3140 skrev:
> Det er da egentlig mærkeligt. "Mon" og "monstro" findes
> også i svenske og norske former.
Ja, nordmændene siger "montro".
> Her har vi endelig et
> par ord, som vi *ikke* har lånt via nedertysk eller tysk.
Jeg blev nysgerrig og slog det op i NDO for at se etymologien.
Om "mon" står der:
egl. præs. af 'monne';
Jeg slog så "monne" op.
af olddansk 'munu' præs.pl. af vb. *muna 'huske, mene, tro' ¯
fællesgermansk *munan 'huske, mene, tro, have i sinde, tænke' ¯
indoeuropæisk *mn-, *men- 'tænke, være åndeligt bevæget'
(besl.m. minde, mon, mønte)
Som jeg forstår det, har det eksisteret i flere sprog, men bare under en
anden betydning. Den danske form er ligeledes gledet ud af sproget.
Altså lige bortset fra formen "mon".
--
Philip