Google Groups no longer supports new Usenet posts or subscriptions. Historical content remains viewable.
Dismiss
Er kaninen drøvtygger? Er sjælen i blodet?
0 views
Skip to first unread message
Lyrik
May 9, 2013, 3:08:43 AM5/9/13
to
Jøderne måtte ikke spise kaninen selv om den "tyggede drøv". De måtte
spise dyr der tyggede drøv og havde helt spaltede klove.
Hvor er vi tidsmæssigt? I bronzealderen. Kendte man til drøvtyggere i
bronzealderen?
Nej! ikke den dyregruppe VI! kalder drøvtyggere.
De drøvtyggere man kendte, var dem hvis mund tyggede fra side til side,
altså som mundmæssigt set tyggede drøv!
Så man det derudfra så tyggede både koen og kaninen drøv.
Man vidste når et dyr var levende og når det var dødt. Når man slagtede
det løb blodet ud på jorden.
I takt med at det løb ud forlod livet dyret. Altså konkluderede man:
Dyrets sjæl er i blodet! Ligesom kaninen der tyggede drøv-tankegang!
Man tog altså et liv og gav det tilbage til Gud ved at lade blodet blive
opslugt af jorden. Her skød planter i vejret på grund af gødningen, så
det var tydeligt at livet var givet videre, med fuld potens.
Når Jehovas Vidner mener at sjælen, i betydningen den "dødelige sjæl"
(JV tror ikke på udødelig sjæl), befinder sig bogstavelig i blodet, så
er det som at postulere at kaninen tilhører drøvtyggerfamilien af køer,
hjorte og lignende.
I vores kød bor der intet godt! Blodet i dette kød og blod har ingen
religiøs betydning.
Det er respekten for at man tager et liv når man slagter og spiser et
dyr der kan symboliseres smukt ved at lade blodet løbe ud på jorden.
Derved siger man indirekte tak Gud, for at jeg må slagte og spise.
Man forvandler slagtning fra den rene gru, til en taknemmelig
indstilling til livet.
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-68112249:jehovas-vidne-risikerer-døden-nægter-blod.html?rss
KH
Jens
spise dyr der tyggede drøv og havde helt spaltede klove.
Hvor er vi tidsmæssigt? I bronzealderen. Kendte man til drøvtyggere i
bronzealderen?
Nej! ikke den dyregruppe VI! kalder drøvtyggere.
De drøvtyggere man kendte, var dem hvis mund tyggede fra side til side,
altså som mundmæssigt set tyggede drøv!
Så man det derudfra så tyggede både koen og kaninen drøv.
Man vidste når et dyr var levende og når det var dødt. Når man slagtede
det løb blodet ud på jorden.
I takt med at det løb ud forlod livet dyret. Altså konkluderede man:
Dyrets sjæl er i blodet! Ligesom kaninen der tyggede drøv-tankegang!
Man tog altså et liv og gav det tilbage til Gud ved at lade blodet blive
opslugt af jorden. Her skød planter i vejret på grund af gødningen, så
det var tydeligt at livet var givet videre, med fuld potens.
Når Jehovas Vidner mener at sjælen, i betydningen den "dødelige sjæl"
(JV tror ikke på udødelig sjæl), befinder sig bogstavelig i blodet, så
er det som at postulere at kaninen tilhører drøvtyggerfamilien af køer,
hjorte og lignende.
I vores kød bor der intet godt! Blodet i dette kød og blod har ingen
religiøs betydning.
Det er respekten for at man tager et liv når man slagter og spiser et
dyr der kan symboliseres smukt ved at lade blodet løbe ud på jorden.
Derved siger man indirekte tak Gud, for at jeg må slagte og spise.
Man forvandler slagtning fra den rene gru, til en taknemmelig
indstilling til livet.
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-68112249:jehovas-vidne-risikerer-døden-nægter-blod.html?rss
KH
Jens
0 new messages