passer i
hans plan - ved sin hellige ånd og sine engle vil give nøjagtig, klar og
tilstrækkelig vejledning til ethvert menneske, der er rede til at adlyde
ham.
C. En forretningsmand sagde engang: "Når du er blevet træt af at give, så
begynd at ofre." Vi har set mange muslimer ofre livet for en sag. Det sker
i desperation. I et halvt århundrede har kristne været bange for at
opfordre til at ofre.
Vi kan som det største offer give vor tid, vore penge, vor nydelse, vore
interesser, vore livsmål og vort hjerte til den Den Almægtige. Hvis vi
giver Gud vort hjerte, vil vi nå islams hjerte.

Torben Juul Christensen er pastor emer. og
Charlotte Strandgaard er forfatter

--- END of K.D. 2003-05-05 ------------------------------------

Jesus-Break (2003-Hebr. 04,12, CET 09:43):
(The GarbageMan)

- "Min fred efterlader Jeg jer."

Guds fred (til alt Hans folk)
Peace-from-God (to all His people)

with love from
Mogens Kall
The servant of Michael

Bible Free Downloads:
From http://www.gospelcom.net/ibs/
From http://www.wbtc.com/default.htm

Jump-Address:
http://forum.giraffen.dk

Return-Address:
dk.livssyn.kristendom\Ordet (2002-09-30, CET 15:29)
---------------------------------------------------------

Internal:

File-name:
Islams hjerte (0608)

This file has been sent to
dk.livssyn.kristendom

Time for OUTPUT:
2003-05-05, Monday, CET 14:27


Anders Peter Johnsen

unread,
May 6, 2003, 6:26:43 PM5/6/03
to
"Kall, Mogens" <mogen...@ikke.til.raadighed.dk> skrev i en meddelelse
news:hOsta.52955$y3.35...@news010.worldonline.dk...

> Kristeligt Dagblad skriver under Debat Mandag den 5. maj 2003:
> ------------------------------------------------------------------
>
> Islams hjerte
>
> Religionsdialog: Kristenhedens største opgave i det 21. århundrede bliver
at
> nå islams hjerte uden at gå på kompromis med egen tro.
>
> AF TORBEN JUUL CHRISTENSEN og
> CHARLOTTE STRANDGAARD
>
> Nogle mennesker er ligeglade med islam. De er blevet færre efter den l 1.
> september 2001. Andre frygter islam, og med frygt følger ofte had.
> Den kristnes vigtigste opgave i det enogtyvende århundrede er at nå
> islams hjerte. Vi må gå til opgaven med ydmyghed og uden ærgerrighed og
> religiøst magtbegær.

Især uden sidsnævnte ville det være godt at skabe dialog. Ikke nødvendigvis
påtaget uhæmmet religiøs tolerance, for der er religiøse sandheder der
skiller.

Men som kristen med en knap 2000-årig kulturarv, tror jeg alligevel at jeg
(og mange andre kristne) ville kunne sætte Islam i lidt i relief ved kort at
forklare om vor egen historie og vore egne fejltagelser.

Muslimerne har svjv. endnu ikke gennemgået flere af de ret vigtige trin,
Kristendommen har bevæget sig igennem fra at være konkret samfundsstyrende
til at være en frivillig og ægte tro.

Som du skriver:

> Der en klar forskel mellem kristen tro og islam. Vi tror, at Jesus er
> Gud, der blev menneske, døde forsoningsdøden og genopstod. Muslimer anser
> ham for være en stor profet.

Jesus var - ifølge muslimerne - faktisk selv muslim. Altså hengiven og
rettroende (på "en Ene Gud")

Der er nogle lidt komplicerede forståelser af forholdet mellem Muhammed og
Jesus i Koranen.

Men ikke desto mindre anerkender Islam (som en historisk senere religion)
Kristus. Som Messias, men ikke som vor egen udgave af "Den Endgyldige
Profet", som Muhammed menes som.

Jeg har på et kursus om "Islams Formative Periode" (Eet af i alt tre
enkelttilvalgsfag for at blive "bachelor" i historie ved KUA her til sommer,
blær, blær) lært om en decideret "Muhammedanisme" blandt visse muslimer:
Ifølge nogle muslimer er Muhammed faktisk mindst lige så højtplaceret en
"gudssøn" med tilsvarende jomfrufødsel til dels.

Blev vi som kristne opdraget til håbet om fremtidige åbenbaringer eller til
frygt for løgneprofeter?

Dèr ligger hunden begravet.

Kan vi på nogen som kristen måde acceptere Muhammed og Koranen som værende
på nogen måde relateret til Kristus og Evangeliet? Altså Vor Fader?

Jeg er kristen og læser - som del af pensum - Koranen, ikke at jeg er nået
særligt langt.

Den virker temmelig lyrisk og "syret", i forhold til Bibelens kronologi.

Den virker umiddelbart som en slags "diapsalmata", altså "brudstykker" fra
en person ved navn Muhammed (og jeg mærker allerede Fatwah'en!) som har
tænkt meget over det religiøse sammenrend af jøder, kristne og arabere, der
foregik på hans tid.

Jeg vil såvidt muligt acceptere ham som profet, men aldrig overordnet
Kristus.

Muhammed kan IMHO sagtens have været et Gudsmenneske i dèn forstand at han
ud fra egne kulturelle traditioner har videreformidlet Jahve? Men at han
bliver dyrket "forkert" som en slags "Reserve-Jesus" (Claus Deleuran: Rejsen
til Saturn) kan strengt taget ikke forhindre at man kan godtage Muhammed som
en slags strengt monoteistisk Elias-klasse profet for vor "egen" Gud? Omend
misforstået?
Muhammed kunne i princippet betragtes som en slags Kirkefader. Det er syret,
det er langt ude, men alligevel åbner han sine muslimers øjne for troen på
den ene Almægtige Gud. Som også vi kristne og jøderne dyrker med visse
definitoriske forskelle?

Problemet er "politisk forhandlingsvilje" contra "Tro"

Forråder man sin tro ved at søge sammen med andre overbevisninger og
alligevel kunne finde et vist fælles grundlag?

Når man uden "seriøse teologiske indrømmelser" kan give hinanden ret i visse
ting?


--
Mvh
Anders Peter Johnsen


Kall, Mogens

unread,
May 7, 2003, 8:56:16 AM5/7/03
to
"Anders Peter Johnsen" skrev:

...


> Jeg er kristen og læser - som del af pensum - Koranen, ikke at jeg er nået
> særligt langt.
>
> Den virker temmelig lyrisk og "syret", i forhold til Bibelens kronologi.

Ja! Omkvædet i Koranen er altid:

"Betingelsesløs underkastelse" eller "smertelig straf", apropos
narcissistens hævngerighed.

Sådan taler en diktator. Selvstændig, kritisk stillingtagen ej tilladt (Åb
3,20).

Kærligheden (Gud -1.John 4,8) tvinger ALDRIG!

...


> Jeg vil såvidt muligt acceptere ham som profet, men aldrig overordnet
> Kristus.

Undskyld mig, Anders. Forstod jeg dig ret: Tror du virkelig, at Muhammed var
en sand profet ?

Du er vel klar over, at selve Koranen fornægter Jesu stedfortrædende død på
Golgathas kors ?
(Sûra 4,158, DK-oversættelse A.S. Madsen, 1967)

Uden denne stedfortrædende korsdød, da heller ingen frelse, ApG 4,12.

Anerkender kristne Muhammed som værende Guds udsending (Guds talerør, Guds
profet), da vil jeg våge at påstå, at kristne dermed fraskriver sig den
kristne tro!

...


> Forråder man sin tro ved at søge sammen med andre overbevisninger og
> alligevel kunne finde et vist fælles grundlag?

Nej, ikke for mig at se. Ortodokse jøder, kristne og muslimer har mere
tilfælles end folk aner.
Vi kristne kan godt tåle at høre, at hverken Ortodokse jøder eller
muslimer anerkender Jesus som Frelser. På tilsvarende vis må muslimer også
kunne tåle at høre, at kristne IKKE kan anerkende Muhammed som værende sand
profet!
Ifølge Koranen kaldes jøder og kristne under et for Bogens folk, og
muslimer har ifølge Koranen pligt til at anerkende og respektere os.
Vort fælles grundlag består i, at vi alle tror på Skaberen (Én Gud), og
at vi går-ind-for et retssamfund (ANTI-lovløshed). De fleste muslimer er
faktisk MEGET retskafne, Gudskelov!

-

Jesus-Break (2003-Hebr. 04,12, CET 09:43):
(The GarbageMan)

- "Min fred efterlader Jeg jer."

Guds fred (til alt Hans folk)
Peace-from-God (to all His people)

with love from
Mogens Kall
The servant of Michael

Jump-Address:
http://forum.giraffen.dk

Return-Address:
dk.livssyn.kristendom\Ordet (2002-09-30, CET 15:29)
---------------------------------------------------------

Internal:

File-name:
Re: Islams hjerte (0608)
0619

This file has been sent to
dk.livssyn.kristendom

Time for OUTPUT:
2003-05-07, Wednesday, CET 14:56


Kall, Mogens

unread,
May 8, 2003, 6:49:33 AM5/8/03
to
Kristeligt Dagblad skriver under debat en responce på Islams hjerte,
Torsdag den 8. maj 2003:
--------------------------------------------------------------------

Naivt knæfald for islam

ISLAM: Man skal ikke takke islam for dens bidrag til verdenskulturen, men i
stedet de muslimer, der på trods af deres diktatoriske religion har beriget
verden.

AF HENNING KIILERICH FREDERIKSEN

I Kristelig Dagblad den 5. maj udtrykker Torben Juul Christensen (TJC) og
Charlotte Strandgaard (CS) et knæfald for islam, som jeg synes er meget
upassende netop i vor tid. De to skribenter gør samme fejl som de fleste
andre, der offentligt udtrykker deres mening. De skelner ikke imellem
systemet islam og de mennesker, der er underlagt dette system, nemlig
muslimeme. De vender også tingene på hovedet ved at gøre nutiden ansvarlig
for fortiden.
Islam er et politisk system med en indbygget religion i lighed med
kommunismen, blot med den forskel, at kommunismen er gudløs og bekæmper
religioner, mens islam tvinger mennesker til en bestemt tro og i øvrigt
forbyder alle andre religioner. Fælles for dem er, at ledelsen sker igennem
diktatur. Muslimer er Guds børn i lighed med alle andre mennesker, hvad
enten de kalder sig kristne, hinduer eller buddhister. Når TJC og CS taler
om islams hjerte er det nonsens. Islam har intet hjerte. Muslimeme har et
hjerte, og derfor kan man påvirke disse mennesker.
På Kristi tid var der en gruppe mennesker, som Jesus kaldte for
"djævelens børn". Sådanne mennesker findes også i dag i alle religioner og
folkeslag. Det var dem, der viste en af deres sataniske ansigter den 11.
september. Jesus kunne ikke ændre disse mennesker. Det kan vi heller ikke.
Disse mennesker kan ikke nås med argumenter og ej heller med tak, erkendelse
eller fælles værdier, som TJC og CS foreslår. Vi kan i fuld sandhed og med
ro i sindet stadig kalde dem for djævelens børn.
I det følgende tillader jeg mig at kommentere de tre punkter, som TJC og
CS opstiller som mål for de kristne i vort århundrede.
1) At takke islam.
Islam har ikke bragt verden andet end ufred og undertrykkelse. At takke
islam for papir, arabertallene, ingeniørkunst osv. er noget vås. Så skulle
vi vel også takke islam for olien? Eller takke nazismen for motorvejene?
Mennesker, der har levet under diktaturet islam, har formået at redde den
oldgræske litteratur, har udviklet titalssystemet og meget andet, som vi
nyder godt af i dag. Således har alle kulturer på den ene eller anden måde
beriget andre kulturer igennem menneskers kreativitet og skaberevne. Men
islam har intet frembragt, som de kristne eller andre religiøse skal takke
for.
2) At erkende skyld.


"Mange muslimer har stadig sår i sindet på grund af korstogenes

grusomheder", skriver TC. Stakkels muslimer. De må have en sjælden god
hukommelse. Har de kristne stadig sår i sindet over de tusinder af kvinder
og bøm, som blev mishandlet og bragt i slaveri under islam? Lad de
tidligere tiders djævelens børn selv påtage sig skylden for deres overgreb.
Og lad så os, både kristne, muslimer, hinduer m.fl., der lever i dag, påtage
os skylden for vore egne fejltagelser.
Der er sandsynligvis mennesker i Vesten, der føler sig muslimerne
overlegne. Men kristne, der bosætter sig i de islamiske lande, vil opleve
nøjagtig den samme holdning fra mange rnuslimers side. Djævelens børn
findes overalt.
Det er rigtigt, at islam og muslimer tager afstand fra porno og
tøjlesløs livsførelse. Det gør kristendommen også tillige med mange kristne.
Alligevel er der i den vestlige sekulære verden skabt en kultur, der mere er
at sammenligne med Sodoma og Gomorra end det liv, som Kristus forkyndte. Og
kristne kirker har bidraget til denne udvikling bl.a. på grund af deres
"rummelighed" og forvanskede kristendom. Lad frivole præster og andre
djævelens børn selv påtage sig ansvaret for dette og gør det ikke til en
kollektiv skyld.
3) Der er fælles værdier i islam og kristendommen.
Det er sandt. Men på grund af islams selvhævdelse og undertrykkelse af
andre religioner er det svært for frihedselskende kristne at have gode
følelser over for dette system af love og regler, der fordrer øjeblikkelig
afstraffelse for overtrædelse af Guds bud i form af udstødelse af familien,
pisk, afhugning af hænder og stening til døde. Det er det, man i islam
kalder lydighed imod Gud. I Allahs navn begås alle disse grusomheder. I
det er der ikke meget fællesskab med kristendommens "Døm ikke, for at I ikke
selv skal dømmes" (Matt. 7,1).
Det kunne vel tænkes, at den eneste måde at udvikle forståelse og
kærlighed imellem muslimer og kristne samt andre religiøse er at afskaffe
alle disse autoriserede religioner og så prøve at sætte det enkelte menneske
i centrum. I stedet for at falde på knæ for islam og tilgive djævelens børn
overalt i verden var det nok bedre for både muslimer og kristne og alle
oprigtigt fredselskende mennesker at efterleve det påbud, Jesus gav os med
ordene: "Som I vil, at mennesker skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod
dem" (Luk. 6,31).

--- END of debat from KD --------------------------------------


Manden har vitterlig ordene i sin magt!


Jesus-Break (2003-Hebr. 04,12, CET 09:43):
(The GarbageMan)

- "Min fred efterlader Jeg jer."

Guds fred (til alt Hans folk)
Peace-from-God (to all His people)

with love from
Mogens Kall
The servant of Michael

Jump-Address:
http://forum.giraffen.dk

Return-Address:
dk.livssyn.kristendom\Ordet (2002-09-30, CET 15:29)
---------------------------------------------------------

Internal:

File-name:
Re: Islams hjerte (0608)
0624

This file has been sent to
dk.livssyn.kristendom

Time for OUTPUT:
2003-05-08, Thursday, CET 12:49


0 new messages