Jesus, troens banebryder og fuldender
jørgen
"idet vi ser hen til Jesus, troens banebryder og fuldender," Heb 12,2
"For når Gud, for hvis skyld alle ting og ved hvem alle ting er til, ville
føre mange sønner til herlighed, måtte han føre banebryderen for deres
frelse til målet gennem lidelser" Heb 2,10
Er det *vores* tro som Jesus er banebryder og fuldender for og hvordan
fungerer dette i praksis?
mvh jørgen.
Kall, Mogens
(news:402d01e3$0$165$edfa...@dread11.news.tele.dk):
Hej Jørgen,
Sikke dog du kan finde på at spørge.
(ikke desto mindre åbner du op for et underligt paradoks)
Her et lille bud:
1.
"Kontakten"-med-Gud går via tro:
... den, som kommer til Gud, *må tro*, at Han er til ...
(hebr.11,6)
2.
Endvidere at denne tro er knyttet til Jesus:
... at enhver, som *tror* på Ham (Jesus), skal få
syndernes forladelse ved hans navn.
(Ap.G. 10,43)
3.
Troens formål:
...idet I når *troens* mål, jeres sjæles frelse.
(1.Pet.1,9)
I den henseende kan man godt sige, at Jesus er troens banebryder (inklusiv
GT-troen, John.8,58. Hebr.1,2b=>Rom.11,32), fordi dersom Jesus ikke blev os
mennesker lig i ét og alt (100 % menneske, Hebr.2,17), ville menneskeheden
måske slet ikke kunne tro på Gud (Punkt 1.)
Det lyder måske åndssvagt, men dét, jeg forsøger at sige, er, at Jesu
frelsemission omkring år 30 e.Kr., besluttede Gud Sig for allerede INDEN
verdens skabelse, og derfor er også hele GT-troen muliggjort på denne
baggrund, skønt den ikke - tidsmæssigt set - endnu var et faktum (idet det
hørte fremtiden til).
For os mennesker, som er begrænsede i vores fatteevne, virker det
úmiddelbart logisk, at *alt*, hvad der hører fremtiden til, kan ændres
(herunder også Guds vilje).
Men havde Gud ikke haft dette (frelses-)sindelag (apropos *nåde* og
*barmhjertighed*) ALLEREDE i GT, da ville datidens mennesker muligvis slet
ikke havde haft denne egenskab, at kunne *tro, at Gud er til*.
(hm, nu blev enkle ord vist desværre ret snørklede)
Tidsparadokset består altså i, at Gud *FORPLIGTER* Sig til allerede ved
verdens skabelse (herunder skabelsen af mennesket, 1.Mos.1,26) at *OPFYLDE*
visse forjættelser i Fremtiden for overhovedet at kunne muliggøre den
egenskab i menneskesindet at kunne *tro, at Gud er til*.
(hm... nej nu blev det endnu mere snørklet. Jeg er desværre klumset med
ord.)
Dét, jeg postulerer, er, at al den tro hebræerbrevets forfatter remser op i
det 11. kapittel (GT-troen) er knyttet til troens banebryder, Jesus Kristus.
MEN HAN KOM JO FØRST SENERE (tidsmæssigt set).
Forestiller vi os nu, at Jesus fik den skøre idé IKKE at give afkald på
at være Gud lig, og at Han FØRST traf denne beslutning - igen tidsmæssigt
set - omkring år 0 e.kr., så ville FORTIDENS GT-folks tro (som jo var
knyttet til troens banebryder, Jesus) ikke have været mulig !!!
Sagt med andre ord: Det, som sker i dag, er betinget af nogle hændelser,
som finder sted engang i fremtiden (med tilbagevirkende kraft).
Menneskelig set er dette úlogisk !!!
Men derfor behøver det jo ikke at være ulogisk for Gud, som jo er Herre
over tiden (Es.42,9).
Jesus siger et sted i NT (omtrent):
"Kom, lad os gå derhen for at profetien kan gå i opfyldelse."
Men jeg findet det sjovt, interessant; at Gud har sådanne tilbøjeligheder;
a real "Jesus-freak" !!!
Med kærlig broder-hilsen
Mogens Kall
The servant of Michael.
Earthquake-Alarm:
1396 news:Y%qTb.83160$jf4.5...@news000.worldonline.dk
Last-Informationfile:
1487 news:WR1Wb.87321$jf4.5...@news000.worldonline.dk
File-number:
0666+0841=1507