Google Groups no longer supports new Usenet posts or subscriptions. Historical content remains viewable.
Dismiss
Den barmhjertige samaritaner(Luk 10:25-37)
3 views
Skip to first unread message
jørgen
May 7, 2013, 5:05:44 PM5/7/13
to
Kom til at t�nke p� at lignelsen om den barmhjertige samaritaner
egentlig ogs� er et billede p� Gud's barmhjertighed. N�r nu et menneske,
endda en samaritaner, kunne vise en s�dan k�rlighed og barmhjertighed
mod et andet menneske der l� s�ret og hj�lpel�s. Hvor meget mere vil s�
ikke Gud h�lde olie og vin i vores s�r, forbinde dem, l�fte os op og
s�rge for os?
B�n:
"K�re Jesus. V�r du min barmhjertige samaritaner i dag. Jeg stoler p�
din k�rlighed og barmhjertighed, og l�gger mit s�rede liv i dine h�nder."
mvh j�rgen.
egentlig ogs� er et billede p� Gud's barmhjertighed. N�r nu et menneske,
endda en samaritaner, kunne vise en s�dan k�rlighed og barmhjertighed
mod et andet menneske der l� s�ret og hj�lpel�s. Hvor meget mere vil s�
ikke Gud h�lde olie og vin i vores s�r, forbinde dem, l�fte os op og
s�rge for os?
B�n:
"K�re Jesus. V�r du min barmhjertige samaritaner i dag. Jeg stoler p�
din k�rlighed og barmhjertighed, og l�gger mit s�rede liv i dine h�nder."
mvh j�rgen.
Lyrik
May 8, 2013, 3:31:34 AM5/8/13
to
Den 07/05/13 23.05, j�rgen skrev:
,,,,,,,,,,,,,
Der var en dansker som faldt iblandt r�vere. Han l� udplyndret og s�ret
p� jorden da en dansk kristen kom forbi.
Den f�rste var h�jevangelisk Lutheraner. Han t�nkte-ja jeg kunne godt
hj�lpe, men det er s�dan at man slet ikke kan g�re gode gerninger! ja
faktisk, s� er vore fors�g p� gode gerninger herren en
vederstyggelighed. Jeg er og bliver en r�dden s�k p� Vorherres m�dding,
s� i erkendelse heraf vil jeg skynde mig ud p� m�ddingen for at st� hvor
jeg h�rer hjemme!
S� med disse tanker, gik han forbi den lidende.
Den n�ste var et Jehovas Vidne. Da han s� den n�dlidende t�nkte han.
selskabet har ret! Verden bliver mere og mere kriminel og elendigheden
er stor.
Jeg vil l�gge et V�gn Op ved siden af ofret, s� kan han l�se om
kriminalitetens stigning, n�r og hvis han kommer sig.
Derp� skyndte forkynderen sig videre. Idet han overvejede om han skulle
rapportere en halv-eller en hel time i forkyndelsen.
Den tredie var en muslim. Han gik hen til den n�dlidende og gav ham sin
tr�je. Der p� kaldte han en taxi og fik ham ind i den. De k�rte hjem til
hans bolig. Hvor han forbandt ham og gav ham noget varm urte-te.
Derefter kontaktede han hans familie og bragte ham hjem til dem.
Hvem af de tre opfyldte Jesu bud om n�stek�rlighed?
Mvh
Lyrik
Der var en dansker som faldt iblandt r�vere. Han l� udplyndret og s�ret
p� jorden da en dansk kristen kom forbi.
Den f�rste var h�jevangelisk Lutheraner. Han t�nkte-ja jeg kunne godt
hj�lpe, men det er s�dan at man slet ikke kan g�re gode gerninger! ja
faktisk, s� er vore fors�g p� gode gerninger herren en
vederstyggelighed. Jeg er og bliver en r�dden s�k p� Vorherres m�dding,
s� i erkendelse heraf vil jeg skynde mig ud p� m�ddingen for at st� hvor
jeg h�rer hjemme!
S� med disse tanker, gik han forbi den lidende.
Den n�ste var et Jehovas Vidne. Da han s� den n�dlidende t�nkte han.
selskabet har ret! Verden bliver mere og mere kriminel og elendigheden
er stor.
Jeg vil l�gge et V�gn Op ved siden af ofret, s� kan han l�se om
kriminalitetens stigning, n�r og hvis han kommer sig.
Derp� skyndte forkynderen sig videre. Idet han overvejede om han skulle
rapportere en halv-eller en hel time i forkyndelsen.
Den tredie var en muslim. Han gik hen til den n�dlidende og gav ham sin
tr�je. Der p� kaldte han en taxi og fik ham ind i den. De k�rte hjem til
hans bolig. Hvor han forbandt ham og gav ham noget varm urte-te.
Derefter kontaktede han hans familie og bragte ham hjem til dem.
Hvem af de tre opfyldte Jesu bud om n�stek�rlighed?
Mvh
Lyrik
jørgen
May 8, 2013, 8:23:05 AM5/8/13
to
Den 08-05-2013 09:31, Lyrik skrev:
>
> Der var en dansker som faldt iblandt røvere. Han lå udplyndret og såret
> på jorden da en dansk kristen kom forbi.
>
> Den første var højevangelisk Lutheraner. Han tænkte-ja jeg kunne godt
> hjælpe, men det er sådan at man slet ikke kan gøre gode gerninger! ja
> faktisk, så er vore forsøg på gode gerninger herren en
> vederstyggelighed. Jeg er og bliver en rådden sæk på Vorherres mødding,
> så i erkendelse heraf vil jeg skynde mig ud på møddingen for at stå hvor
> jeg hører hjemme!
> Så med disse tanker, gik han forbi den lidende.
>
> Den næste var et Jehovas Vidne. Da han så den nødlidende tænkte han.
> kriminalitetens stigning, når og hvis han kommer sig.
> Derpå skyndte forkynderen sig videre. Idet han overvejede om han skulle
> trøje. Der på kaldte han en taxi og fik ham ind i den. De kørte hjem til
Det var muslimen. Han var Gud's hænder og fødder den dag.
mvh jørgen.
>
> Der var en dansker som faldt iblandt røvere. Han lå udplyndret og såret
> på jorden da en dansk kristen kom forbi.
>
> Den første var højevangelisk Lutheraner. Han tænkte-ja jeg kunne godt
> hjælpe, men det er sådan at man slet ikke kan gøre gode gerninger! ja
> faktisk, så er vore forsøg på gode gerninger herren en
> vederstyggelighed. Jeg er og bliver en rådden sæk på Vorherres mødding,
> så i erkendelse heraf vil jeg skynde mig ud på møddingen for at stå hvor
> jeg hører hjemme!
> Så med disse tanker, gik han forbi den lidende.
>
> Den næste var et Jehovas Vidne. Da han så den nødlidende tænkte han.
> selskabet har ret! Verden bliver mere og mere kriminel og elendigheden
> er stor.
> Jeg vil lægge et Vågn Op ved siden af ofret, så kan han læse om
> er stor.
> kriminalitetens stigning, når og hvis han kommer sig.
> Derpå skyndte forkynderen sig videre. Idet han overvejede om han skulle
> rapportere en halv-eller en hel time i forkyndelsen.
>
> Den tredie var en muslim. Han gik hen til den nødlidende og gav ham sin
>
> trøje. Der på kaldte han en taxi og fik ham ind i den. De kørte hjem til
> hans bolig. Hvor han forbandt ham og gav ham noget varm urte-te.
>
> Derefter kontaktede han hans familie og bragte ham hjem til dem.
>
> Hvem af de tre opfyldte Jesu bud om næstekærlighed?
>
> Derefter kontaktede han hans familie og bragte ham hjem til dem.
>
Det var muslimen. Han var Gud's hænder og fødder den dag.
mvh jørgen.
Lyrik
May 8, 2013, 2:20:19 PM5/8/13
to
Den 08/05/13 14.23, jørgen skrev:
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
Ung har jeg været og nu er jeg gammel.
Aldrig så jeg en skizofren med så meget overskud at han kunne vise
empati for andre, eller havde overskud til at være en barmhjertig samaritan.
Men jeg glædede mig når han med andres støtte kom helskindet igennem
tilværelsen.
Min gode ven Bo var skizofren. Vi spillede skak sammen og Bo var altid
en stille, men loyal ven.
Men han havde som skizofren meget lidt kontakt med sin krop og dens
symptomer.
Han inviterede mig og Annette til sin fødselsdag på Brede spisehus.
Han regnede os for sine gode venner.
Men pludselig døde han i løbet af en uge. Han var ikke tilstrækkelig
udrustet til at beskytte sig imod en maveforgiftning.
Han havde fået en idé om at han kun ville spise svinekød, og han holdt
sig til de billige hakkede versioner, med kort holdbarhed.
Da han fik ondt i maven, kunne han ikke høre nogen alarmklokker. Han
døde i ambulancen på vej til sygehuset. Efter at have ventet for længe
med at reagere.
Der mangler en bog som hedder: "Hvordan man overlever som skizofren."
Den manglende bog:
1. Man bliver generelt ikke mere rask som ældre.
2. Forståelse af sin sygdom kan sætte advarselslamper for "blind spots"
3. Skånejob kan flytte fokus fra selvet. Med gavnlig virkning.
4. Indhold i hverdagen af enhver art.
5. At man kommer igang med noget i stedet for at sidde stille.
6. Strækøvelser op af en væg/dør, for at modvirke al stilstanden.
7. Pas på fikse spise-idéer. Husk apostelen Peter og nettet! Alt kan og
bør spises når det er indenfor holdbarhedskriterierne.
Min gode skizofrene ven Anders var ved at sulte ihjæl fordi han havde
læst at aluminiumsgryder kunne være farlige at spise af.Uheldigvis var
det hans eneste gryde!
8. Bliv ikke vred på dem der vil hjælpe. De ønsker kun det bedste.
9. Man bør ikke forlange meget af en skizofren.
9. At leve med sygdommen er en livsopgave.
10. Er der legemlige symptomer bør de ikke negliceres. Til lægen-afsted!
11. Man skal holde sig fra "Leponex" Det slår ihjæl.
12. Vær altid glad! Det bør være et mål for os alle sammen.
MvH
Jens
Ung har jeg været og nu er jeg gammel.
Aldrig så jeg en skizofren med så meget overskud at han kunne vise
empati for andre, eller havde overskud til at være en barmhjertig samaritan.
Men jeg glædede mig når han med andres støtte kom helskindet igennem
tilværelsen.
Min gode ven Bo var skizofren. Vi spillede skak sammen og Bo var altid
en stille, men loyal ven.
Men han havde som skizofren meget lidt kontakt med sin krop og dens
symptomer.
Han inviterede mig og Annette til sin fødselsdag på Brede spisehus.
Han regnede os for sine gode venner.
Men pludselig døde han i løbet af en uge. Han var ikke tilstrækkelig
udrustet til at beskytte sig imod en maveforgiftning.
Han havde fået en idé om at han kun ville spise svinekød, og han holdt
sig til de billige hakkede versioner, med kort holdbarhed.
Da han fik ondt i maven, kunne han ikke høre nogen alarmklokker. Han
døde i ambulancen på vej til sygehuset. Efter at have ventet for længe
med at reagere.
Der mangler en bog som hedder: "Hvordan man overlever som skizofren."
Den manglende bog:
1. Man bliver generelt ikke mere rask som ældre.
2. Forståelse af sin sygdom kan sætte advarselslamper for "blind spots"
3. Skånejob kan flytte fokus fra selvet. Med gavnlig virkning.
4. Indhold i hverdagen af enhver art.
5. At man kommer igang med noget i stedet for at sidde stille.
6. Strækøvelser op af en væg/dør, for at modvirke al stilstanden.
7. Pas på fikse spise-idéer. Husk apostelen Peter og nettet! Alt kan og
bør spises når det er indenfor holdbarhedskriterierne.
Min gode skizofrene ven Anders var ved at sulte ihjæl fordi han havde
læst at aluminiumsgryder kunne være farlige at spise af.Uheldigvis var
det hans eneste gryde!
8. Bliv ikke vred på dem der vil hjælpe. De ønsker kun det bedste.
9. Man bør ikke forlange meget af en skizofren.
9. At leve med sygdommen er en livsopgave.
10. Er der legemlige symptomer bør de ikke negliceres. Til lægen-afsted!
11. Man skal holde sig fra "Leponex" Det slår ihjæl.
12. Vær altid glad! Det bør være et mål for os alle sammen.
MvH
Jens
jørgen
May 9, 2013, 5:14:20 AM5/9/13
to
Den 08-05-2013 20:20, Lyrik skrev:
>
> Ung har jeg v�ret og nu er jeg gammel.
> Aldrig s� jeg en skizofren med s� meget overskud at han kunne vise
> empati for andre, eller havde overskud til at v�re en barmhjertig
> samaritan.
> Men jeg gl�dede mig n�r han med andres st�tte kom helskindet igennem
> tilv�relsen.
> d�de i ambulancen p� vej til sygehuset. Efter at have ventet for l�nge
> 2. Forst�else af sin sygdom kan s�tte advarselslamper for "blind spots"
> 3. Sk�nejob kan flytte fokus fra selvet. Med gavnlig virkning.
> 7. Pas p� fikse spise-id�er. Husk apostelen Peter og nettet! Alt kan og
> b�r spises n�r det er indenfor holdbarhedskriterierne.
> Min gode skizofrene ven Anders var ved at sulte ihj�l fordi han havde
> l�st at aluminiumsgryder kunne v�re farlige at spise af.Uheldigvis var
> det hans eneste gryde!
> 8. Bliv ikke vred p� dem der vil hj�lpe. De �nsker kun det bedste.
> 9. Man b�r ikke forlange meget af en skizofren.
> 11. Man skal holde sig fra "Leponex" Det sl�r ihj�l.
> 12. V�r altid glad! Det b�r v�re et m�l for os alle sammen.
Det var nogle gode praktiske r�d. Min egen oplevelse med skizofreni er
at det ikke er en`sygdom men en gruppe, eller samling, af sygdomme,
s�rbarheder og skr�beligheder. M�ske finder man i fremtiden en bedre
m�de at diagnosticere p� og v�lger et andet ord.
Jeg tror skizofreni har en del med sensitivitet at g�re. Hvis man er
sensitiv i ekstrem grad kan det vel fremkalde nogle af de symptomer som
er indeholdt i en skizofreni diagnose? Ekstrem sensitivitet ville derfor
m�ske v�re en bedre diagnose end skizofreni, for ordet sensitivitet
fort�ller noget om personen og hans problem, mens ordet skizofreni
ligesom ikke siger alm. mennesker noget. At v�re h�j-sensitiv i ekstrem
grad er ogs� noget folk lettere kan forst� og forholde sig til end
skizofreni, som lyder m�rkeligt og m�ske endda farligt for udenforst�ende.
Det er ogs� vigtigt at man som patient f�r "oversat" sin
skizofrenidiagnose til noget mere brugbart og ikke noget s� alvorligt og
kronisk som ordet skizofreni jo er ladet med, b�de overfor andre og ikke
mindst overfor en selv.
mvh j�rgen.
>
> Ung har jeg v�ret og nu er jeg gammel.
> Aldrig s� jeg en skizofren med s� meget overskud at han kunne vise
> empati for andre, eller havde overskud til at v�re en barmhjertig
> samaritan.
> Men jeg gl�dede mig n�r han med andres st�tte kom helskindet igennem
> tilv�relsen.
> Min gode ven Bo var skizofren. Vi spillede skak sammen og Bo var altid
> en stille, men loyal ven.
> Men han havde som skizofren meget lidt kontakt med sin krop og dens
> symptomer.
> Han inviterede mig og Annette til sin f�dselsdag p� Brede spisehus.
> en stille, men loyal ven.
> Men han havde som skizofren meget lidt kontakt med sin krop og dens
> symptomer.
> Han regnede os for sine gode venner.
> Men pludselig d�de han i l�bet af en uge. Han var ikke tilstr�kkelig
> udrustet til at beskytte sig imod en maveforgiftning.
> Han havde f�et en id� om at han kun ville spise svinek�d, og han holdt
> sig til de billige hakkede versioner, med kort holdbarhed.
> Da han fik ondt i maven, kunne han ikke h�re nogen alarmklokker. Han
> d�de i ambulancen p� vej til sygehuset. Efter at have ventet for l�nge
> med at reagere.
>
> Der mangler en bog som hedder: "Hvordan man overlever som skizofren."
>
> Den manglende bog:
> 1. Man bliver generelt ikke mere rask som �ldre.
>
> Der mangler en bog som hedder: "Hvordan man overlever som skizofren."
>
> Den manglende bog:
> 2. Forst�else af sin sygdom kan s�tte advarselslamper for "blind spots"
> 3. Sk�nejob kan flytte fokus fra selvet. Med gavnlig virkning.
> 4. Indhold i hverdagen af enhver art.
> 5. At man kommer igang med noget i stedet for at sidde stille.
> 6. Str�k�velser op af en v�g/d�r, for at modvirke al stilstanden.
> 5. At man kommer igang med noget i stedet for at sidde stille.
> 7. Pas p� fikse spise-id�er. Husk apostelen Peter og nettet! Alt kan og
> b�r spises n�r det er indenfor holdbarhedskriterierne.
> Min gode skizofrene ven Anders var ved at sulte ihj�l fordi han havde
> l�st at aluminiumsgryder kunne v�re farlige at spise af.Uheldigvis var
> det hans eneste gryde!
> 8. Bliv ikke vred p� dem der vil hj�lpe. De �nsker kun det bedste.
> 9. Man b�r ikke forlange meget af en skizofren.
> 9. At leve med sygdommen er en livsopgave.
> 10. Er der legemlige symptomer b�r de ikke negliceres. Til l�gen-afsted!
> 11. Man skal holde sig fra "Leponex" Det sl�r ihj�l.
> 12. V�r altid glad! Det b�r v�re et m�l for os alle sammen.
Det var nogle gode praktiske r�d. Min egen oplevelse med skizofreni er
at det ikke er en`sygdom men en gruppe, eller samling, af sygdomme,
s�rbarheder og skr�beligheder. M�ske finder man i fremtiden en bedre
m�de at diagnosticere p� og v�lger et andet ord.
Jeg tror skizofreni har en del med sensitivitet at g�re. Hvis man er
sensitiv i ekstrem grad kan det vel fremkalde nogle af de symptomer som
er indeholdt i en skizofreni diagnose? Ekstrem sensitivitet ville derfor
m�ske v�re en bedre diagnose end skizofreni, for ordet sensitivitet
fort�ller noget om personen og hans problem, mens ordet skizofreni
ligesom ikke siger alm. mennesker noget. At v�re h�j-sensitiv i ekstrem
grad er ogs� noget folk lettere kan forst� og forholde sig til end
skizofreni, som lyder m�rkeligt og m�ske endda farligt for udenforst�ende.
Det er ogs� vigtigt at man som patient f�r "oversat" sin
skizofrenidiagnose til noget mere brugbart og ikke noget s� alvorligt og
kronisk som ordet skizofreni jo er ladet med, b�de overfor andre og ikke
mindst overfor en selv.
mvh j�rgen.
Henrik Eriksen
May 11, 2013, 1:31:40 AM5/11/13
to
Den 07-05-2013 23:05, j�rgen skrev:
> Kom til at t�nke p� at lignelsen om den barmhjertige samaritaner
> egentlig ogs� er et billede p� Gud's barmhjertighed. N�r nu et menneske,
> endda en samaritaner, kunne vise en s�dan k�rlighed og barmhjertighed
> mod et andet menneske der l� s�ret og hj�lpel�s. Hvor meget mere vil s�
> ikke Gud h�lde olie og vin i vores s�r, forbinde dem, l�fte os op og
> s�rge for os?
Ja, n�r jeg l�ser den slags, t�nker jeg altid: "Det lyder da meget godt.
> Kom til at t�nke p� at lignelsen om den barmhjertige samaritaner
> egentlig ogs� er et billede p� Gud's barmhjertighed. N�r nu et menneske,
> endda en samaritaner, kunne vise en s�dan k�rlighed og barmhjertighed
> mod et andet menneske der l� s�ret og hj�lpel�s. Hvor meget mere vil s�
> ikke Gud h�lde olie og vin i vores s�r, forbinde dem, l�fte os op og
> s�rge for os?
Hvorn�r mon han begynder?"
Andreas Falck
May 11, 2013, 2:06:44 AM5/11/13
to
"Henrik Eriksen" <henri...@fjernhotmail.com> skrev i meddelelsen
news:518dd7b5$0$56768$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
> Den 07-05-2013 23:05, jørgen skrev:
>> Kom til at tænke på at lignelsen om den barmhjertige samaritaner
>> egentlig også er et billede på Gud's barmhjertighed. Når nu et menneske,
>> endda en samaritaner, kunne vise en sådan kærlighed og barmhjertighed
>> mod et andet menneske der lå såret og hjælpeløs. Hvor meget mere vil så
>> ikke Gud hælde olie og vin i vores sår, forbinde dem, løfte os op og
>> sørge for os?
>
> Ja, når jeg læser den slags, tænker jeg altid: "Det lyder da meget godt.
> Hvornår mon han begynder?"
Spørgsmålet er nok nærmere: hvornår vil du lade Gud få lov.
news:518dd7b5$0$56768$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
> Den 07-05-2013 23:05, jørgen skrev:
>> Kom til at tænke på at lignelsen om den barmhjertige samaritaner
>> egentlig også er et billede på Gud's barmhjertighed. Når nu et menneske,
>> endda en samaritaner, kunne vise en sådan kærlighed og barmhjertighed
>> mod et andet menneske der lå såret og hjælpeløs. Hvor meget mere vil så
>> ikke Gud hælde olie og vin i vores sår, forbinde dem, løfte os op og
>> sørge for os?
>
> Ja, når jeg læser den slags, tænker jeg altid: "Det lyder da meget godt.
> Hvornår mon han begynder?"
Spørgsmålet er nok nærmere: hvornår vil du lade Gud få lov.
Lyrik
May 12, 2013, 12:32:10 AM5/12/13
to
Den 11/05/13 07.31, Henrik Eriksen skrev:
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
Et godt praktisk sp�rgsm�l. Hj�lpen kr�ver en "samaritaner", i dag en
"samarit".
Det er vores opgave at hj�lpe andre, der skal et menneske ind i billedet.
Gud stiger ikke ned p� jorden og forbinder vores s�r generelt set. Den
opgave er overladt til os. det er vores kompetanceomr�de. So to speak.
Men der er engle der assisterer ind imellem. Hvad de assisterer med kan
vi jo ikke vide. Men man h�rer om mirakul�se redninger og hel enest�ende
held i situationerne.
Mon ikke ogs� det afspejler sig i vores egen assistance. Vi h�rer at nu
er "11 afghanere omkommet i en bombeeksplosion". Vi er ikke lige s�
indf�lende som hvis naboen falder og br�kker benet.
En mand styrtet ned fra Mont. Everest. En anden faldet ud af rutsjebanen
p� Bakken. Den sidste t�ller mere end den f�rste.
Det har noget med "lokalitetens relevans"(fandt jeg selv p�) at g�re. De
n�re ting, dem med n�sten er vores opgave. Ikke de 11 i Afghanistan og
manden der falder ned fra bjerget.
Vi befinder os lokalt og skal tage os af lokale ting= "n�sten".
Vi er mennesker i et n�romr�de, som ber�rer os og som vi ber�rer.
Som globaliseringen tager til, �nsker den at bringe flere ting ind i
vores n�romr�de.
Martin Lideg�rd(Radikal) h�lder danske penge ud over Robert Mugabe og
hans landsm�nd i n�stek�rlighedens-, eller idiotiens navn.
Han er blevet Martin Lideg�rds n�ste.
MvH
Jens
Et godt praktisk sp�rgsm�l. Hj�lpen kr�ver en "samaritaner", i dag en
"samarit".
Det er vores opgave at hj�lpe andre, der skal et menneske ind i billedet.
Gud stiger ikke ned p� jorden og forbinder vores s�r generelt set. Den
opgave er overladt til os. det er vores kompetanceomr�de. So to speak.
Men der er engle der assisterer ind imellem. Hvad de assisterer med kan
vi jo ikke vide. Men man h�rer om mirakul�se redninger og hel enest�ende
held i situationerne.
Mon ikke ogs� det afspejler sig i vores egen assistance. Vi h�rer at nu
er "11 afghanere omkommet i en bombeeksplosion". Vi er ikke lige s�
indf�lende som hvis naboen falder og br�kker benet.
En mand styrtet ned fra Mont. Everest. En anden faldet ud af rutsjebanen
p� Bakken. Den sidste t�ller mere end den f�rste.
Det har noget med "lokalitetens relevans"(fandt jeg selv p�) at g�re. De
n�re ting, dem med n�sten er vores opgave. Ikke de 11 i Afghanistan og
manden der falder ned fra bjerget.
Vi befinder os lokalt og skal tage os af lokale ting= "n�sten".
Vi er mennesker i et n�romr�de, som ber�rer os og som vi ber�rer.
Som globaliseringen tager til, �nsker den at bringe flere ting ind i
vores n�romr�de.
Martin Lideg�rd(Radikal) h�lder danske penge ud over Robert Mugabe og
hans landsm�nd i n�stek�rlighedens-, eller idiotiens navn.
Han er blevet Martin Lideg�rds n�ste.
MvH
Jens
Henrik Eriksen
May 12, 2013, 4:05:01 AM5/12/13
to
Den 11-05-2013 08:06, Andreas Falck skrev:
> "Henrik Eriksen" <henri...@fjernhotmail.com> skrev i meddelelsen
> news:518dd7b5$0$56768$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
> "Henrik Eriksen" <henri...@fjernhotmail.com> skrev i meddelelsen
> news:518dd7b5$0$56768$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
N�r som helst. Han skal da v�re noget s� velkommen.
Jeg forst�r godt hvad du skriver, men hvis jeg tager afs�t i at Gud
skulle v�re alvidende, alm�gtig og god, s� kan jeg ikke acceptere at man
�benbart skal bede om hj�lp p� en speciel m�de for at f� den.
Mens jeg har skrevet det her, er der d�de 12 b�rn p� verdensplan - af
enten sult, t�rst eller sygdom. Eller kombinationer af disse.
Deres uheld (og uheldet for de n�ste seks hvert minut) er �benbart at
ingen har n�et at fort�lle dem om hvordan man lader Gud f� lov til at
hj�lpe dem.
Den slags skurrer alts� voldsomt i mine �rer, og er en af de st�rste
�rsager til min generelle skepsis over for religion i det hele taget.
Vidal
May 12, 2013, 4:05:50 AM5/12/13
to
Den 07-05-2013 23:05, jørgen skrev:
> Kom til at tænke på at lignelsen om den barmhjertige samaritaner egentlig også
> er et billede på Gud's barmhjertighed. Når nu et menneske, endda en samaritaner,
> kunne vise en sådan kærlighed og barmhjertighed mod et andet menneske der lå
> såret og hjælpeløs. Hvor meget mere vil så ikke Gud hælde olie og vin i vores
> sår, forbinde dem, løfte os op og sørge for os?
Vi kan jo se på selve beretningen og det knytter sig
> Kom til at tænke på at lignelsen om den barmhjertige samaritaner egentlig også
> er et billede på Gud's barmhjertighed. Når nu et menneske, endda en samaritaner,
> kunne vise en sådan kærlighed og barmhjertighed mod et andet menneske der lå
> såret og hjælpeløs. Hvor meget mere vil så ikke Gud hælde olie og vin i vores
> sår, forbinde dem, løfte os op og sørge for os?
jo pudsigt nok til det lille replikskifte vi havde
om forståelsen af næstebudet, om bestemte mennesker
er undtaget det, som du mener det, såvidt jeg forstår,
er irriterende mennesker ikke omfattet af det. Men
for Jesus er det helt modsat.
Når man ser på din måde, kommer den der vil opfylde budet i en
nærmest overlegen stilling i forhold til næsten.
Men her hos Lukas er sagen helt anderledes, for Jesus
er det helt modsat.
Farisæeren søger at fange Jesus i en fælde ved at stille
ham spørgsmålet, hvem er min næste? Jesus lignelse vender
det hele på hovedet, et menneske bøjer sig spontant ned
og hjælper et menneske i nød og bliver derved den overfaldnes
næste.
Den overfaldne jødes næste, det er samaritaneren, og
ikke dem, der kulturelt skulle være de nærmeste, dem
der ellers er forpligtede af deres lov til at hjælpe ham.
Så denne jøde vælger ikke selv sin næste, hans næste
kommer ham til hjælp, ikke ud fra en bestemt lov, som
det jo ellers ville være naturligt for dem, der haster
forbi, men ud fra at den, der yder ham hjælp, er hans
næste.
Samaritaneren gør det ikke for at overholde loven, i det
farisæiske univers overholdt man loven af en årsag. Man
vil måske stå sig godt med Gud, man vil frelse sig selv,
måske ud fra tanken om, mon ikke sand tro på Herrren
vil afstedkomme visse handlinger.
Her kommer det fuldstændigt til kort.
Fordi intet kan opstilles som en lov, der binder
kærlighedens ytring til en bestemt handling, for den
er altid konkret, bliver rettet mod en bestemt person
under givne omstændigheder, betyder det altid, at jeg,
det enkelte menneske, i denne nærværende situation
stiller min ganske tilværelse til tjeneste for dette
andet menneske.
I denne drejning af kærlighedsbudet, at det ikke just
binder mennesket til den næste, der på forhånd står en
nær ved naturlige relationer: familiemedlemmet, slægtningen,
folkefællen, men at det prisgiver mennesket til hvemsomhelst,
til samaritanen, til fjenden og forfølgeren, deri er der
noget grænseløst og ubegribeligt.
Ved en sådan sprængning af alle naturgivne bånd, ved en
sådan totalisering bliver loven om næstekærlighed dybere
betragtet ophævet som lov.
Ved en lov forholder det sig nemlig sådan, at man må have
en motivering for at opfylde den. Farisæeren opfyldte
loven for derigennem at blive retfærdig - stå uden
anklage - overfor Gud; lidt venliger udtrykt, han opfyldte
loven, fordi den var givet af Gud, og lydigheden mod Gud
var betingelsen for at opnå det evige liv.
Hvad er efter Jesu mening motivet for at opfylde den lov om,
må vi diskutere/være uenige om i en anden tråd.
Selve den drivende impuls - behovet for at være uangribelig
og accepteret og eventuelt agtet i moralsk henseende
- bliver i Jesu forkyndelse af næstekærlighed i historien
om den barmhjertige samaritan forkastet, for i denne impuls
er mennesket, ganske uanset hvad indhold den moralske lov
iøvrigt har, alene med sine egne selviske ønsker om at nå
sit mål og redde sit liv.
Så i virkeligheden er hans gode handling rettet mod ham selv,
for at stå bedre overfor Gud, og ikke mod næsten.
Derfor i Jesus fremstilling her: Kærlighed til næsten
betyder, i en vis forstand at mennesket skal opgive ønsket
om at opfylde loven om kærlighed til næsten, fordi det i
at elske næsten skal glemme sig selv.
Lad os se om du forstår det. Men ellers vil Falck givetvis
give det en drejning, så det betyder det modsatte af,
hvad der står, så enhver forstår det. :-)
jørgen
May 12, 2013, 4:58:51 AM5/12/13
to
Den 12-05-2013 10:05, Vidal skrev:
> Den 07-05-2013 23:05, jørgen skrev:
>
>> Kom til at tænke på at lignelsen om den barmhjertige samaritaner
>> egentlig også
>> er et billede på Gud's barmhjertighed. Når nu et menneske, endda en
>> samaritaner,
>> kunne vise en sådan kærlighed og barmhjertighed mod et andet menneske
>> der lå
>> såret og hjælpeløs. Hvor meget mere vil så ikke Gud hælde olie og vin
>> i vores
>> sår, forbinde dem, løfte os op og sørge for os?
>
> Vi kan jo se på selve beretningen og det knytter sig
> jo pudsigt nok til det lille replikskifte vi havde
> om forståelsen af næstebudet, om bestemte mennesker
> er undtaget det, som du mener det, såvidt jeg forstår,
> er irriterende mennesker ikke omfattet af det.
Det kan jeg ikke genkende at jeg skulle have sagt.
> Den 07-05-2013 23:05, jørgen skrev:
>
>> Kom til at tænke på at lignelsen om den barmhjertige samaritaner
>> egentlig også
>> er et billede på Gud's barmhjertighed. Når nu et menneske, endda en
>> samaritaner,
>> kunne vise en sådan kærlighed og barmhjertighed mod et andet menneske
>> der lå
>> såret og hjælpeløs. Hvor meget mere vil så ikke Gud hælde olie og vin
>> i vores
>> sår, forbinde dem, løfte os op og sørge for os?
>
> Vi kan jo se på selve beretningen og det knytter sig
> jo pudsigt nok til det lille replikskifte vi havde
> om forståelsen af næstebudet, om bestemte mennesker
> er undtaget det, som du mener det, såvidt jeg forstår,
> er irriterende mennesker ikke omfattet af det.
mvh jørgen
Vidal
May 12, 2013, 6:02:37 AM5/12/13
to
Den 12-05-2013 10:58, j�rgen skrev:
> Den 12-05-2013 10:05, Vidal skrev:
> Den 12-05-2013 10:05, Vidal skrev:
>> Den 07-05-2013 23:05, j�rgen skrev:
>>
>>> Kom til at t�nke p� at lignelsen om den barmhjertige samaritaner
>>> egentlig ogs�
>>> er et billede p� Gud's barmhjertighed. N�r nu et menneske, endda en
>>
>>> Kom til at t�nke p� at lignelsen om den barmhjertige samaritaner
>>> egentlig ogs�
>>> samaritaner,
>>> kunne vise en s�dan k�rlighed og barmhjertighed mod et andet menneske
>>> der l�
>>> s�ret og hj�lpel�s. Hvor meget mere vil s� ikke Gud h�lde olie og vin
>>> der l�
>>> i vores
>>> s�r, forbinde dem, l�fte os op og s�rge for os?
>>
>> Vi kan jo se p� selve beretningen og det knytter sig
>> jo pudsigt nok til det lille replikskifte vi havde
>> om forst�elsen af n�stebudet, om bestemte mennesker
>> er undtaget det, som du mener det, s�vidt jeg forst�r,
>> er irriterende mennesker ikke omfattet af det.
>
> Det kan jeg ikke genkende at jeg skulle have sagt.
Det er f�lgende, som du har skrevet, jeg t�nker p�:
>
> Det kan jeg ikke genkende at jeg skulle have sagt.
"Jeg havde engang en bekendt der kom i samme menighed som jeg. Jeg var ikke
desideret ven med ham, men kendte ham. Han havde en del problemer. En nat
ringede han p� i den opgang jeg boede i og var meget oprevet. Jeg var bange for
han ville v�kke hele opgangen fordi han, pga. en h�reskade, altid talte meget
h�jt. Han ville have mig til at �bne for ham og komme op i min lejlighed. Jeg
besluttede at det ville blive for vanskeligt, men jeg erkendte han havde brug
for hj�lp s� jeg pr�vede at snakke lidt med ham over d�rtelefonen. Han endte med
at blive skuffet over jeg ikke ville have ham p� bes�g mit om natten og sagde
noget med at han kendte en anden som ville have lukket op for ham. Jesus ville
m�ske have lukket ham ind, og snakket med ham hele natten, men jeg er ikke
Jesus, jeg er kun et menneske. Der findes kvinder som bliver ved at �dsle deres
k�rlighed p� m�nd som bare behandler dem som skidt og m�ske endda sl�r dem. Det
er ikke Gud's vilje. Gud's vilje er at vi skal elske os selv ogs�. Det betyder
at tage vare p� sig selv og ikke tillade mennesker at overtr�de ens gr�nser."
Det forst�r jeg, som nogle mennesker kan v�re s� irriterende,
at n�stebudet ikke g�lder dem.
Vidal
May 12, 2013, 6:29:31 AM5/12/13
to
Den 12-05-2013 12:02, Vidal skrev:
>
> Det forst�r jeg, som nogle mennesker kan v�re s� irriterende,
> at n�stebudet ikke g�lder dem.
Men hvis det er ordet irriterende, der st�der an,
>
> Det forst�r jeg, som nogle mennesker kan v�re s� irriterende,
> at n�stebudet ikke g�lder dem.
s� giv selv et bedre ord til at karakterisere dem.
jørgen
May 12, 2013, 6:36:22 AM5/12/13
to
Den 12-05-2013 12:02, Vidal skrev:
>
> Det er følgende, som du har skrevet, jeg tænker på:
>
>
> "Jeg havde engang en bekendt der kom i samme menighed som jeg. Jeg var
> ikke desideret ven med ham, men kendte ham. Han havde en del problemer.
> En nat ringede han på i den opgang jeg boede i og var meget oprevet. Jeg
> "Jeg havde engang en bekendt der kom i samme menighed som jeg. Jeg var
> ikke desideret ven med ham, men kendte ham. Han havde en del problemer.
> var bange for han ville vække hele opgangen fordi han, pga. en
> høreskade, altid talte meget højt. Han ville have mig til at åbne for
> ham og komme op i min lejlighed. Jeg besluttede at det ville blive for
> vanskeligt, men jeg erkendte han havde brug for hjælp så jeg prøvede at
> snakke lidt med ham over dørtelefonen. Han endte med at blive skuffet
> over jeg ikke ville have ham på besøg mit om natten og sagde noget med
> at han kendte en anden som ville have lukket op for ham. Jesus ville
> måske have lukket ham ind, og snakket med ham hele natten, men jeg er
> ikke Jesus, jeg er kun et menneske. Der findes kvinder som bliver ved at
> ødsle deres kærlighed på mænd som bare behandler dem som skidt og måske
> endda slår dem. Det er ikke Gud's vilje. Gud's vilje er at vi skal elske
> os selv også. Det betyder at tage vare på sig selv og ikke tillade
> mennesker at overtræde ens grænser."
>
> Det forstår jeg, som nogle mennesker kan være så irriterende,
> at næstebudet ikke gælder dem.
Jeg mener at næstebudet gælder alle. Det som jeg bare ville pointere er
at der også er en praktisk side af næstekærlighedsbudet. Hvis du vil
gøre alt for alle, så brænder du hurtigt ud, bliver stresset og
fuldstændig udmattet, selvom du har Gud's kærlighed i dig.
Hvis en kvinde tror at kærlighedsbudet kræver, at hun vender tilbage til
den mand som til stadighed mishandler hende, og at hun i kærlighed bare
skal finde sig i det, så har hun misforstået dette bud. Det som jeg tog
afstand fra var Sløk's formulering at vi skal ødsle os selv på næsten.
mvh jørgen.
Vidal
May 12, 2013, 3:01:32 PM5/12/13
to
Den 12-05-2013 12:36, j�rgen skrev:
> Jeg mener at n�stebudet g�lder alle. Det som jeg bare ville pointere er at der
> ogs� er en praktisk side af n�stek�rlighedsbudet. Hvis du vil g�re alt for alle,
> s� br�nder du hurtigt ud, bliver stresset og fuldst�ndig udmattet, selvom du har
> Gud's k�rlighed i dig.
Det er m�ske derfor tilgivelsen findes?
> Jeg mener at n�stebudet g�lder alle. Det som jeg bare ville pointere er at der
> ogs� er en praktisk side af n�stek�rlighedsbudet. Hvis du vil g�re alt for alle,
> s� br�nder du hurtigt ud, bliver stresset og fuldst�ndig udmattet, selvom du har
> Gud's k�rlighed i dig.
Det er m�ske derfor tilgivelsen findes?
Andreas Falck
May 13, 2013, 9:45:44 AM5/13/13
to
"Henrik Eriksen" <henri...@fjernhotmail.com> skrev i meddelelsen
news:518f4d2d$0$56768$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
> Den slags skurrer altså voldsomt i mine ører, og er en af de største årsager
> til min generelle skepsis over for religion i det hele taget.
De der har gjort sig den ulejlighed at studere dette emne blot en lille smule i
Bibelen, vil hurtigt finde ud af, at alt dette skyldes synden i verden. Den synd
vi alle er med til at begå, bl.a. ved at misbruge jordens resourcer, rage til
sig på egoistisk vis og være ligeglad med andres nød. Hvis vi alle levede efter
de gode og menneskekærlige principper for samfundsliv, Bibelen foreskriver for
os, ville mange (hvis ikke alle) af den slags problemer slet ikke eksistere.
så problemet ligger hos idg (og mig og alle os andre) snarere end hos Gud. Gud
har jo givet dig din frie vilje, så du kan agere egoistisk på andres bekostning.
Eller du kan agere næstekærligt til din egen og andres glæde og gavn. Valget er
dit. Du vælger selv. Gud er nemlig ikke nogen tyran der vil tvinge dig til at
agere på en bestemt måde. Men til sidst kommer du (og mig og alle vi andre) til
at stå til regnskab for vore valg og vore handlinger.
--
Med venlig hilsen
Andreas Falck
http://SDAnet.dk
Henrik Eriksen
May 13, 2013, 12:57:58 PM5/13/13
to
Den 13-05-2013 15:45, Andreas Falck skrev:
> "Henrik Eriksen" <henri...@fjernhotmail.com> skrev i meddelelsen
> news:518f4d2d$0$56768$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
>
>> Den slags skurrer alts� voldsomt i mine �rer, og er en af de st�rste
> "Henrik Eriksen" <henri...@fjernhotmail.com> skrev i meddelelsen
> news:518f4d2d$0$56768$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
>
>> �rsager til min generelle skepsis over for religion i det hele taget.
>
> De der har gjort sig den ulejlighed at studere dette emne blot en lille
> smule i Bibelen, vil hurtigt finde ud af, at alt dette skyldes synden i
> verden. Den synd vi alle er med til at beg�, bl.a. ved at misbruge
> De der har gjort sig den ulejlighed at studere dette emne blot en lille
> smule i Bibelen, vil hurtigt finde ud af, at alt dette skyldes synden i
> jordens resourcer, rage til sig p� egoistisk vis og v�re ligeglad med
> andres n�d. Hvis vi alle levede efter de gode og menneskek�rlige
> principper for samfundsliv, Bibelen foreskriver for os, ville mange
> (hvis ikke alle) af den slags problemer slet ikke eksistere.
Jo, jeg kender godt argumentet.
> (hvis ikke alle) af den slags problemer slet ikke eksistere.
Problemet er, at dette frav�r af hj�lp p� grund af vores syndfuldhed g�r
ud over b�rn, 20.000 om dagen! B�rn, som ingen andel har i at misbruge
jordens ressourcer og rage til sig p� andres bekostning.
Skulle der v�re rimelighed i det, skulle dem som gjorde s�dan sparkes
bagi, men de uskyldige burde da holdes udenfor!
> s� problemet ligger hos idg (og mig og alle os andre) snarere end hos
> Gud. Gud har jo givet dig din frie vilje, s� du kan agere egoistisk p�
> andres bekostning. Eller du kan agere n�stek�rligt til din egen og
> andres gl�de og gavn. Valget er dit. Du v�lger selv. Gud er nemlig ikke
> nogen tyran der vil tvinge dig til at agere p� en bestemt m�de. Men til
> sidst kommer du (og mig og alle vi andre) til at st� til regnskab for
> vore valg og vore handlinger.
>
Og s� er der talrige eksempler p� grusomme mennesker der har levet fint
>
til de blev 90 (man jager stadig nazister rundt omkring), og
n�stek�rlige, selvopofrende personer som alligevel d�r af knoglekr�ft
som 43-�rige.
Pointen er, at jeg kan ikke med min bedste vilje se nogen spor af en
guddommelig retf�rdighed nogen steder.
Andreas Falck
May 13, 2013, 1:20:33 PM5/13/13
to
"Henrik Eriksen" <henri...@fjernhotmail.com> skrev i meddelelsen
news:51911b97$0$56786$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
> Den 13-05-2013 15:45, Andreas Falck skrev:
>> "Henrik Eriksen" <henri...@fjernhotmail.com> skrev i meddelelsen
>> news:518f4d2d$0$56768$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
>>
>>> Den slags skurrer altså voldsomt i mine ører, og er en af de største
>> "Henrik Eriksen" <henri...@fjernhotmail.com> skrev i meddelelsen
>> news:518f4d2d$0$56768$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
>>
>>> årsager til min generelle skepsis over for religion i det hele taget.
>>
>> De der har gjort sig den ulejlighed at studere dette emne blot en lille
>> smule i Bibelen, vil hurtigt finde ud af, at alt dette skyldes synden i
>> De der har gjort sig den ulejlighed at studere dette emne blot en lille
>> smule i Bibelen, vil hurtigt finde ud af, at alt dette skyldes synden i
>> verden. Den synd vi alle er med til at begå, bl.a. ved at misbruge
>> jordens resourcer, rage til sig på egoistisk vis og være ligeglad med
>> andres nød. Hvis vi alle levede efter de gode og menneskekærlige
>> jordens resourcer, rage til sig på egoistisk vis og være ligeglad med
>> principper for samfundsliv, Bibelen foreskriver for os, ville mange
>> (hvis ikke alle) af den slags problemer slet ikke eksistere.
>
> Jo, jeg kender godt argumentet.
> Problemet er, at dette fravær af hjælp på grund af vores syndfuldhed går ud
>> (hvis ikke alle) af den slags problemer slet ikke eksistere.
>
> Jo, jeg kender godt argumentet.
> over børn, 20.000 om dagen! Børn, som ingen andel har i at misbruge jordens
> ressourcer og rage til sig på andres bekostning.
>
> Skulle der være rimelighed i det, skulle dem som gjorde sådan sparkes bagi,
> men de uskyldige burde da holdes udenfor!
Ansvaret er dit (og mit og alle andres).
springer du ud fra toppen af Rundetårn, er der jo også risiko for at du splatter
ned i hovedet på en uskyldig forbipasserende.
Kører du sindsyg kørsel i din bil, risikerer uskyldige jo også at komme galt
afsted.
Er det Guds ansvar eller er det dit ansvar?
Vi har jo vores frie vilje. Og vi skal stå til ansvar for vore valg og vor
handlinger.
Ved Jesu genkomst bliver synden og syndens ophav udslettet, og der kommer til at
ske radikale ændringer.
Jeg kan kun anbefale dig grundigt at studere Bibelen, i stedet for blot at skyde
på Gud, for det er den forkerte du skyder på.
Vidal
May 13, 2013, 2:42:35 PM5/13/13
to
Den 13-05-2013 18:57, Henrik Eriksen skrev:
> Og så er der talrige eksempler på grusomme mennesker der har levet fint til de
> blev 90 (man jager stadig nazister rundt omkring), og næstekærlige,
> selvopofrende personer som alligevel dør af knoglekræft som 43-årige.
Så for at du skulle tro, skulle døden være mere
retfærdig? De slemme skulle dø først, men de gode
skulle overleve, måske slet ikke dø?
> Og så er der talrige eksempler på grusomme mennesker der har levet fint til de
> blev 90 (man jager stadig nazister rundt omkring), og næstekærlige,
> selvopofrende personer som alligevel dør af knoglekræft som 43-årige.
>
> Pointen er, at jeg kan ikke med min bedste vilje se nogen spor af en guddommelig
> retfærdighed nogen steder.
> Pointen er, at jeg kan ikke med min bedste vilje se nogen spor af en guddommelig
Så for at du skulle tro, skulle døden være mere
retfærdig? De slemme skulle dø først, men de gode
skulle overleve, måske slet ikke dø?
Henrik Eriksen
May 13, 2013, 3:05:03 PM5/13/13
to
Den 13-05-2013 19:20, Andreas Falck skrev:
> "Henrik Eriksen" <henri...@fjernhotmail.com> skrev i meddelelsen
> news:51911b97$0$56786$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
>> Den 13-05-2013 15:45, Andreas Falck skrev:
>>> "Henrik Eriksen" <henri...@fjernhotmail.com> skrev i meddelelsen
>>> news:518f4d2d$0$56768$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
>>>
>>>> Den slags skurrer alts� voldsomt i mine �rer, og er en af de st�rste
> "Henrik Eriksen" <henri...@fjernhotmail.com> skrev i meddelelsen
> news:51911b97$0$56786$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
>> Den 13-05-2013 15:45, Andreas Falck skrev:
>>> "Henrik Eriksen" <henri...@fjernhotmail.com> skrev i meddelelsen
>>> news:518f4d2d$0$56768$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
>>>
>>>> �rsager til min generelle skepsis over for religion i det hele taget.
>>>
>>> De der har gjort sig den ulejlighed at studere dette emne blot en lille
>>> smule i Bibelen, vil hurtigt finde ud af, at alt dette skyldes synden i
>>> De der har gjort sig den ulejlighed at studere dette emne blot en lille
>>> smule i Bibelen, vil hurtigt finde ud af, at alt dette skyldes synden i
>>> verden. Den synd vi alle er med til at beg�, bl.a. ved at misbruge
>>> jordens resourcer, rage til sig p� egoistisk vis og v�re ligeglad med
>>> andres n�d. Hvis vi alle levede efter de gode og menneskek�rlige
>>> jordens resourcer, rage til sig p� egoistisk vis og v�re ligeglad med
>>> principper for samfundsliv, Bibelen foreskriver for os, ville mange
>>> (hvis ikke alle) af den slags problemer slet ikke eksistere.
>>
>> Jo, jeg kender godt argumentet.
>>> (hvis ikke alle) af den slags problemer slet ikke eksistere.
>>
>> Jo, jeg kender godt argumentet.
>> Problemet er, at dette frav�r af hj�lp p� grund af vores syndfuldhed
>> g�r ud over b�rn, 20.000 om dagen! B�rn, som ingen andel har i at
>> misbruge jordens ressourcer og rage til sig p� andres bekostning.
>>
>> Skulle der v�re rimelighed i det, skulle dem som gjorde s�dan sparkes
>> g�r ud over b�rn, 20.000 om dagen! B�rn, som ingen andel har i at
>> misbruge jordens ressourcer og rage til sig p� andres bekostning.
>>
>> bagi, men de uskyldige burde da holdes udenfor!
>
> Ansvaret er dit (og mit og alle andres).
>
> springer du ud fra toppen af Rundet�rn, er der jo ogs� risiko for at du
>
> Ansvaret er dit (og mit og alle andres).
>
> splatter ned i hovedet p� en uskyldig forbipasserende.
Jo, men det burde Gud jo s� have forhindret i det mindste. Med mindre
den forbipasserende ogs� var en ondskabsfuld, gr�dig person som
fortjente at f� en selvmordskandidat i hovedet.
> K�rer du sindsyg k�rsel i din bil, risikerer uskyldige jo ogs� at komme
> galt afsted.
>
> Er det Guds ansvar eller er det dit ansvar?
>
Jeg vil hellere sige: "Det er min *skyld* hvis jeg k�rer sagesl�se
>
> Er det Guds ansvar eller er det dit ansvar?
>
mennesker ned" - og fortjener i �vrigt at f� bank!
Og jeg undrer mig jo over at Gud tillader det at ske, n�r han nu ved
det, og kan g�re noget ved det(?)
Som jeg indledte med, s� tager jeg afs�t i en alm�gtig, alvidende, god Gud.
Og, okay: Jeg ekstrapolerer da ogs� ud fra mig selv: Hvis *jeg*
pludselig blev alm�gtig og alvidende, s� var der ikke �n uskyldig og god
person der kom noget til fra det �jeblik!
Hvordan kan det s� v�re at uskyldige, gode personer kommer til skade
stadigv�k, hvis der findes en alm�gtig, alvidende og god entitet?
Og her foruds�tter jeg naturligvis ogs�, at nyf�dte falder ind under
kategorien "uskyldig og god".
Henrik Eriksen
May 13, 2013, 3:07:08 PM5/13/13
to
Den 13-05-2013 20:42, Vidal skrev:
> Den 13-05-2013 18:57, Henrik Eriksen skrev:
>
>> Og s� er der talrige eksempler p� grusomme mennesker der har levet
> Den 13-05-2013 18:57, Henrik Eriksen skrev:
>
>> fint til de
>> blev 90 (man jager stadig nazister rundt omkring), og n�stek�rlige,
>> selvopofrende personer som alligevel d�r af knoglekr�ft som 43-�rige.
>>
>> selvopofrende personer som alligevel d�r af knoglekr�ft som 43-�rige.
>>
>> Pointen er, at jeg kan ikke med min bedste vilje se nogen spor af en
>> guddommelig
>> retf�rdighed nogen steder.
>> guddommelig
>
> S� for at du skulle tro, skulle d�den v�re mere
> retf�rdig? De slemme skulle d� f�rst, men de gode
> skulle overleve, m�ske slet ikke d�?
Nej. Gud burde v�re retf�rdig og lade det ske s�ledes.
Hvordan kan en alm�gtig, alvidende, god Gud v�re uretf�rdig?
Andreas Falck
May 13, 2013, 3:13:43 PM5/13/13
to
"Henrik Eriksen" <henri...@fjernhotmail.com> skrev i meddelelsen
news:51913960$0$56770$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
> Jo, men det burde Gud jo så have forhindret i det mindste. Med mindre den
> forbipasserende også var en ondskabsfuld, grådig person som fortjente at få en
> selvmordskandidat i hovedet.
Giv du bare Gud skylden for alt det forkerte du og alle andre begår.
Hvad med om du i stedet for at skyde bredhagl mod Gud gjorde en indsats for at
finde ud af og for at forstå den forklaring på problemet Gud har givet os gennem
Bibelen.
Eller er det blot nemmere at være ligeglad og give Gud skyld for alt hvad Gud
ikke er skyld i?
Gud har givet os alle sammen vores frie vilje, og den stilles vi til regnskab
for. Gud er ikke en tyran, selv om du andre tydeligvis gerne vil gøre ham til
det.
Hvis du virkelig ikke har til hensigt at ville finde det svar Gud allerede har
givet gennem sit ord i Bibelen, er der heller ikke meget vi andre kan stille op
over for din manglende vilje og hensigt til blot at ville give Gud skylden for
al ondskab. Det er jo en nem og billig "løsning" du dermed vælger: det er ikke
min skyld, det er altid de andres!!
Andreas Falck
May 13, 2013, 3:15:01 PM5/13/13
to
"Henrik Eriksen" <henri...@fjernhotmail.com> skrev i meddelelsen
news:519139dd$0$56770$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
til at ville s�tte dig ind i problemstillingen og se hvad Guds svar er.
Svaret finder du nemlig ved seri�st at studere de bibelske tekster.
Lyrik
May 14, 2013, 6:28:46 AM5/14/13
to
Den 13/05/13 21.05, Henrik Eriksen skrev:
> Som jeg indledte med, så tager jeg afsæt i en almægtig, alvidende, god Gud.
> Og, okay: Jeg ekstrapolerer da også ud fra mig selv: Hvis *jeg*
> pludselig blev almægtig og alvidende, så var der ikke én uskyldig og god
> person der kom noget til fra det øjeblik!
>
> Hvordan kan det så være at uskyldige, gode personer kommer til skade
> stadigvæk, hvis der findes en almægtig, alvidende og god entitet?
>
> Og her forudsætter jeg naturligvis også, at nyfødte falder ind under
Vi starter i på et lidt mere menneskeligt niveau. Altså en lidt mindre
verden du kan være gud for.
Altså du har et akvarie. Nu vil du sørge for at ingen af akvariefiskene
kommer til skade?
Og hvis de kommer til skade på et tidspunkt. Så er du en elendig
akvarist-gud?
Måske er vi bare Guds akvariefisk? Gud er keramiker. Han har lavet os af
ler. Han kan klaske leret sammen og dreje en ny. Det er hans kunstværk
og hans ler. Det er også hans drejeskive.
Død eller levende betyder ikke meget. At man bytter et elendigt jordeliv
ud med en bedre eksistens elswhere, kan gå lige op.
Det værste vi udsættes for er de grusomheder vi udsætter hinanden for.
Vi lever ikke i Guds kongerige (som forkerte oversættelser kalder:"Guds
Rige").
Vi lever i vores eget demokratiske kongerige hvor vi kappes om at
bestemme. Eller bureukrater i EU kappes om at bestemme over.
MvH
Jens
> Som jeg indledte med, så tager jeg afsæt i en almægtig, alvidende, god Gud.
> Og, okay: Jeg ekstrapolerer da også ud fra mig selv: Hvis *jeg*
> pludselig blev almægtig og alvidende, så var der ikke én uskyldig og god
> person der kom noget til fra det øjeblik!
>
> Hvordan kan det så være at uskyldige, gode personer kommer til skade
> stadigvæk, hvis der findes en almægtig, alvidende og god entitet?
>
> Og her forudsætter jeg naturligvis også, at nyfødte falder ind under
> kategorien "uskyldig og god".
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
Vi starter i på et lidt mere menneskeligt niveau. Altså en lidt mindre
verden du kan være gud for.
Altså du har et akvarie. Nu vil du sørge for at ingen af akvariefiskene
kommer til skade?
Og hvis de kommer til skade på et tidspunkt. Så er du en elendig
akvarist-gud?
Måske er vi bare Guds akvariefisk? Gud er keramiker. Han har lavet os af
ler. Han kan klaske leret sammen og dreje en ny. Det er hans kunstværk
og hans ler. Det er også hans drejeskive.
Død eller levende betyder ikke meget. At man bytter et elendigt jordeliv
ud med en bedre eksistens elswhere, kan gå lige op.
Det værste vi udsættes for er de grusomheder vi udsætter hinanden for.
Vi lever ikke i Guds kongerige (som forkerte oversættelser kalder:"Guds
Rige").
Vi lever i vores eget demokratiske kongerige hvor vi kappes om at
bestemme. Eller bureukrater i EU kappes om at bestemme over.
MvH
Jens
Henrik Eriksen
May 14, 2013, 1:19:14 PM5/14/13
to
Den 14-05-2013 12:28, Lyrik skrev:
> Den 13/05/13 21.05, Henrik Eriksen skrev:
>
>> Som jeg indledte med, s� tager jeg afs�t i en alm�gtig, alvidende, god
> Den 13/05/13 21.05, Henrik Eriksen skrev:
>
>> Gud.
>> Og, okay: Jeg ekstrapolerer da ogs� ud fra mig selv: Hvis *jeg*
>> pludselig blev alm�gtig og alvidende, s� var der ikke �n uskyldig og god
>> person der kom noget til fra det �jeblik!
>>
>> Hvordan kan det s� v�re at uskyldige, gode personer kommer til skade
>> stadigv�k, hvis der findes en alm�gtig, alvidende og god entitet?
>>
>> Og her foruds�tter jeg naturligvis ogs�, at nyf�dte falder ind under
>> pludselig blev alm�gtig og alvidende, s� var der ikke �n uskyldig og god
>> person der kom noget til fra det �jeblik!
>>
>> Hvordan kan det s� v�re at uskyldige, gode personer kommer til skade
>> stadigv�k, hvis der findes en alm�gtig, alvidende og god entitet?
>>
>> kategorien "uskyldig og god".
> ,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
>
> Vi starter i p� et lidt mere menneskeligt niveau. Alts� en lidt mindre
> ,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
>
> verden du kan v�re gud for.
>
> Alts� du har et akvarie. Nu vil du s�rge for at ingen af akvariefiskene
> kommer til skade?
> Og hvis de kommer til skade p� et tidspunkt. S� er du en elendig
> akvarist-gud?
Jeg ville i allerh�jeste grad v�re en elendig akvarist-gud! Jeg er ikke
alvidende, derfor kan jeg ikke vide om mine fisk i virkeligheden har det
godt eller ej - om de er syge eller om de kan lide maden.
Jeg er heller ikke alm�gtig, s� hvis de er syge, kan jeg ikke
n�dvendigvis g�re noget ved det.
Hvis vi ikke snakkede om Gud, men om Julemanden, s� ville jeg synes det
er helt fint at han gav alle gaverne til b�rnene p� b�rnehjemmet, og s�
desv�rre ikke havde nogen tilbage til "fattige" danske b�rn.
For Julemanden er ikke alvidende og ikke alm�gtig. Derfor er det i orden
at han g�r hvad han kan inden for sine gr�nser: At give julegaver til
dem som tr�nger mest.
Jeg ved ikke hvorfor det er s� sv�rt at forholde sig til mit (i egne
�jne) simple sp�rgsm�l:
-Gud er alvidende: Ergo m� han vide hvilke lidelser uskyldige b�rn
uds�ttes for.
-Gud er alm�gtig: Ergo kan han g�re noget ved det.
-Gud er god: Ergo b�r han �nske at g�re noget ved det.
Det g�r han ikke! Logikken kn�kker! Og ingen religi�se kan �benbart
fort�lle mig hvorfor!
> M�ske er vi bare Guds akvariefisk? Gud er keramiker. Han har lavet os af
> ler. Han kan klaske leret sammen og dreje en ny. Det er hans kunstv�rk
> og hans ler. Det er ogs� hans drejeskive.
>
> D�d eller levende betyder ikke meget. At man bytter et elendigt jordeliv
> ud med en bedre eksistens elswhere, kan g� lige op.
> Det v�rste vi uds�ttes for er de grusomheder vi uds�tter hinanden for.
> Vi lever ikke i Guds kongerige (som forkerte overs�ttelser kalder:"Guds
> Rige").
Ja, det kommer jo et lille skridt n�rmere en forklaring: Det jordiske
liv, lidelser eller ej, er betydningsl�st i sammenligning med det evige
liv i Paradis bagefter!
Se, det er faktisk en spiselig forklaring!
Hvad jeg ikke forst�r her, er s� f�lgende:
N�r st�rkt religi�se har b�rn som bliver alvorligt syge eller kommer ud
for livstruende ulykker, s� beder de som rasende for at barnet m� blive
rask igen - for at kunne tilbringe en 60-70 �r mere hernede i det
jordiske. Hvorfor?
Lad dog slaget g� sin gang, d�r barnet kommer det jo i Paradis med det
samme. Hvorfor tr�kke tiden ud?
Henrik Eriksen
May 14, 2013, 1:31:05 PM5/14/13
to
Den 13-05-2013 21:13, Andreas Falck skrev:
> "Henrik Eriksen" <henri...@fjernhotmail.com> skrev i meddelelsen
> news:51913960$0$56770$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
>
> "Henrik Eriksen" <henri...@fjernhotmail.com> skrev i meddelelsen
> news:51913960$0$56770$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
>
>> Jo, men det burde Gud jo s� have forhindret i det mindste. Med mindre
>> den forbipasserende ogs� var en ondskabsfuld, gr�dig person som
>> fortjente at f� en selvmordskandidat i hovedet.
>> den forbipasserende ogs� var en ondskabsfuld, gr�dig person som
>
> Giv du bare Gud skylden for alt det forkerte du og alle andre beg�r.
>
> Hvad med om du i stedet for at skyde bredhagl mod Gud gjorde en indsats
> for at finde ud af og for at forst� den forklaring p� problemet Gud har
> Hvad med om du i stedet for at skyde bredhagl mod Gud gjorde en indsats
> givet os gennem Bibelen.
>
> Eller er det blot nemmere at v�re ligeglad og give Gud skyld for alt
> hvad Gud ikke er skyld i?
>
> Gud har givet os alle sammen vores frie vilje, og den stilles vi til
> regnskab for. Gud er ikke en tyran, selv om du andre tydeligvis gerne
> vil g�re ham til det.
>
> Gud har givet os alle sammen vores frie vilje, og den stilles vi til
> regnskab for. Gud er ikke en tyran, selv om du andre tydeligvis gerne
>
> Hvis du virkelig ikke har til hensigt at ville finde det svar Gud
> allerede har givet gennem sit ord i Bibelen, er der heller ikke meget vi
> andre kan stille op over for din manglende vilje og hensigt til blot at
> ville give Gud skylden for al ondskab. Det er jo en nem og billig
> "l�sning" du dermed v�lger: det er ikke min skyld, det er altid de andres!!
> Hvis du virkelig ikke har til hensigt at ville finde det svar Gud
> allerede har givet gennem sit ord i Bibelen, er der heller ikke meget vi
> andre kan stille op over for din manglende vilje og hensigt til blot at
> ville give Gud skylden for al ondskab. Det er jo en nem og billig
Jeg giver ikke Gud skylden. Den Gud jeg f�r beskrevet, passer ikke med
observationerne. Derfor antager jeg faktisk at Gud ikke findes.
Det jeg efterlyser er en troendes forklaring p� de uoverensstemmelser
jeg ser.
Det er efter systemet:
-Jeg kan ikke se det kan passe.
-De religi�se m� have lagt m�rke til de samme uoverensstemmelser som jeg.
-De religi�se tror alligevel.
-Alts� har de religi�se fundet en forklaring! Den vil jeg gerne h�re.
Jeg *har* l�st Bibelen. Jeg fandt ikke at den forklarer tingene s�rlig godt.
Okay, jeg har h�rt at hvis man l�ser den p� den rigtige m�de, s� er
alting helt klart. Men der er jo tydeligvis forskel p� folks opfattelse
af meningen i teksterne alligevel. Ellers var der jo heller ikke flere
forskellige trosretninger under kristendommen.
S� ja, det er faktisk et ankepunkt mere: Man skulle tro at en alm�gtig
Gud kunne kommunikere klart og tydeligt s� det ikke kunne misforst�s.
Men det kan jo heller ikke lade sig g�re, �benbart.
jørgen
May 15, 2013, 4:27:04 AM5/15/13
to
Den 14-05-2013 19:31, Henrik Eriksen skrev:
>
> Jeg giver ikke Gud skylden. Den Gud jeg f�r beskrevet, passer ikke med
> observationerne. Derfor antager jeg faktisk at Gud ikke findes.
> Det jeg efterlyser er en troendes forklaring p� de uoverensstemmelser
> jeg ser.
> Det er efter systemet:
> -Jeg kan ikke se det kan passe.
> -De religi�se m� have lagt m�rke til de samme uoverensstemmelser som jeg.
> -De religi�se tror alligevel.
> -Alts� har de religi�se fundet en forklaring! Den vil jeg gerne h�re.
>
> Jeg *har* l�st Bibelen. Jeg fandt ikke at den forklarer tingene s�rlig
> godt.
> Okay, jeg har h�rt at hvis man l�ser den p� den rigtige m�de, s� er
> alting helt klart. Men der er jo tydeligvis forskel p� folks opfattelse
> af meningen i teksterne alligevel. Ellers var der jo heller ikke flere
> forskellige trosretninger under kristendommen.
>
> S� ja, det er faktisk et ankepunkt mere: Man skulle tro at en alm�gtig
> Gud kunne kommunikere klart og tydeligt s� det ikke kunne misforst�s.
> Men det kan jo heller ikke lade sig g�re, �benbart.
Der er jo et slags "blindt punkt" som alle kristne d�jer med, og det
>
> Jeg giver ikke Gud skylden. Den Gud jeg f�r beskrevet, passer ikke med
> observationerne. Derfor antager jeg faktisk at Gud ikke findes.
> Det jeg efterlyser er en troendes forklaring p� de uoverensstemmelser
> jeg ser.
> Det er efter systemet:
> -Jeg kan ikke se det kan passe.
> -De religi�se m� have lagt m�rke til de samme uoverensstemmelser som jeg.
> -De religi�se tror alligevel.
> -Alts� har de religi�se fundet en forklaring! Den vil jeg gerne h�re.
>
> Jeg *har* l�st Bibelen. Jeg fandt ikke at den forklarer tingene s�rlig
> godt.
> Okay, jeg har h�rt at hvis man l�ser den p� den rigtige m�de, s� er
> alting helt klart. Men der er jo tydeligvis forskel p� folks opfattelse
> af meningen i teksterne alligevel. Ellers var der jo heller ikke flere
> forskellige trosretninger under kristendommen.
>
> S� ja, det er faktisk et ankepunkt mere: Man skulle tro at en alm�gtig
> Gud kunne kommunikere klart og tydeligt s� det ikke kunne misforst�s.
> Men det kan jo heller ikke lade sig g�re, �benbart.
kaldes lidelsens problem eller teodic�. Det er de ulykker, katastrofer
og lidelser som mennesker ikke selv har ansvar eller skyld i men som af
uforst�elige �rsager alligevel rammer os i fl�ng. B�de kristne og
ikke-kristne. Andreas har ret i at mange af lidelserne i vores verden er
vi selv skyld i, men det er ogs� mange lidelser vi ikke selv er skyld i
og det er her teodice problemet opst�r.
mvh j�rgen.
Vidal
May 15, 2013, 5:45:27 AM5/15/13
to
Den 15-05-2013 10:27, j�rgen skrev:
> Der er jo et slags "blindt punkt" som alle kristne d�jer med, og det kaldes
> lidelsens problem eller teodic�. Det er de ulykker, katastrofer og lidelser som
> mennesker ikke selv har ansvar eller skyld i men som af uforst�elige �rsager
> alligevel rammer os i fl�ng. B�de kristne og ikke-kristne. Andreas har ret i at
> mange af lidelserne i vores verden er vi selv skyld i, men det er ogs� mange
> lidelser vi ikke selv er skyld i og det er her teodice problemet opst�r.
Problemet, hvis man kalde det s�dan, behandles indg�ende
> Der er jo et slags "blindt punkt" som alle kristne d�jer med, og det kaldes
> lidelsens problem eller teodic�. Det er de ulykker, katastrofer og lidelser som
> mennesker ikke selv har ansvar eller skyld i men som af uforst�elige �rsager
> alligevel rammer os i fl�ng. B�de kristne og ikke-kristne. Andreas har ret i at
> mange af lidelserne i vores verden er vi selv skyld i, men det er ogs� mange
> lidelser vi ikke selv er skyld i og det er her teodice problemet opst�r.
i Jobs bog og finder da ogs� en slags l�sning, der
imidlertid kr�ver gudstro for at blive forst�et. Jeg
ved ikke om Henrik Eriksen kvalificerer sig i den
retning.
Andreas Falck
May 15, 2013, 5:56:13 AM5/15/13
to
"j�rgen" <li...@paradis.dk> skrev i meddelelsen
news:519346db$0$32105$1472...@news.sunsite.dk...
Alle naturkatastrofer o.lign. skyldes syndefaldet - og p� den m�de er vi ogs�
delagtige i skylden for disse.
news:519346db$0$32105$1472...@news.sunsite.dk...
delagtige i skylden for disse.
jørgen
May 15, 2013, 7:42:04 AM5/15/13
to
mvh j�rgen.
Harald Mossige
May 15, 2013, 7:54:55 AM5/15/13
to
Den 15.05.2013 11:45, skrev Vidal:
> Den 15-05-2013 10:27, j�rgen skrev:
>> Der er jo et slags "blindt punkt" som alle kristne d�jer med, og det
>> kaldes
>> lidelsens problem eller teodic�. Det er de ulykker, katastrofer og
>> lidelser som
>> mennesker ikke selv har ansvar eller skyld i men som af uforst�elige
>> �rsager
>> alligevel rammer os i fl�ng. B�de kristne og ikke-kristne. Andreas har
>> ret i at
>> mange af lidelserne i vores verden er vi selv skyld i, men det er ogs�
>> mange
>> lidelser vi ikke selv er skyld i og det er her teodice problemet opst�r.
>
> Problemet, hvis man kalde det s�dan, behandles indg�ende
> i Jobs bog
De f�rste kapitlene er brukt til � legge forutsetningen for "eventyret";
> Den 15-05-2013 10:27, j�rgen skrev:
>> Der er jo et slags "blindt punkt" som alle kristne d�jer med, og det
>> kaldes
>> lidelsens problem eller teodic�. Det er de ulykker, katastrofer og
>> lidelser som
>> mennesker ikke selv har ansvar eller skyld i men som af uforst�elige
>> �rsager
>> alligevel rammer os i fl�ng. B�de kristne og ikke-kristne. Andreas har
>> ret i at
>> mange af lidelserne i vores verden er vi selv skyld i, men det er ogs�
>> mange
>> lidelser vi ikke selv er skyld i og det er her teodice problemet opst�r.
>
> Problemet, hvis man kalde det s�dan, behandles indg�ende
> i Jobs bog
at Job selv er uskyldig i ulykkene sine.
> og finder da ogs� en slags l�sning, der
> imidlertid kr�ver gudstro for at blive forst�et.
forklaringen. Om du leser:
http://www.bandoli.no/norsk/bibelens_historie.htm
eller et par historieb�ker med tilsvarende innhold, s� f�r du en mer
nyansert bed�mmelse av Jobs bok.
HM
Andreas Falck
May 15, 2013, 8:35:50 AM5/15/13
to
"Harald Mossige" <har...@hkabel.net> skrev i meddelelsen
news:51937791$0$56769$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
> En annen tolking er at der kreves kunnskapsmangel for � akseptere forklaringen
Det er jo tydeligt for enhver at det alene er dig der lider af kundskabsmangel.
Det ses jo tydeligt ud af dine indl�g.
news:51937791$0$56769$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
> En annen tolking er at der kreves kunnskapsmangel for � akseptere forklaringen
Det ses jo tydeligt ud af dine indl�g.
Harald Mossige
May 15, 2013, 8:53:31 AM5/15/13
to
seg guds "forgodtbefindelse", - job erkjenner kunnskapsmangelen sin.
Mobbibgen av JOB fra "vennene" hans, blit ikke ber�rt.
HM
Lyrik
May 15, 2013, 3:33:40 PM5/15/13
to
Den 14/05/13 19.19, Henrik Eriksen skrev:
Vi lever i en menneskeverden af f�lelser, dr�mme og teorier.
Det du ikke forst�r er, at hvis vi levede i en teoretisk verden, hvorfor
s� ikke v�lge jordelivet fra?
Vores liv er forbundet til det at v�re menneske. At v�re af k�d og blod,
at f�le smerte og gl�de. At gl�des ved en f�dsel og s�rge ved en d�d.
Vi kan ikke v�lge vores natur fra. For vi lever ikke i en teoretisk
verden. Vi kalkulerer ikke vores liv som en matematisk enhed.
Vores liv er en rejse igennem en jordisk tilv�relse, hvor hver enkelt af
os dr�mmer om at efterlade et statement, fremvise nogle frugter som et
resultat af denne tilv�relse.
Vi samler vores elskede omkring os og �nsker at de altid skal v�re her,
sammen med os, vi, som ogs� �nsker at v�re sammen med dem.
Hvis hjorten fik at vide at den skulle genf�des som en person med hat,
s� ville det ikke betyde at den forstod det. Den ville stadig leve som
en fuldgyldig hjort og stange de andre til oktober.
Den lever som hjort fordi den er skabt som hjort og f�ler sin
forpligtelse til at leve den eksistens 100%
Jeg havde en kattekilling. Jeg ved at mennesket er dyrenes herre. Men
jeg er s� politisk inddoktrineret med demokrati, s� jeg indb�d katten
til at leve demokratisk sammen med os. jeg f�lte at jeg kunne udf�re
eksperimentet.
Den betragtede mig som sin kattemor. Den suttede p� min tr�je og n�d at
ligge i arm en gang imellem.
Det samme som den ville g�re med sin kattemor. Alt hvad den ville fik
den lov til. Den havde ingen begrensninger i sin udfoldelse.
Normalt ville en kattemor smide den ud n�r den blev stor, til dens store
fortrydelse.
Hvad sker der n�r "kattemor" ikke smider den ud? jeg var en s�dan kattemor.
Jeg oplevede at den kun havde �n ting i hovedet, nemlig at fange mus!
Jeg m�tte k�be en st�rre forsyning af museattrapper.
Den var klar over sin bestemmelse:" Jeg skal fange mus, det er meningen
med mit liv!"
Mig behandlede den som en ligemand. Den kiggede p� mig og str�g mig p�
kinden med sin pote. Den v�kkede mig om morgenen, men gik over fra at
v�kke mig med en klo, til kun at stryge mig med bl�d pote.
Den tog l�ngere og l�ngere ture for at lede efter meningen med
tilv�relsen. Musefangsten!
En dag havde den v�ret v�k i 3 timer. Den kom glad tilbage og s� mig
lige ind i �jnene. Aldrig har jeg set en kat s� glad.
S� gik den over og spiste sig m�t. Gik tilbage og s� mig ind i �jnene
med stor gl�de.
S� l�ftede den poten og str�g mig blidt p� kinden, hvorp� den henvendte
sig til haved�ren.
Jeg �bnede i demokratiets navn. Den forsvandt i en lige linie i voldsom
fart! Ingen har set den siden. Den havde fundet sin mus.
Jeg skrev den et digt:
K�re Mira
I mis you
Selv skabningen l�nges efter den frihed
Som Guds b�rn har f�et i Jesus Kristus
Vi var enige om at
Det var nu!
Det var nu du skulle have den, Mira min s�ster i Herren.
Ude eller inde. Vi �bnede d�ren efter dit �nske.
Du skannede omgivelserne i st�rre og st�rre cirkler
Kaldet til at finde din mus.
Du kom ind i en hvirvel af lykke
Jeg har set noget som det ikke er forundt os mennesker at se
Jeg har set en lykkelig kat. Lykkelig og forventningsfuld!
Du gik hen til maden. Spiste dig m�t,
Kiggede lykkeligt op p� mig
Og med et tegn, med poten sagde du
Nu sker det!
Jeg �bnede og s� dig
L�be i en lige linie og forsvinde bag horisonten
Free at last! You have a dream!
Lev vel!
Jens
Mira valgte demokratiet fra og valgte at leve i Guds kongerige.
Jeg f�r en menneske-indavlet race-kat til juli.
Den vil jeg beholde, for jeg vil vise mig som dyrets herre. Det er det
der forlanges af mig. Dyrenes herre.
Og jeg vil se frem til Guds kongerige.
Mon jeg kan det?
KH
jens
> Den 14-05-2013 12:28, Lyrik skrev:
>> Den 13/05/13 21.05, Henrik Eriksen skrev:
>> Den 13/05/13 21.05, Henrik Eriksen skrev:
> Ja, det kommer jo et lille skridt n�rmere en forklaring: Det jordiske
> liv, lidelser eller ej, er betydningsl�st i sammenligning med det evige
> liv i Paradis bagefter!
> Se, det er faktisk en spiselig forklaring!
>
> Hvad jeg ikke forst�r her, er s� f�lgende:
> N�r st�rkt religi�se har b�rn som bliver alvorligt syge eller kommer ud
> for livstruende ulykker, s� beder de som rasende for at barnet m� blive
> rask igen - for at kunne tilbringe en 60-70 �r mere hernede i det
> jordiske. Hvorfor?
> Lad dog slaget g� sin gang, d�r barnet kommer det jo i Paradis med det
> samme. Hvorfor tr�kke tiden ud?
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
> liv, lidelser eller ej, er betydningsl�st i sammenligning med det evige
> liv i Paradis bagefter!
> Se, det er faktisk en spiselig forklaring!
>
> Hvad jeg ikke forst�r her, er s� f�lgende:
> N�r st�rkt religi�se har b�rn som bliver alvorligt syge eller kommer ud
> for livstruende ulykker, s� beder de som rasende for at barnet m� blive
> rask igen - for at kunne tilbringe en 60-70 �r mere hernede i det
> jordiske. Hvorfor?
> Lad dog slaget g� sin gang, d�r barnet kommer det jo i Paradis med det
> samme. Hvorfor tr�kke tiden ud?
Vi lever i en menneskeverden af f�lelser, dr�mme og teorier.
Det du ikke forst�r er, at hvis vi levede i en teoretisk verden, hvorfor
s� ikke v�lge jordelivet fra?
Vores liv er forbundet til det at v�re menneske. At v�re af k�d og blod,
at f�le smerte og gl�de. At gl�des ved en f�dsel og s�rge ved en d�d.
Vi kan ikke v�lge vores natur fra. For vi lever ikke i en teoretisk
verden. Vi kalkulerer ikke vores liv som en matematisk enhed.
Vores liv er en rejse igennem en jordisk tilv�relse, hvor hver enkelt af
os dr�mmer om at efterlade et statement, fremvise nogle frugter som et
resultat af denne tilv�relse.
Vi samler vores elskede omkring os og �nsker at de altid skal v�re her,
sammen med os, vi, som ogs� �nsker at v�re sammen med dem.
Hvis hjorten fik at vide at den skulle genf�des som en person med hat,
s� ville det ikke betyde at den forstod det. Den ville stadig leve som
en fuldgyldig hjort og stange de andre til oktober.
Den lever som hjort fordi den er skabt som hjort og f�ler sin
forpligtelse til at leve den eksistens 100%
Jeg havde en kattekilling. Jeg ved at mennesket er dyrenes herre. Men
jeg er s� politisk inddoktrineret med demokrati, s� jeg indb�d katten
til at leve demokratisk sammen med os. jeg f�lte at jeg kunne udf�re
eksperimentet.
Den betragtede mig som sin kattemor. Den suttede p� min tr�je og n�d at
ligge i arm en gang imellem.
Det samme som den ville g�re med sin kattemor. Alt hvad den ville fik
den lov til. Den havde ingen begrensninger i sin udfoldelse.
Normalt ville en kattemor smide den ud n�r den blev stor, til dens store
fortrydelse.
Hvad sker der n�r "kattemor" ikke smider den ud? jeg var en s�dan kattemor.
Jeg oplevede at den kun havde �n ting i hovedet, nemlig at fange mus!
Jeg m�tte k�be en st�rre forsyning af museattrapper.
Den var klar over sin bestemmelse:" Jeg skal fange mus, det er meningen
med mit liv!"
Mig behandlede den som en ligemand. Den kiggede p� mig og str�g mig p�
kinden med sin pote. Den v�kkede mig om morgenen, men gik over fra at
v�kke mig med en klo, til kun at stryge mig med bl�d pote.
Den tog l�ngere og l�ngere ture for at lede efter meningen med
tilv�relsen. Musefangsten!
En dag havde den v�ret v�k i 3 timer. Den kom glad tilbage og s� mig
lige ind i �jnene. Aldrig har jeg set en kat s� glad.
S� gik den over og spiste sig m�t. Gik tilbage og s� mig ind i �jnene
med stor gl�de.
S� l�ftede den poten og str�g mig blidt p� kinden, hvorp� den henvendte
sig til haved�ren.
Jeg �bnede i demokratiets navn. Den forsvandt i en lige linie i voldsom
fart! Ingen har set den siden. Den havde fundet sin mus.
Jeg skrev den et digt:
K�re Mira
I mis you
Selv skabningen l�nges efter den frihed
Som Guds b�rn har f�et i Jesus Kristus
Vi var enige om at
Det var nu!
Det var nu du skulle have den, Mira min s�ster i Herren.
Ude eller inde. Vi �bnede d�ren efter dit �nske.
Du skannede omgivelserne i st�rre og st�rre cirkler
Kaldet til at finde din mus.
Du kom ind i en hvirvel af lykke
Jeg har set noget som det ikke er forundt os mennesker at se
Jeg har set en lykkelig kat. Lykkelig og forventningsfuld!
Du gik hen til maden. Spiste dig m�t,
Kiggede lykkeligt op p� mig
Og med et tegn, med poten sagde du
Nu sker det!
Jeg �bnede og s� dig
L�be i en lige linie og forsvinde bag horisonten
Free at last! You have a dream!
Lev vel!
Jens
Mira valgte demokratiet fra og valgte at leve i Guds kongerige.
Jeg f�r en menneske-indavlet race-kat til juli.
Den vil jeg beholde, for jeg vil vise mig som dyrets herre. Det er det
der forlanges af mig. Dyrenes herre.
Og jeg vil se frem til Guds kongerige.
Mon jeg kan det?
KH
jens
Henrik Eriksen
Jun 1, 2013, 1:54:52 AM6/1/13
to
Den 15-05-2013 21:33, Lyrik skrev:
> Den 14/05/13 19.19, Henrik Eriksen skrev:
>> Den 14-05-2013 12:28, Lyrik skrev:
>>> Den 13/05/13 21.05, Henrik Eriksen skrev:
>
>> Ja, det kommer jo et lille skridt nærmere en forklaring: Det jordiske
> Den 14/05/13 19.19, Henrik Eriksen skrev:
>> Den 14-05-2013 12:28, Lyrik skrev:
>>> Den 13/05/13 21.05, Henrik Eriksen skrev:
>
>> liv, lidelser eller ej, er betydningsløst i sammenligning med det evige
>> liv i Paradis bagefter!
>> Se, det er faktisk en spiselig forklaring!
>>
>> Hvad jeg ikke forstår her, er så følgende:
>> Se, det er faktisk en spiselig forklaring!
>>
>> Når stærkt religiøse har børn som bliver alvorligt syge eller kommer ud
>> for livstruende ulykker, så beder de som rasende for at barnet må blive
>> rask igen - for at kunne tilbringe en 60-70 år mere hernede i det
>> jordiske. Hvorfor?
>> Lad dog slaget gå sin gang, dør barnet kommer det jo i Paradis med det
>> samme. Hvorfor trække tiden ud?
> ,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
>
> Vi lever i en menneskeverden af følelser, drømme og teorier.
> Det du ikke forstår er, at hvis vi levede i en teoretisk verden, hvorfor
> så ikke vælge jordelivet fra?
Ja, mere lige som: Hvorfor ikke springe det over? Hvis jeg skulle en tur
i Tivoli, men det krævede at jeg først sad en time i et beklumret S-tog
fuld af larmende, fulde mennesker, hvorfor så ikke springe togturen over
hvis jeg kunne? Og hvis jeg fik at vide at det var sket noget uheldigt,
så vi ville ankomme til tivoli om ét minut i stedet for en time, hvorfor
skulle jeg så desperat ønske at blive i toget?
> Vores liv er forbundet til det at være menneske. At være af kød og blod,
> at føle smerte og glæde. At glædes ved en fødsel og sørge ved en død.
> Vi kan ikke vælge vores natur fra. For vi lever ikke i en teoretisk
> verden. Vi kalkulerer ikke vores liv som en matematisk enhed.
> Vores liv er en rejse igennem en jordisk tilværelse, hvor hver enkelt af
> os drømmer om at efterlade et statement, fremvise nogle frugter som et
> resultat af denne tilværelse.
Og hvorfor så det, når nu Paradis venter og der er dejligt - og evigt,
ikke at forglemme! Det vi laver her går til grunde på et tidspunkt,
hvorfor spilde tiden med det...?
> Vi samler vores elskede omkring os og ønsker at de altid skal være her,
> sammen med os, vi, som også ønsker at være sammen med dem.
...hvilket de jo så er i Paradis, ikke?
> Hvis hjorten fik at vide at den skulle genfødes som en person med hat,
> så ville det ikke betyde at den forstod det. Den ville stadig leve som
> en fuldgyldig hjort og stange de andre til oktober.
> Den lever som hjort fordi den er skabt som hjort og føler sin
> forpligtelse til at leve den eksistens 100%
Hvis nu de religiøse ikke vidste noget om Paradis og ikke troede de blev
genfødt i en uendelig langt bedre verden, så passer din analogi.
Men hvis den skal passe her, så skal hjorten jo netop vide at den bliver
genfødt som en person med hat, og i øvrigt anerkende at det er meget
bedre at være en person med hat frem for at være en hjort.
> Jeg havde en kattekilling. Jeg ved at mennesket er dyrenes herre. Men
Jeg må konkludere at du har en idé om at Gud den almægtige har det
formål med os mennesker (og dyrene med) at vi skal leve levet som det nu
er, og så længe vi overhovedet kan. Og vi skal altså synes at det er en
katastrofe at komme for tidligt til Paradis, selv om det i virkeligheden
bliver en lettelse.
Så Gud skabte mennesket til sit formål. Og opsatte lige et par regler
som vi skulle følge. De bliver så ikke fulgt.
Den historie er der så heller ikke megen mening i. Det svarer lidt til
at fremstille en græsslåmaskine fordi man vil have dagligstuen støvsuget
- og derefter forbande græsslåmaskinen fordi den ikke fjerner støvet,
men i stedet klipper gulvtæppet i stykker.
Vidal
Jun 1, 2013, 9:28:52 AM6/1/13
to
Den 01-06-2013 07:54, Henrik Eriksen skrev:
> S� Gud skabte mennesket til sit form�l. Og opsatte lige et par regler som vi
> skulle f�lge. De bliver s� ikke fulgt.
Jeg har h�rt udtrykt den mening, at Gud har skabt
verden for at forene �nd og stof.
> Den historie er der s� heller ikke megen mening i. Det svarer lidt til at
> fremstille en gr�ssl�maskine fordi man vil have dagligstuen st�vsuget - og
> derefter forbande gr�ssl�maskinen fordi den ikke fjerner st�vet, men i stedet
> klipper gulvt�ppet i stykker.
S� din forst�else af menneskets mening er lidt
indskr�nket, n�r du sammenligner det med en
pl�neklipper eller st�vsuger.
> S� Gud skabte mennesket til sit form�l. Og opsatte lige et par regler som vi
> skulle f�lge. De bliver s� ikke fulgt.
Jeg har h�rt udtrykt den mening, at Gud har skabt
verden for at forene �nd og stof.
> Den historie er der s� heller ikke megen mening i. Det svarer lidt til at
> fremstille en gr�ssl�maskine fordi man vil have dagligstuen st�vsuget - og
> derefter forbande gr�ssl�maskinen fordi den ikke fjerner st�vet, men i stedet
> klipper gulvt�ppet i stykker.
S� din forst�else af menneskets mening er lidt
indskr�nket, n�r du sammenligner det med en
pl�neklipper eller st�vsuger.
0 new messages