Den 29-12-2011 13:25, Vidal skrev:
> Den 28-12-2011 13:36, Vidal skrev:
>> Den 25-12-2011 18:07, Andreas Falck skrev:
>>> Vidal skrev i
>>> news:4ef71128$0$288$
edfa...@dtext01.news.tele.dk
>>>
>>>> Den 25-12-2011 12:52, E.Dalgas skrev:
>>>>
>>>>> Og det det næste bliver vel at USA er den store skøge i Åbenbaringsbogen.
>>>>
>>>> Har jeg ikke allerede bevist det med passende skriftsteder?
>>>
>>> Det ville da være en stor fornøjelse om vi kunne se dig her:
>>>
https://www.facebook.com/events/278700555509561/
>>
>> Jeg har skrevet nogle noter, som måske kan interessere dig
>> og måske andre i gruppen. Noterne stammer fra en studiekreds,
>> som jeg var med i for en del år siden, og er en delvis
>> rekonstruktion af de tanker og noter, jeg dengang havde
>> og skrev.
>>
>> Foreløbigt noterne for kap 4, hvis jeg får tid og energi
>> kommer der også kap 5.
>
> Copyright 2011 Villy Dalsgaard :-)
>
>> Kap 4 er en fortsættelse af de tre forrige, men adskiller
>> sig ved synernes styrke. Johannes indblik udvides til at
>> omfatte det metafysiske, hvor de tre første havde med
>> de jordiske forhold at gøre. Nu, herfra kan Johannes *også*
>> skue ind i himlen og faktisk følge beslutnigsprocessen om det,
>> der skal ske jorden.
>>
>> Der åbnes en dør til himlen. På Johannes' tid var det den
>> almindelige forståelse af verdenssammenhængen, at Himlen
>> startede startede lige oppe i himmelhvælvingen, sådan som
>> den forekom dem. Så Himlen ligger lige over det jordiske,
>> hvor man med dagens viden nok har følt sig nødsaget til en mere
>> "raffineret" tilgang. Man ved jo, Himlen ikke befinder sig lige
>> 'himlens bue'.
>>
>> Kapitel 4 er begyndelsen til de egentlige syner, der
>> vedrører baggrunden, det sted hvor de egentlige beslutninger
>> om fremtiden udgår. Det er præget af nogle væsner og forhold,
>> der er stærkt symbolske og måske ikke lige nemme at forstå.
>>
>> Først ser Johs Guds trone i Himlen. På den sidder en skikkelse,
>> Gud, den egentlige verdenshersker, der skal til at fuldende
>> verdensdommen. Johs beskriver ikke detaljeret gudsskikkelsen,
>> men kun dens glans og omgivelser. Fra tronen lyder der torden
>> og brag, som måske er et udtryk for Guds vrede.
>>
>> Gud ligner en Jaspis og Sarder, klare ædelsten, som et symbol på
>> Guds herlighed, og der er en smaragd-lignende regnbue omkring
>> tronen. Rundt om tronen er der 24 troner og på dem sidder 24
>> ældste med guldkroner på hovedet.
>>
>> Der er forskellige forståelser af de 24. Der er en parallel til
>> det jødiske præsteskab, men da det er en kristen apokalypse, kan
>> vi måske henføre dem til de kristne kirker, de symbolske menigheds-
>> repræsentanter. Senere i apokalypsen forsvinder de ud af billedet.
>>
>> Det er næppe engle. Man bruger ikke udtrykket ældste om engle.
>> Engle bliver ikke gamle, de er uden for tiden, som Gud og
>> Himmelen er det.
>>
>> Foran tronen er der 7 fakler, som symbolisere Helligånden,
>> sammen med et klart glashav. Glashavet kan forekomme gådefuldt, og
>> det er kun senere nævnt i kap 15 2, hvor det kan ses som et symbol
>> på Guds vrede, men måske her i denne sammenhæng, som Guds beslutning
>> om, hvordan det skal gå verden.
>>
>> Endeligt ser Johannes de 4 livsvæsner, som vi også møder i Ez 1 og
>> 10 i en lidt ændret skikkelse. De har også ligheder med seraferne
>> i Es 6, altså det er væsner beslægtet med keruber og serafer. De har øjne
>> på kroppen og vingerne, det er symboler for Guds ånd. De står som
>> symbol for Guds skabning i dens fulde udstrækning, mennesker og dyr.
>> Livsvæsnerne priser Gud og får tilslutning af de 24, dvs den frelste
>> menighed.
>>
>> Deres lovsang gælder skaberen, som prises for at have skabt alle ting,
>> han har skabt alle ting og vil nu føre skabningen til dens fuldendelse.
>
> Her er næste kapitel.
>
> Kap 5
>
> Nu fokuserer Johs på Gud og ser han står med en skrift/
> bogrulle i hånden. To ting bemærkes ved rullen.
>
> 1) den er skrevet på begge sider - det er betegnende for
> indholdsrigdommen i skriftet,
>
> 2) Den er forseglet med 7 segl. Det fortæller at dens indhold
> er hemmeligt, det er ikke enhver, der kan læse den, kun Gud.
> Hidtil har ingen kendt indholdet, andre end Gud.
>
> Johs ser en mægtig engel.
>
> Englen spørger hele jorden og himlen efter en, der kan åbne
> rullen, men ingen melder sig umiddelbart og det fylder Johs
> med dyb sorg, han brister i gråd. Han bliver imidlertid
> trøstet af en af de 24 ældste, som siger, at Løven af Judas'
> stamme (1. Mos49,9-11 - det er en profeti om Judas' stammes
> fremtid - i tiden skal den store sejrherre - Messias komme fra
> den stamme - 'Davids rod', den der kommer af Davids stamme)
> kan åbne bogrullen
>
> Hvorfor det giver ham ret til at åbne bogrullen uddybes i det
> følgende.
>
> Johannes får da øje på den stærke sejrherre og ser det er et
> helt lille lam, som tydeligvis har været slagtet. Lammet har
> syv øjne, det er Guds syv ånder, Helligånden, og syv horn.
> Horn er magtsymboler og tallet syv henviser til Gud. Lammet
> får/har med andre ord Guds magt. (Ez, 53,7) Lammet går hen til
> Gud og modtager bogrullen. Menneskeskabningen overtager konge-
> magten fra Gud, en magtoverdragelse.
>
> Det øjeblik det sker falder de fire livsvæsner og de 24 ældste
> ned for lammet og lovsynger det. Fordi Løven frivilligt gjorde sig
> til et offerlam, modtager det nu magten fra Gud, fordi Jesus har
> fornedret sig til at blive et offerlam og ikke en løve, har han
> forvandlet sig fra den jødiske forståelse af Messsias til den
> kristne Messias, som vi forstår Messias, derfor er Jesus nu den
> gudsudvalgte, der overtager magten over alt levende.
>
> Nu udvides Johs' perspektiv til at omfatte det, der er udenom
> tronen, masser af masser af engle. Han nævner nogle store tal
> og derefter nogle mindre. Det betyder at de store tal slet ikke
> slår til. Hele Guds skabning bliver inddraget i lovsangen til
> Jesus.
>
> På en måde kan man sige, det, der beskrives, er skabelsesøjeblikket
> udstrakt i tiden. Det er et himmelsk nu, som strækker sig fra
> tidens og stoffets skabelse til tidernes ende. Det beskriver mennesket,
> måske kan det indsnævres til Guds troende skabning, der træder ind
> og får sin arv, Guds børn modtager arven efter deres far.
>
> Men inden det sker, vil der unægteligt komme til at ske nogle ting,
> overtagelsen er ikke smertefri. Gudsriget fødes, men ikke uden
> strenge veer.
>
> Guds nødvendige plan udfoldes i de følgende kapitler.
>
> ---------------------
Før jeg fortsætter med gennemgangen af kap 6, vil jeg
sige lidt om synernes rækkefølge. Det vil nok være
gavnligt, hvis man har læst åbenbaringen først, hvis man
vil forstå det.
I kap 6 åbnes seglene et for et, indtil det syvende, der
udvikles i de følgende kapitler. Det syvende bliver
udvidet med de 7 basuner, dvs. det syvende segls indhold
uddybes med indholdet af de 7 basuner.
Og når vi når den syvende basun, sker der der noget lignende,
for den syvende basun udvides/forklares med de syv vredesskåle.
Så det syvende segl er temmeligt omfattende, det er det
samlede indhold af de 7 basuner og de syv vredesskåle.
I kap 6 åbnes de første 6 segl, det syvende åbnes først i
kap 8. Ved de fire første segl viser der sig en rytter
til hest. De må ses som Guds sendebud som hos Zach 1,8 ff.
1. segl: I det seglet brydes udbryder de 4 livsvæsner: Kom.
Det må henvise til skabningens parathed til at modtage
dommen.
Den første rytter.
En rytter på en hvid hest, bevæbnet med en bue får tildelt
en krone og rider fra sejr til sejr. Det er Guds sendebud,
måske et billede for ordet, den der breder det sande ord
ud i verden. Det er altså ikke en politisk erobrer eller
en der fysisk sætter sig i besiddelse af verdens lande.
Det er Guds ords sejrsgang over hele verden. I modsætning
til de andre tre ryttere, bringer den 1. rytter ikke ulykke
over verden. Det er svært at sige, om der henvises til Jesus
selv eller om det generelt er Jesus' ord, der forkyndes i
verden. Men forskellen er jo den samme.
Som i kap 19.11 ser vi også en rytter på hvid hest, nemlig
Jesus, der dér besejrer dyret.
Den 2. rytter modtages også af livsvæsenernes: Kom! Han rider
på en rød hest. Hans mission er at tage freden væk fra jorden,
han får jordens beboere til at gå i krig med hinanden. Det
kan måske være fristende at fortolke den røde farve politisk,
hvis man er sådan sindet, men jeg tror. det er at overfortolke.
For det er jo ikke 'rød blok' der generelt udløser ufred på
jorden, det er en mere politisk sammensat affære. Den røde farve
kan måske også henvise til blodsudgydelse?
Men muligvis kan det sigte til en senere begivenhed en nutidens
virkelighed, så den fortolkning kan måske bekræftes senere.
Det tredje segl fremkalder en tredje rytter, der kommer
ridende på en sort hest. Han bærer en vægt, der henviser til
knaphed, hungersnød, sult. Mennesker må arbejde hårdt for
føden, måske er det ligeså meget dyrtid, det handler om.
Men vinen og olien må ikke skades. Det lover jo godt for os,
der godt kan lide et glas rødvin. Skaden bliver begrænset. :-)
Nogle har henvist til denaren, som en dagløn for en almindelig
arbejder, om det skal forstås sådan, ved jeg ikke. Jeg ved
heller ikke, hvor meget korn et menneske skal have for at
overleve. Men ihvertfald handler rytteren på den sorte hest
om knaphed og dyrtid.
Det 4. segl. Rytteren på den gustengule hest kaldes døden.
Det er nok ikke den personificerede død, vi ser her, men
dødsriget følger ham. De tre sendebud skal dræbe med sværd,
sult og død ved de vilde dyr, alle slags voldsom død. Se
evt. Ez. 14, 21 - 5,17 og Jer 24,10. Sværdet er ikke
kendetegnet som krigens sværd, men snarere alle de måder
mennesker kan påføre hinanden skade. Denne rytters
skadevirkning er begrænset til kun at skade en fjerdel af
jordens befolkning.
Med det femte segl forlader vi rytternes række, men åbner
op for alle dem, der i tidens løb er blevet dræbt for deres
tro på kristendommen. De er gemt under altret og de er
utålmodige og beder Gud hævne deres død. Det er altså ikke
nye lidelser, men lige så meget et tilbageblik.
Gud siger tiden endnu ikke er kommet, deres tal er ikke fuldt
endnu. De må vente. Johannes ser dem som sjæle, dem, der er
blevet dræbt, men endnu ikke er opstået. De får istedet hvide
klæder. Det er Johs' måde at betegne dem, som er frelste,
men endnu ikke er genopstået.
Nu brydes det 6. segl og det afstedkommer en stor
naturkatastrofe. Voldsomme jordskælv. Solen bliver sort og
månen blodrød og alle jordens beboere søger ly for det.
Seglets indhold synes at være identisk med Matt 24,29 ff
og bliver senere uddybet i Åbenbaringen ved Babylons fald.
Åb 18.9.