Google Groups no longer supports new Usenet posts or subscriptions. Historical content remains viewable.
Dismiss
Nordmænd: Så tal dog rent, danskere!
39 views
Skip to first unread message
Kurt Hansen
May 18, 2012, 4:17:31 AM5/18/12
to
Peter Brandt Nielsen
May 18, 2012, 5:04:00 AM5/18/12
to
Kurt Hansen skrev:
> http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2012/05/18/072919.htm?rss=true
Politikens artikel er lidt l�ngere. Her foresl�r Sabine Kirchmeier
nabosprogsundervisning fra 1. klasse:
http://politiken.dk/udland/ECE1628632/nordmaend-saa-snak-dog-rent-danskere/
--
Peter
> http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2012/05/18/072919.htm?rss=true
Politikens artikel er lidt l�ngere. Her foresl�r Sabine Kirchmeier
nabosprogsundervisning fra 1. klasse:
http://politiken.dk/udland/ECE1628632/nordmaend-saa-snak-dog-rent-danskere/
--
Peter
Erik Olsen
May 18, 2012, 5:21:57 AM5/18/12
to
Peter Brandt Nielsen wrote:
> Kurt Hansen skrev:
>
>> http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2012/05/18/072919.htm?rss=true
>
> Politikens artikel er lidt længere. Her foreslår Sabine Kirchmeier
> Kurt Hansen skrev:
>
>> http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2012/05/18/072919.htm?rss=true
>
> nabosprogsundervisning fra 1. klasse:
>
> http://politiken.dk/udland/ECE1628632/nordmaend-saa-snak-dog-rent-danskere/
Citat:
>
> http://politiken.dk/udland/ECE1628632/nordmaend-saa-snak-dog-rent-danskere/
"Ifølge Sabine Kirchmeier, direktør i Dansk Sprognævn, er problemet
voksende. De tre sprog bevæger sig simpelt hen længere og længere væk
fra hinanden."
Sprogene udvikler sig (naturligvis), og de udvikler sig ikke sammen.
"Nabosprogsundervisning" ér formentlig en god ide, men er ikke noget
nyt.
--
Venlig hilsen/Best regards
Erik Olsen
Andreas Andersen
May 18, 2012, 5:22:53 AM5/18/12
to
Den 18-05-2012 10:17, Kurt Hansen skrev:
> http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2012/05/18/072919.htm?rss=true
Jeg har en del gange i Sverige været ude for, at en henvendelse på dansk
> http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2012/05/18/072919.htm?rss=true
er blevet besvaret på engelsk. Jeg er begyndt bare at tale engelsk til
dem også, når jeg er derovre, for jeg skal koncentrere mig meget mere
for at forstå deres svenske end deres engelske.
Jeg har haft en svensk kollega, der arbejder i Danmark. Han talte noget
sjovt svenskerdansk, som jeg sagtens kunne forstå, men var meget
tydeligt svensk inspireret. Forskellen blev tydelig da han en dag
besvarede et telefonopkald fra en svensker, hvor jeg ikke forstod noget
af, hvad han sagde.
--
Andreas
Hans Poulsen
May 18, 2012, 5:41:25 AM5/18/12
to
"Andreas Andersen" <andre...@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:4fb614ed$0$295$1472...@news.sunsite.dk...
| Den 18-05-2012 10:17, Kurt Hansen skrev:
| > http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2012/05/18/072919.htm?rss=true
|
| Jeg har en del gange i Sverige v�ret ude for, at en henvendelse p� dansk
| > http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2012/05/18/072919.htm?rss=true
|
| er blevet besvaret p� engelsk. Jeg er begyndt bare at tale engelsk til
| dem ogs�, n�r jeg er derovre, for jeg skal koncentrere mig meget mere
| for at forst� deres svenske end deres engelske.
|
| Jeg har haft en svensk kollega, der arbejder i Danmark. Han talte noget
| sjovt svenskerdansk, som jeg sagtens kunne forst�, men var meget
| Jeg har haft en svensk kollega, der arbejder i Danmark. Han talte noget
| tydeligt svensk inspireret. Forskellen blev tydelig da han en dag
| besvarede et telefonopkald fra en svensker, hvor jeg ikke forstod noget
| af, hvad han sagde.
|
| --
| Andreas
Under videreuddannelse i 1960'erne i udlandet var vi seks skandinavere, der
| besvarede et telefonopkald fra en svensker, hvor jeg ikke forstod noget
| af, hvad han sagde.
|
| --
| Andreas
i
to �r delte tre lejligheder i samme hus, og vi v�nnede os i den grad til at
forst� hinanden, at der ingen problemer var.
Lidt anderledes nogle �r senere, tilbage i Skandinavien, og hvor �gtef�ller
var kommet til, gik det ikke helt s� gelinde - og joh, det er vist rigtigt,
at det navnlig er dansk, der volder nordm�nd og svenskere vanskeligheder.
Min erfaring er, at det hver gang og undtagelsesfrit er MIG, der skal tale
meget langsomt og tydeligt, og det er MIG, der skal l�ne mig hen over
bordet, s� de svenske og norske br�dre og s�stre bedre kan fatte, hvad
jeg siger - de gode medskandinavere g�r sig ikke samme anstrengelser.
Jeg holder af dem alle, s� det �del�gger ikke samv�ret, m� jeg hurtigt
tilf�je.
Hans
Erik Olsen
May 18, 2012, 5:46:30 AM5/18/12
to
Hans Poulsen wrote:
> Min erfaring er, at det hver gang og undtagelsesfrit er MIG, der skal
> tale meget langsomt og tydeligt, og det er MIG, der skal l�ne mig hen
> Min erfaring er, at det hver gang og undtagelsesfrit er MIG, der skal
> over bordet, s� de svenske og norske br�dre og s�stre bedre kan
> fatte, hvad jeg siger - de gode medskandinavere g�r sig ikke samme
> anstrengelser.
Det er ogs� min erfaring. Der kan v�re lige s� god grund til at
svenskere og nordm�nd g�r sig umage, men de g�r det f�rst n�r man
udtrykkeligt beder dem om det.
Tom Wagner
May 18, 2012, 7:17:49 AM5/18/12
to
Den 18-05-2012 11:46, Erik Olsen skrev:
>> Min erfaring er, at det hver gang og undtagelsesfrit er MIG, der skal
>> tale meget langsomt og tydeligt, og det er MIG, der skal læne mig hen
>> Min erfaring er, at det hver gang og undtagelsesfrit er MIG, der skal
>> over bordet, så de svenske og norske brødre og søstre bedre kan
>> fatte, hvad jeg siger - de gode medskandinavere gør sig ikke samme
>> anstrengelser.
> Det er også min erfaring. Der kan være lige så god grund til at
> svenskere og nordmænd gør sig umage, men de gør det først når man
> udtrykkeligt beder dem om det.
Uanset hvor stor umage de gør sig, er det desværre oftest danskerne, der
har en sløret diktion og utydelig artikulation.
Hilsen Tom
Erik Olsen
May 18, 2012, 12:03:24 PM5/18/12
to
Tom Wagner wrote:
> Uanset hvor stor umage de g�r sig, er det desv�rre oftest danskerne,
> der har en sl�ret diktion og utydelig artikulation.
Jeg har kun erfaring fra jobsammenh�ng, og mest i forhold til svenskere.
Jeg oplever at jeg og mine kolleger g�r os stor umage ved at tale
passende langsomt og tydeligt. Til geng�ld oplever jeg ofte svenskere
som taler meget hurtigt og indforst�et. Jeg deltager ofte i m�der hvor
vi er to-tre danskere og en vrimmel af svenskere.
P� skrift oplever jeg sj�ldent problemer. Jeg fors�ger selv ikke at
anvende ord og vendinger som kan give anledning til misforst�elser. Dog
har jeg oplevet at en norrl�nding �benbart p� forh�nd har givet op
overfor skriftligt dansk, han beder om at vi skriver p� engelsk.
> Uanset hvor stor umage de g�r sig, er det desv�rre oftest danskerne,
> der har en sl�ret diktion og utydelig artikulation.
Jeg har kun erfaring fra jobsammenh�ng, og mest i forhold til svenskere.
Jeg oplever at jeg og mine kolleger g�r os stor umage ved at tale
passende langsomt og tydeligt. Til geng�ld oplever jeg ofte svenskere
som taler meget hurtigt og indforst�et. Jeg deltager ofte i m�der hvor
vi er to-tre danskere og en vrimmel af svenskere.
P� skrift oplever jeg sj�ldent problemer. Jeg fors�ger selv ikke at
anvende ord og vendinger som kan give anledning til misforst�elser. Dog
har jeg oplevet at en norrl�nding �benbart p� forh�nd har givet op
overfor skriftligt dansk, han beder om at vi skriver p� engelsk.
Peter Loumann
May 18, 2012, 3:11:34 PM5/18/12
to
On Fri, 18 May 2012 13:17:49 +0200, Tom Wagner wrote:
> er det desv�rre oftest danskerne, der har en sl�ret diktion og utydelig
> artikulation.
Ja. Mit standardeksempel, en replik fra frokostbordet:
"Der er ogs� sm�r"
5 stavelser bliver til 2.
Men er dansk alene om d�t? Jeg oplever noget lignende med fransk, men det
kan skyldes mine mangelfulde f�rdigheder.
Politiken
http://politiken.dk/kultur/ECE1628632/nordmaend-saa-snak-dog-rent-danskere/
som ogs� Peter Brandt Nielsen linker til, bruger unders�gelsen til at lufte
en gammel k�phest: "dansk /er/ et sv�rt sprog at forst�, hvis man ikke er
vokset op med det." Det er ogs� den s�tning DR tekst-tv
http://www.dr.dk/nav/tekstttv/indexx.htm
- s. 171, s� l�nge det varer
begynder med.
Hermed er et stykke national selvforst�else vedligeholdt - med diverse
politiske konsekvenser.
--
pl
> er det desv�rre oftest danskerne, der har en sl�ret diktion og utydelig
> artikulation.
Ja. Mit standardeksempel, en replik fra frokostbordet:
"Der er ogs� sm�r"
5 stavelser bliver til 2.
Men er dansk alene om d�t? Jeg oplever noget lignende med fransk, men det
kan skyldes mine mangelfulde f�rdigheder.
Politiken
http://politiken.dk/kultur/ECE1628632/nordmaend-saa-snak-dog-rent-danskere/
som ogs� Peter Brandt Nielsen linker til, bruger unders�gelsen til at lufte
en gammel k�phest: "dansk /er/ et sv�rt sprog at forst�, hvis man ikke er
vokset op med det." Det er ogs� den s�tning DR tekst-tv
http://www.dr.dk/nav/tekstttv/indexx.htm
- s. 171, s� l�nge det varer
begynder med.
Hermed er et stykke national selvforst�else vedligeholdt - med diverse
politiske konsekvenser.
--
pl
Isachsen
May 18, 2012, 3:16:51 PM5/18/12
to
taler slik at nordmenn og (vil jeg formode) svensker, som utmerket godt
kan forstå dem. Kanskje kommer det av, at de taler "skriftlig", d.v.s.
de holder seg til en "riksnorm", slik som f.eks. tyskerne (som ellers -
til tider - ikke engang ville forstå hverandre).
En slik norm har vi ikke i Norge. Efter i en årrekke å ha holdt oss med
to "sprog" (skriftnormer) fulgt opp med paroler om å tale dialekt, har
vi fått en mengde norske nordmenn, som synes det er flaut å tale noe
annet enn sitt "grendemål". Det er da en trist utvikling.
Og lettere blir det ikke ved at nabolandenes TV-sendinger er stengt hvis
man ikke har tilgang til kabeloverføring - eller bor så nær grensen, at
man kan ta inn sendingene direkte. Og hvis jeg ønsker å kjøpe lisens
direkte av f. eks. Sveriges Radio, får jeg vite, at det kan ikke la seg
gjøre. En eller annen tosset paragraf utelukker det.
Hvor er det omtalte nordiske samarbeidet? Og hva bedriver Nordisk Råd?
Med parabolantenne kan jeg ta inn China, Japan, Midtøsten, Russland,
Mellom-Europa etc., etc. - helt gratis.
Isachsen
Bertel Lund Hansen
May 18, 2012, 3:27:39 PM5/18/12
to
Peter Loumann skrev:
> en gammel kæphest: "dansk /er/ et svært sprog at forstå, hvis man ikke er
> vokset op med det." Det er også den sætning DR tekst-tv
> http://www.dr.dk/nav/tekstttv/indexx.htm
> - s. 171, så længe det varer
> begynder med.
I stedet for at spørge folk hvor godt de forstår et nabosprog, så
jeg hellere at man rent faktisk tjekkede hvor godt vi forstår
hinanden. Det er langt fra sikkert at resultatet ville blive det
samme.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ http://fiduso.dk/
> en gammel kæphest: "dansk /er/ et svært sprog at forstå, hvis man ikke er
> vokset op med det." Det er også den sætning DR tekst-tv
> http://www.dr.dk/nav/tekstttv/indexx.htm
> - s. 171, så længe det varer
> begynder med.
I stedet for at spørge folk hvor godt de forstår et nabosprog, så
jeg hellere at man rent faktisk tjekkede hvor godt vi forstår
hinanden. Det er langt fra sikkert at resultatet ville blive det
samme.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ http://fiduso.dk/
Bertel Lund Hansen
May 18, 2012, 3:32:39 PM5/18/12
to
Isachsen skrev:
> Det kan nok være riktig. Ikke desto mindre finnes det mange dansker, som
> taler slik at nordmenn og (vil jeg formode) svensker, som utmerket godt
> kan forstå dem. Kanskje kommer det av, at de taler "skriftlig", d.v.s.
> de holder seg til en "riksnorm",
Man kan sagtens tale rigsdansk uden at tale skriftligt dansk. Og
jeg er ikke overbevist om at et af de nordiske sprog er sværere
end de andre at forstå for naboerne. Der er mange dialekter på
alle tre sprog. Det er muligt at vi danskere normalt taler mere
utydeligt end svenskere og nordmænd, men jeg ville gerne se det
undersøgt på en kvalificeret måde.
En (meget lille) ting jeg har lagt mærke til, er at svenskerne
ikke siger "ja". De siger i stedet omtrent samme lyd som vi
danskere siger ved lægen hvis han skal kikke os i halsen.
Jeg påstår ikke at det beviser at de sjusker med udtalen, men det
viser at de ikke altid holder sig til det det hed engang.
> Hvor er det omtalte nordiske samarbeidet?
Det har længe skrantet.
> Det kan nok være riktig. Ikke desto mindre finnes det mange dansker, som
> taler slik at nordmenn og (vil jeg formode) svensker, som utmerket godt
> kan forstå dem. Kanskje kommer det av, at de taler "skriftlig", d.v.s.
> de holder seg til en "riksnorm",
jeg er ikke overbevist om at et af de nordiske sprog er sværere
end de andre at forstå for naboerne. Der er mange dialekter på
alle tre sprog. Det er muligt at vi danskere normalt taler mere
utydeligt end svenskere og nordmænd, men jeg ville gerne se det
undersøgt på en kvalificeret måde.
En (meget lille) ting jeg har lagt mærke til, er at svenskerne
ikke siger "ja". De siger i stedet omtrent samme lyd som vi
danskere siger ved lægen hvis han skal kikke os i halsen.
Jeg påstår ikke at det beviser at de sjusker med udtalen, men det
viser at de ikke altid holder sig til det det hed engang.
> Hvor er det omtalte nordiske samarbeidet?
Peter Loumann
May 18, 2012, 4:06:23 PM5/18/12
to
On Fri, 18 May 2012 21:27:39 +0200, Bertel Lund Hansen wrote:
> I stedet for at sp�rge folk hvor godt de forst�r et nabosprog, s�
> jeg hellere at man rent faktisk tjekkede hvor godt vi forst�r
insisterede p� at tale engelsk med danske deltagere fordi hun ikke forstod
dansk. Jeg insisterede p� at tale dansk. Hendes svar viste, at hun forstod
alt.
En (svensk) fordom?
--
pl
> I stedet for at sp�rge folk hvor godt de forst�r et nabosprog, s�
> jeg hellere at man rent faktisk tjekkede hvor godt vi forst�r
> hinanden. Det er langt fra sikkert at resultatet ville blive det
> samme.
Det er sandt. P� et fjernt rejsem�l havde jeg en svensk rejseleder der
> samme.
insisterede p� at tale engelsk med danske deltagere fordi hun ikke forstod
dansk. Jeg insisterede p� at tale dansk. Hendes svar viste, at hun forstod
alt.
En (svensk) fordom?
--
pl
Erik Olsen
May 18, 2012, 4:31:30 PM5/18/12
to
Bertel Lund Hansen wrote:
> Man kan sagtens tale rigsdansk uden at tale skriftligt dansk. Og
> jeg er ikke overbevist om at et af de nordiske sprog er sværere
> end de andre at forstå for naboerne. Der er mange dialekter på
> alle tre sprog. Det er muligt at vi danskere normalt taler mere
> utydeligt end svenskere og nordmænd, men jeg ville gerne se det
> undersøgt på en kvalificeret måde.
Min arbejdsplads ligger i Glostrup ved København. Som tidligere nævnt
> Man kan sagtens tale rigsdansk uden at tale skriftligt dansk. Og
> jeg er ikke overbevist om at et af de nordiske sprog er sværere
> end de andre at forstå for naboerne. Der er mange dialekter på
> alle tre sprog. Det er muligt at vi danskere normalt taler mere
> utydeligt end svenskere og nordmænd, men jeg ville gerne se det
> undersøgt på en kvalificeret måde.
har vi ofte møder med udenlandske kunder og rådgivere, især har jeg
deltaget i mange møder med svenske kunder og rådgivere.
Firmaets hovedkontor ligger i Esbjerg, og når medarbejdere derfra
deltager, har de meget sværere ved at forstå svenskerne, og svenskerne
har svære ved at forstå dem, end når det gælder os østdanskere.
Philip Nunnegaard
May 18, 2012, 5:02:11 PM5/18/12
to
Isachsen skrev:
> Det kan nok være riktig. Ikke desto mindre finnes det mange dansker, som
> taler slik at nordmenn og (vil jeg formode) svensker, som utmerket godt
> kan forstå dem. Kanskje kommer det av, at de taler "skriftlig", d.v.s.
> de holder seg til en "riksnorm", slik som f.eks. tyskerne (som ellers -
> til tider - ikke engang ville forstå hverandre).
Da jeg for 25 år siden boede i Norge (dvs. i tiden fra jeg flyttede
dertil, til jeg lærte at tale norsk) , talte jeg på en måde hvor næsten
hvert bogstav blev udtalt klart og tydeligt for derved at sikre mig at
jeg blev forstået. Dette var ikke rigsdansk, men blot skriftnært.
Så var der selvfølgelig tallene, som jeg naturligvis udtalte på norsk,
omend flere af mine klassekammerater i gymnasiet lærte de danske tal.
Noget andet som jeg bemærkede i min tid i Norge, var at NRK's
nyhedsudsendelser ikke brugte norske undertekster i indslag med danske
eller svenske interviewofre. Dette tror jeg har ændret sig siden dengang.
> Og lettere blir det ikke ved at nabolandenes TV-sendinger er stengt hvis
> man ikke har tilgang til kabeloverføring - eller bor så nær grensen, at
> man kan ta inn sendingene direkte. Og hvis jeg ønsker å kjøpe lisens
> direkte av f. eks. Sveriges Radio, får jeg vite, at det kan ikke la seg
> gjøre. En eller annen tosset paragraf utelukker det.
Det var en af de ting der virkelig kunne få mig op af stolen og brokke
mig over digitaliseringen af sendenettet; Selv svensk, tysk eller norsk
tv ville blive umuligt at se fremover, hvis man ikke havde kabel-tv. Og
jeg der for 30 år siden havde en drøm om at vi i fremtiden ville kunne
se alle europæiske landes nationale tv-kanaler. Nu flaskes vi op med 20
danske og et tilsvarende paneuropæiske lala-kanaler.
--
Philip
> Det kan nok være riktig. Ikke desto mindre finnes det mange dansker, som
> taler slik at nordmenn og (vil jeg formode) svensker, som utmerket godt
> kan forstå dem. Kanskje kommer det av, at de taler "skriftlig", d.v.s.
> de holder seg til en "riksnorm", slik som f.eks. tyskerne (som ellers -
> til tider - ikke engang ville forstå hverandre).
dertil, til jeg lærte at tale norsk) , talte jeg på en måde hvor næsten
hvert bogstav blev udtalt klart og tydeligt for derved at sikre mig at
jeg blev forstået. Dette var ikke rigsdansk, men blot skriftnært.
Så var der selvfølgelig tallene, som jeg naturligvis udtalte på norsk,
omend flere af mine klassekammerater i gymnasiet lærte de danske tal.
Noget andet som jeg bemærkede i min tid i Norge, var at NRK's
nyhedsudsendelser ikke brugte norske undertekster i indslag med danske
eller svenske interviewofre. Dette tror jeg har ændret sig siden dengang.
> Og lettere blir det ikke ved at nabolandenes TV-sendinger er stengt hvis
> man ikke har tilgang til kabeloverføring - eller bor så nær grensen, at
> man kan ta inn sendingene direkte. Og hvis jeg ønsker å kjøpe lisens
> direkte av f. eks. Sveriges Radio, får jeg vite, at det kan ikke la seg
> gjøre. En eller annen tosset paragraf utelukker det.
mig over digitaliseringen af sendenettet; Selv svensk, tysk eller norsk
tv ville blive umuligt at se fremover, hvis man ikke havde kabel-tv. Og
jeg der for 30 år siden havde en drøm om at vi i fremtiden ville kunne
se alle europæiske landes nationale tv-kanaler. Nu flaskes vi op med 20
danske og et tilsvarende paneuropæiske lala-kanaler.
--
Philip
Johansen
May 18, 2012, 5:56:49 PM5/18/12
to
"Peter Brandt Nielsen" skrev i meddelelsen
news:4fb61078$0$294$1472...@news.sunsite.dk...
>Politikens artikel er lidt længere. Her foreslår Sabine Kirchmeier
Jeg synes dog at der lægges lidt for meget vægt på forståelighed af udtale
på bekostning af viden om ordforråd. Det er min oplevelse at en stor del af
kommunikationsbøvlet skyldes manglende viden om hvilke ord der *ikke* er
fælles.
Det nytter f.eks. ikke noget at udtale "jeg synes" meget tydeligt hvis
svenskeren man taler med, ikke har hørt om ordet "synes". Et andet eksempel
er tallene hvor svenskerne åbenbart helt står af på den danske måde at
konstruere talord på. Den danske måde ligner ellers meget den man har i
tysk.
Man kan også finde eksempler på manglende viden hos danskere om svensk
Jeg mener det er her man skal starte, og så må udtaleproblemer komme i anden
række. Som jeg tidligere har ytret i denne gruppe, mener jeg danskere med
fordel kan stoppe svenske/norske ord ind i deres sprogbrug - så går det hele
meget lettere. Det kræver selvfølgelig noget dannelse/uddannelse.
/Johansen
news:4fb61078$0$294$1472...@news.sunsite.dk...
>Politikens artikel er lidt længere. Her foreslår Sabine Kirchmeier
>nabosprogsundervisning fra 1. klasse:
>
>http://politiken.dk/udland/ECE1628632/nordmaend-saa-snak-dog-rent-danskere/
>
Det er en god artikel.
>
>http://politiken.dk/udland/ECE1628632/nordmaend-saa-snak-dog-rent-danskere/
>
Jeg synes dog at der lægges lidt for meget vægt på forståelighed af udtale
på bekostning af viden om ordforråd. Det er min oplevelse at en stor del af
kommunikationsbøvlet skyldes manglende viden om hvilke ord der *ikke* er
fælles.
Det nytter f.eks. ikke noget at udtale "jeg synes" meget tydeligt hvis
svenskeren man taler med, ikke har hørt om ordet "synes". Et andet eksempel
er tallene hvor svenskerne åbenbart helt står af på den danske måde at
konstruere talord på. Den danske måde ligner ellers meget den man har i
tysk.
Man kan også finde eksempler på manglende viden hos danskere om svensk
Jeg mener det er her man skal starte, og så må udtaleproblemer komme i anden
række. Som jeg tidligere har ytret i denne gruppe, mener jeg danskere med
fordel kan stoppe svenske/norske ord ind i deres sprogbrug - så går det hele
meget lettere. Det kræver selvfølgelig noget dannelse/uddannelse.
/Johansen
Tronscend
May 18, 2012, 6:00:26 PM5/18/12
to
"Kurt Hansen" <ku...@ugyldig.invalid> skrev i melding
news:4fb6059c$0$7516$c3e8da3$40cb...@news.astraweb.com...
> http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2012/05/18/072919.htm?rss=true
Noen rhapsodiske betraktninger:
Svensk
- er vanskelig å lese. "Ordbildene" såpass forskjellige fra dansk/norsk
at man ofte stusser og må bruke et par forsøk på å "parse" sammensatte ord
på riktig måte. En svensk fagbok tar dobbelt så lang tid å lese som en
norsk eller dansk.
(En rekke forserte eksempler: dagens nyhetsartikkel på SE/Wiki og Donna
Summer:
"Donna Summer hade stor mängd hits under 1970-talets discoera vilket gav
henne epitetet "The Queen of Disco". Sitt artistnamn fick hon av den
österrikiske skådespelaren Helmut Sommer som hon under två år var gift med.
På hennes första stora singelhit The Hostage (som låg etta på hitlistorna i
Tyskland, Frankrike och Belgien), var namnet felstavat på skivetiketten och
Donna Sommer blev Donna Summer.
Hennes första album, Lady Of The Night från 1974, släpptes enbart i Europa,
och innehåller låtar som The Hostage, Lady Of The Night och Full Of
Emptiness. Donna Summers stora genombrott kom 1975...."
Blikket stopper opp på ....
...hade .....discoera ........under två år var gift med. ....låg etta på
hitlistorna ..... felstavat ...skivetiketten .... .... släpptes enbart
.....stora genombrott ...
Talt svensk er mimidlertdi ikke så vanskelig å forstå . Uttalen er mer lik
norsk,
og den ovennevnte "lesevansken" blir borte fordi trykk osv. i uttalen visker
ut parsing-vanskelighetene. Dona Summer begikk altså ingen store
forbrytelser mot genomet.
Dansk
- er saare let at læse ... fordi norsk er modifisert dansk. Mye større
likheter.
Ibsen et al. er jo praktisk talt identisk, bortsett fra islettet av norske
ord.
Dansk Tungemål .... er u/forståelig avhengig av vedkommende danskes
bosted/dialekt.
Det (inntrykksvis: ringeaktede) jyske ligger tettere opptil sørlandske
dialekter (ialfall for mitt øre), likner dermed mer på norsk og er også
lettere forståelig. I den andre enden av kontinuumet ligger BZerne fra
København.
Men også dette er et spørsmål om tilvenning og tildels litt bevisst læring.
Mitt inntrykk er at mange her på berget ikke er klar over at den danske
frikativ-d'en faktisk er en legitim bokstav (skjønt de ikke har noen
problemer med den på f.eks. engelsk); og at "bok" uttales "bouww"
og "lek" "læij" og sånt. Så snart slike ting er etablert, og man har hørt
dansk i en (for vedkommende) tilstrekkelig periode, byr det ikke på større
problemer. Iallfall gjorde det ikke det for meg dengang i hiine haarde dage
på Kunsthøjskolen i Holbæk; og har egentlig ikke gjort det siden.
Som et kuriosum ... jeg tekstet en gang en av disse sengekantkomediene deres
....
I skyttens tegn? I Skorpionens tegn? Noe slikt. Kanskje begge. Uansett:
Der var det lagt på stemmer av en besetning som lød som Nationaltheaterets
fremste garde. Utrolig distinkt uttale, mye mindre forskjell fra denne typen
dansk
til f.eks. norsk. Litt youtube-googling viser at damen kan ha vært Kirsten
Norholt.
Nå finner jeg ikke noen klipp fra de filmene, men det lød meget som
- sekretæren som tar imot Babs og Nutte (Sonja Oppenhagen?)
http://www.youtube.com/watch?v=mv0Yw2quZNI
Eller oppleseren på denne Olsen-Banden-traileren:
http://www.youtube.com/watch?v=Ar8HBYBOPlE
Eller Grevinnen (?) på 1:52 her:
http://www.youtube.com/watch?v=dPpQZHhq0h0&feature=related
Her uttaler de "r" flere ganger!
http://www.youtube.com/watch?v=ddm-R01pVbw&feature=related
Men dette er kanskje ikke engang en periode/sosiolekt, bare teateruttale...?
MVH,
T
Message has been deleted
Tronscend
May 18, 2012, 9:29:45 PM5/18/12
to
"Volger Garfield " <Vol...@nowhere.invalid> skrev i melding
news:vgkdr7ph1i3u39i7m...@4ax.com...
> On Sat, 19 May 2012 00:00:26 +0200, "Tronscend" <tron...@frizurf.no>
> wrote:
>
>>Blikket stopper opp på ....
>>
>>...hade .....discoera ........under två år var gift med. ....låg etta på
>>hitlistorna ..... felstavat ...skivetiketten .... .... släpptes enbart
>>.....stora genombrott ...
>
> Jeg må sige, at jeg ikke havde problemer overhovedet - Muligvis tøvede
> wrote:
>
>>Blikket stopper opp på ....
>>
>>...hade .....discoera ........under två år var gift med. ....låg etta på
>>hitlistorna ..... felstavat ...skivetiketten .... .... släpptes enbart
>>.....stora genombrott ...
>
> jeg et splitsekund ved "discoera"..
Problemer er det ikke snakk om,
men det blir ikke samme "ubevisste" lesning som dansk/norsk.
> Om det hænger sammen med, at jeg har set svensk TV "altid" (Vi kunne
> tage Sverige (med sne) på en stueantenne i starten af 60'erne og siden
> med fællesantenneanlæg), skal jeg ikke kunne sige.
Det er vel ikke helt usannsynlig....
MVH,
T
Tom Wagner
May 19, 2012, 4:15:36 AM5/19/12
to
> Her uttaler de "r" flere ganger!
> http://www.youtube.com/watch?v=ddm-R01pVbw&feature=related
> Men dette er kanskje ikke engang en periode/sosiolekt, bare teateruttale...?
Man bem�rke det "rigtige" bl�de g, som vi s� tit har diskuteret!
Hilsen Tom
Tom Wagner
May 19, 2012, 4:22:07 AM5/19/12
to
Den 19-05-2012 00:59, Volger Garfield skrev:
> Om det hænger sammen med, at jeg har set svensk TV "altid" (Vi kunne
> tage Sverige (med sne) på en stueantenne i starten af 60'erne og siden
> med fællesantenneanlæg), skal jeg ikke kunne sige..
> Om det hænger sammen med, at jeg har set svensk TV "altid" (Vi kunne
> tage Sverige (med sne) på en stueantenne i starten af 60'erne og siden
Det minder mig om historien om skilsmissefaderen, der efter at have
udforsket Tivoli, Zoo, Akvariet osv. med sin weekend-søn tog ham med på
en tur til Sverige.
Da de kom i land fra færgen, udbrød faderen:
- Så, min dreng, så er vi i Sverige!
Sønnen: - Nå, er det Sverige 1 eller Sverige 2?
Hilsen Tom
Bertel Lund Hansen
May 19, 2012, 4:24:27 AM5/19/12
to
Tronscend skrev:
> Svensk
> - er vanskelig � lese.
Jeg synes ikke det er s� galt, men jeg har ogs� gjort mig umage
med at v�nne mig til svensk p� tv. Desv�rre er jeg g�et over til
gratis kanaler hvilket betyder at jeg kun modtager danske
udsendelser.
> Men ogs� dette er et sp�rsm�l om tilvenning og tildels litt
> bevisst l�ring.
Just pr�cis!
> I skyttens tegn? I Skorpionens tegn? Noe slikt. Kanskje begge.
> Uansett: Der var det lagt p� stemmer av en besetning som l�d
> som Nationaltheaterets fremste garde.
Der blev faktisk talt teatersprog p� de danske film fra den
periode. Det skyldes at de fleste skuespillere var uddannet og
eller arbejdede p� teatrene - grundstammen p� det kongelige.
Det er g�et over nu. Selv inkarnerede danskere med mange �rs
erfaring med forskellige dialekter og udtaler bliver h�gtet af i
visse passager i de moderne film.
> Men dette er kanskje ikke engang en periode/sosiolekt, bare
> teateruttale...?
Nemlig.
> Svensk
> - er vanskelig � lese.
Jeg synes ikke det er s� galt, men jeg har ogs� gjort mig umage
med at v�nne mig til svensk p� tv. Desv�rre er jeg g�et over til
gratis kanaler hvilket betyder at jeg kun modtager danske
udsendelser.
> Men ogs� dette er et sp�rsm�l om tilvenning og tildels litt
> bevisst l�ring.
Just pr�cis!
> I skyttens tegn? I Skorpionens tegn? Noe slikt. Kanskje begge.
> som Nationaltheaterets fremste garde.
Der blev faktisk talt teatersprog p� de danske film fra den
periode. Det skyldes at de fleste skuespillere var uddannet og
eller arbejdede p� teatrene - grundstammen p� det kongelige.
Det er g�et over nu. Selv inkarnerede danskere med mange �rs
erfaring med forskellige dialekter og udtaler bliver h�gtet af i
visse passager i de moderne film.
> Men dette er kanskje ikke engang en periode/sosiolekt, bare
> teateruttale...?
Message has been deleted
Hans Poulsen
May 19, 2012, 5:59:48 AM5/19/12
to
"Bertel Lund Hansen" <kanon...@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:4fb7588b$0$284$1472...@news.sunsite.dk...
| Tronscend skrev:
|
| > Svensk
|
| > - er vanskelig å lese.
|
| Jeg synes ikke det er så galt, men jeg har også gjort mig umage
| med at vænne mig til svensk på tv. Desværre er jeg gået over til
| gratis kanaler hvilket betyder at jeg kun modtager danske
| udsendelser.
|
| > Men også dette er et spørsmål om tilvenning og tildels litt
| udsendelser.
|
| > bevisst læring.
|
| Just præcis!
|
| > I skyttens tegn? I Skorpionens tegn? Noe slikt. Kanskje begge.
| > Uansett: Der var det lagt på stemmer av en besetning som lød
| > I skyttens tegn? I Skorpionens tegn? Noe slikt. Kanskje begge.
| > som Nationaltheaterets fremste garde.
|
| Der blev faktisk talt teatersprog på de danske film fra den
| periode. Det skyldes at de fleste skuespillere var uddannet og
| eller arbejdede på teatrene - grundstammen på det kongelige.
|
| Det er gået over nu. Selv inkarnerede danskere med mange års
| erfaring med forskellige dialekter og udtaler bliver hægtet af i
| visse passager i de moderne film.
|
| > Men dette er kanskje ikke engang en periode/sosiolekt, bare
| > teateruttale...?
|
| Nemlig.
|
| --
| Bertel
| http://bertel.lundhansen.dk/ http://fiduso.dk/
Stædighed fik i sin tid mig til at færdiglæse Tage Erlanders erindringer i
|
| > Men dette er kanskje ikke engang en periode/sosiolekt, bare
| > teateruttale...?
|
| Nemlig.
|
| --
| Bertel
| http://bertel.lundhansen.dk/ http://fiduso.dk/
fire bind. Saglige, så man var tør i munden efter få linjer.
Et cirkulære fra SKAT om skat er tant og fjas i sammenligning; men da jeg
godt kunne lide den tidligere statsminister, uden at jeg stemte på ham, hvis
I forstår, hvad jeg mener, valgte jeg at stå pinen ud.
Medicinalindustrien vil ikke kunne sælge én sovepille, hvis de praktiserende
læger får øje på erindringerne.
Da vil recepten lyde på 10 linjer ved sengetid.
Som ung bondestudent i København hørte jeg et foredrag af Dag Hammerskjöld,
og da svensk var et eksotisk sprog dér, hvor jeg kom fra, og svensk tv en
ukendt størrelse, forstod jeg ikke en stavelse af det, taleren sagde.
Det var en stor lettelse for mig, da formanden for foreningen, der blev
kaldt noget så fint som ledende senior, takkede for talen og erkendte, at
han intet havde fattet.
Hans Poulsen
1804
Philip Nunnegaard
May 19, 2012, 6:09:58 AM5/19/12
to
Tronscend skrev:
> Blikket stopper opp på ....
>
> ...hade .....discoera ........under två år var gift med. ....låg etta på
> hitlistorna ..... felstavat ...skivetiketten .... .... släpptes enbart
> .....stora genombrott ...
>
> Talt svensk er mimidlertdi ikke så vanskelig å forstå . Uttalen er mer lik
> norsk,
> og den ovennevnte "lesevansken" blir borte fordi trykk osv. i uttalen visker
> ut parsing-vanskelighetene. Dona Summer begikk altså ingen store
> forbrytelser mot genomet.
Den gælder nok begge veje. Altså at vi danskere har meget lettere ved at
læse norsk end svensk, mens talt norsk og svensk ligger tættere på
hinanden hørt med en danskers øjne.
Hos mig stoppede blikket dog ikke specielt meget i den nævnte svenske
tekst. Det tror jeg så skyldes en helt anden ting: Når jeg læser på
norsk, tænker jeg på dansk, og det går fint. Når jeg læser noget på
svensk, tænker jeg på svensk. Kun "discoera" gav lidt ophold i min
læsning, og det til trods for at vi også har det ord på dansk (godt nok
stavet "discoæra").
> Her uttaler de "r" flere ganger!
> http://www.youtube.com/watch?v=ddm-R01pVbw&feature=related
>
> Men dette er kanskje ikke engang en periode/sosiolekt, bare teateruttale...?
Jeg opfatter det som teatersprog, specielt med den tydelige udtale af
"r", selv i ord hvor det ligger sidst i stavelsen.
Men jeg skal ikke kunne sige om nogle folk faktisk talte sådan i
dagligdagen et par generationer før jeg blev født (1967).
--
Philip
> Blikket stopper opp på ....
>
> ...hade .....discoera ........under två år var gift med. ....låg etta på
> hitlistorna ..... felstavat ...skivetiketten .... .... släpptes enbart
> .....stora genombrott ...
>
> Talt svensk er mimidlertdi ikke så vanskelig å forstå . Uttalen er mer lik
> norsk,
> og den ovennevnte "lesevansken" blir borte fordi trykk osv. i uttalen visker
> ut parsing-vanskelighetene. Dona Summer begikk altså ingen store
> forbrytelser mot genomet.
læse norsk end svensk, mens talt norsk og svensk ligger tættere på
hinanden hørt med en danskers øjne.
Hos mig stoppede blikket dog ikke specielt meget i den nævnte svenske
tekst. Det tror jeg så skyldes en helt anden ting: Når jeg læser på
norsk, tænker jeg på dansk, og det går fint. Når jeg læser noget på
svensk, tænker jeg på svensk. Kun "discoera" gav lidt ophold i min
læsning, og det til trods for at vi også har det ord på dansk (godt nok
stavet "discoæra").
> Her uttaler de "r" flere ganger!
> http://www.youtube.com/watch?v=ddm-R01pVbw&feature=related
>
> Men dette er kanskje ikke engang en periode/sosiolekt, bare teateruttale...?
"r", selv i ord hvor det ligger sidst i stavelsen.
Men jeg skal ikke kunne sige om nogle folk faktisk talte sådan i
dagligdagen et par generationer før jeg blev født (1967).
--
Philip
Philip Nunnegaard
May 19, 2012, 6:13:57 AM5/19/12
to
Bertel Lund Hansen skrev:
> Der blev faktisk talt teatersprog på de danske film fra den
> erfaring med forskellige dialekter og udtaler bliver hægtet af i
hvor den ældre anmelder skrev noget i retning af (ikke korrekt citeret):
"I denne film kan man tilmed høre hvad de siger,
og man kan se hvad der foregår."
Det var på den tid hvor dogmefilm var på mode i nogle kredse.
--
Philip
> Der blev faktisk talt teatersprog på de danske film fra den
> periode. Det skyldes at de fleste skuespillere var uddannet og
> eller arbejdede på teatrene - grundstammen på det kongelige.
>
> Det er gået over nu. Selv inkarnerede danskere med mange års
>
> erfaring med forskellige dialekter og udtaler bliver hægtet af i
> visse passager i de moderne film.
Det minder mig om en filmanmeldelse som jeg læste for 10-12 år siden,
hvor den ældre anmelder skrev noget i retning af (ikke korrekt citeret):
"I denne film kan man tilmed høre hvad de siger,
og man kan se hvad der foregår."
Det var på den tid hvor dogmefilm var på mode i nogle kredse.
--
Philip
Philip Nunnegaard
May 19, 2012, 6:19:19 AM5/19/12
to
Johansen skrev:
> Det nytter f.eks. ikke noget at udtale "jeg synes" meget tydeligt hvis
> svenskeren man taler med, ikke har hørt om ordet "synes". Et andet
> eksempel er tallene hvor svenskerne åbenbart helt står af på den danske
> måde at konstruere talord på. Den danske måde ligner ellers meget den
> man har i tysk.
Gør den nu også det?
Svenskerne siger "femtio", nordmændene "femti" og tyskerne "fünfzig". I
alle tre tilfælde baseret på titalssystemet.
Vi siger "halvtreds". Dette er baseret på tyvetalssystemet. Ved man ikke
det, er der ingen logik i at "halvtreds" betyder "50". Var jeg nordmand
eller svensker, kunne jeg meget vel tro at "tres" betød "30".
Det der ligner tysk, er vel mere rækkefølgen i et tal som fx 25, hvor
svenskerne siger tyve-fem, mens vi siger fem-og-tyve. På norsk går begge
rækkefølger an ("tjuefem" eller "femogtyve"), omend den sidste skulle
være på retur, så vidt jeg er informeret.
--
Philip
> Det nytter f.eks. ikke noget at udtale "jeg synes" meget tydeligt hvis
> svenskeren man taler med, ikke har hørt om ordet "synes". Et andet
> eksempel er tallene hvor svenskerne åbenbart helt står af på den danske
> måde at konstruere talord på. Den danske måde ligner ellers meget den
> man har i tysk.
Svenskerne siger "femtio", nordmændene "femti" og tyskerne "fünfzig". I
alle tre tilfælde baseret på titalssystemet.
Vi siger "halvtreds". Dette er baseret på tyvetalssystemet. Ved man ikke
det, er der ingen logik i at "halvtreds" betyder "50". Var jeg nordmand
eller svensker, kunne jeg meget vel tro at "tres" betød "30".
Det der ligner tysk, er vel mere rækkefølgen i et tal som fx 25, hvor
svenskerne siger tyve-fem, mens vi siger fem-og-tyve. På norsk går begge
rækkefølger an ("tjuefem" eller "femogtyve"), omend den sidste skulle
være på retur, så vidt jeg er informeret.
--
Philip
Isachsen
May 19, 2012, 6:38:51 AM5/19/12
to
seiglivet. Mener å ha fått med meg, at den efterhånden har måttet
tillates igjen - når unntages fra etermediene.
Isachsen
Allan Olesen
May 19, 2012, 6:44:57 AM5/19/12
to
On 19-05-2012 12:09, Philip Nunnegaard wrote:
> Den gælder nok begge veje. Altså at vi danskere har meget lettere ved at
> læse norsk end svensk, mens talt norsk og svensk ligger tættere på
> hinanden hørt med en danskers øjne.
Jeg har arbejdet en del i Norge og Sverige, og mine erfaringer er:
> Den gælder nok begge veje. Altså at vi danskere har meget lettere ved at
> læse norsk end svensk, mens talt norsk og svensk ligger tættere på
> hinanden hørt med en danskers øjne.
Den gamle vits, at skrevet norsk er dansk med stavefejl, er ikke helt
ved siden af. Til gengæld kan talt norsk være ret uforståeligt, hvis man
ikke er så heldig at støde på nordmænd fra sydøstkysten. De har en meget
dansklignende udtale.
Svensk har i modsætning til norsk masser af ord, som overhovedet ikke
findes i det danske sprog. Til gengæld har de fleste svenskere (med
undtagelse af skåninge) faktisk en meget tydelig udtale, når man lige
bliver klar over, at nogle bogstaver konsekvent udtales anderledes end
på dansk. K i starten af et ord udtales "Sch", Sk i starten af et ord er
nærmest en hvisken, D i slutningen af et ord udtales hårdt (som dansk
T), T i slutningen af et ord udtales endnu hårdere osv.
>> Men dette er kanskje ikke engang en periode/sosiolekt, bare
>> teateruttale...?
>
> Jeg opfatter det som teatersprog, specielt med den tydelige udtale af
> "r", selv i ord hvor det ligger sidst i stavelsen.
> Men jeg skal ikke kunne sige om nogle folk faktisk talte sådan i
> dagligdagen et par generationer før jeg blev født (1967).
radio-interviews med "almindelige" danskere har meget af den samme udtale.
--
Allan Olesen
Johansen
May 19, 2012, 6:50:12 AM5/19/12
to
"Philip Nunnegaard" skrev i meddelelsen
news:4fb773a5$0$289$edfa...@dtext01.news.tele.dk...
>
>Svenskerne siger "femtio", nordm�ndene "femti" og tyskerne "f�nfzig". I
>alle tre tilf�lde baseret p� titalssystemet.
Ja, men det er vel mere et leksikalsk sp�rgsm�l. Man beh�ver ikke vide
hvilke talsystemer der er tale om, for at vide at "femtio" hedder
"halvtreds" p� dansk. Til geng�ld skal man kende lidt til m�den man
konstruerer talord p�.
/Johansen
news:4fb773a5$0$289$edfa...@dtext01.news.tele.dk...
>
>Svenskerne siger "femtio", nordm�ndene "femti" og tyskerne "f�nfzig". I
>alle tre tilf�lde baseret p� titalssystemet.
Ja, men det er vel mere et leksikalsk sp�rgsm�l. Man beh�ver ikke vide
hvilke talsystemer der er tale om, for at vide at "femtio" hedder
"halvtreds" p� dansk. Til geng�ld skal man kende lidt til m�den man
konstruerer talord p�.
/Johansen
Johansen
May 19, 2012, 6:55:24 AM5/19/12
to
"Peter Loumann" skrev i meddelelsen
news:17q531gxkf6yh.1j34oifjuv0ex$.dlg@40tude.net...
var halvgod til det. Det irriterer mig at jeg har s� sv�rt ved at forst�
hvad der bliver sagt, men det skyldes alts� is�r sammenflydningen af
vokaler.
/Johansen
news:17q531gxkf6yh.1j34oifjuv0ex$.dlg@40tude.net...
>
>On Fri, 18 May 2012 13:17:49 +0200, Tom Wagner wrote:
>
>> er det desv�rre oftest danskerne, der har en sl�ret diktion og utydelig
>> artikulation.
>
>Ja. Mit standardeksempel, en replik fra frokostbordet:
>
>"Der er ogs� sm�r"
>On Fri, 18 May 2012 13:17:49 +0200, Tom Wagner wrote:
>
>> er det desv�rre oftest danskerne, der har en sl�ret diktion og utydelig
>> artikulation.
>
>Ja. Mit standardeksempel, en replik fra frokostbordet:
>
>"Der er ogs� sm�r"
>Men er dansk alene om d�t? Jeg oplever noget lignende med fransk, men det
>kan skyldes mine mangelfulde f�rdigheder.
Enig. Af samme grund har jeg efterh�nden opgivet fransk, selvom jeg engang
>kan skyldes mine mangelfulde f�rdigheder.
var halvgod til det. Det irriterer mig at jeg har s� sv�rt ved at forst�
hvad der bliver sagt, men det skyldes alts� is�r sammenflydningen af
vokaler.
/Johansen
Johansen
May 19, 2012, 6:59:34 AM5/19/12
to
" Isachsen" skrev i meddelelsen news:jp677k$evn$1...@dont-email.me...
>En slik norm har vi ikke i Norge. Efter i en årrekke å ha holdt oss med to
>"sprog" (skriftnormer) fulgt opp med paroler om å tale dialekt, har vi fått
>en mengde norske nordmenn, som synes det er flaut å tale noe annet enn sitt
>"grendemål". Det er da en trist utvikling.
Hørt - du er min yndlingsnormand, Isachsen.
/Johansen
>En slik norm har vi ikke i Norge. Efter i en årrekke å ha holdt oss med to
>"sprog" (skriftnormer) fulgt opp med paroler om å tale dialekt, har vi fått
>en mengde norske nordmenn, som synes det er flaut å tale noe annet enn sitt
>"grendemål". Det er da en trist utvikling.
/Johansen
Erik Olsen
May 19, 2012, 7:38:24 AM5/19/12
to
Allan Olesen wrote:
> Svensk har i mods�tning til norsk masser af ord, som overhovedet ikke
> findes i det danske sprog. Til geng�ld har de fleste svenskere (med
> undtagelse af sk�ninge) faktisk en meget tydelig udtale, n�r man lige
> er n�rmest en hvisken, D i slutningen af et ord udtales h�rdt (som
> dansk T), T i slutningen af et ord udtales endnu h�rdere osv.
Et bynavn som Sk�vde er meget sv�rt eller n�rmest umuligt for de fleste
af mine danske kolleger at udtale nogenlunde rigtigt. Deraf kan man ogs�
h�re at "sch" for "sk" er en forenkling, der er ingen klar stemt s-lyd i
den svenske udtale af Sk�vde.
Et eksempel:
http://www.youtube.com/watch?v=8LdoDkM5b2Y
Vi har bygget et affaldsenergianl�g i byen og har en vigtig
samarbejdspartner der.
> Svensk har i mods�tning til norsk masser af ord, som overhovedet ikke
> findes i det danske sprog. Til geng�ld har de fleste svenskere (med
> undtagelse af sk�ninge) faktisk en meget tydelig udtale, n�r man lige
> bliver klar over, at nogle bogstaver konsekvent udtales anderledes end
> p� dansk. K i starten af et ord udtales "Sch", Sk i starten af et ord
> er n�rmest en hvisken, D i slutningen af et ord udtales h�rdt (som
> dansk T), T i slutningen af et ord udtales endnu h�rdere osv.
Et bynavn som Sk�vde er meget sv�rt eller n�rmest umuligt for de fleste
af mine danske kolleger at udtale nogenlunde rigtigt. Deraf kan man ogs�
h�re at "sch" for "sk" er en forenkling, der er ingen klar stemt s-lyd i
den svenske udtale af Sk�vde.
Et eksempel:
http://www.youtube.com/watch?v=8LdoDkM5b2Y
Vi har bygget et affaldsenergianl�g i byen og har en vigtig
samarbejdspartner der.
Erik Olsen
May 19, 2012, 7:45:34 AM5/19/12
to
Erik Olsen wrote:
> Allan Olesen wrote:
>
>> Svensk har i modsætning til norsk masser af ord, som overhovedet ikke
> Allan Olesen wrote:
>
>> findes i det danske sprog. Til gengæld har de fleste svenskere (med
>> undtagelse af skåninge) faktisk en meget tydelig udtale, når man lige
>> bliver klar over, at nogle bogstaver konsekvent udtales anderledes
>> end på dansk. K i starten af et ord udtales "Sch", Sk i starten af
>> et ord er nærmest en hvisken, D i slutningen af et ord udtales hårdt
>> (som dansk T), T i slutningen af et ord udtales endnu hårdere osv.
>
> Et bynavn som Skövde er meget svært eller nærmest umuligt for de
> fleste af mine danske kolleger at udtale nogenlunde rigtigt. Deraf
> kan man også høre at "sch" for "sk" er en forenkling, der er ingen
> klar stemt s-lyd i den svenske udtale af Skövde.
Undskyld, jeg fik ikke læst klart nok hvad Allan skrev.
"Sk i starten af et ord er nærmest en hvisken" er nu også en forenkling.
Lyt til eksemplet fra youtube-videoen, det er en "sh"-lyd som vist ikke
findes på dansk, lyden formes midt den halvtåbne mund hvor den bageste
del af tungen hvælves op mod ganen.
Tronscend
May 19, 2012, 8:15:21 AM5/19/12
to
"Johansen" <ingen> skrev i melding
news:4fb6c59e$0$287$1472...@news.sunsite.dk...
Et andet eksempel
> er tallene hvor svenskerne �benbart helt st�r af p� den danske m�de at
> konstruere talord p�. Den danske m�de ligner ellers meget den man har i
> tysk.
Er det snakk om tyvetallssystemet? Da er vel fransk en mer n�rliggende
kandidat?
MVH,
T
Philip Nunnegaard
May 19, 2012, 8:38:51 AM5/19/12
to
Peter Loumann skrev:
> "Der er også smør"
>
> 5 stavelser bliver til 2.
2 stavelser ligefrem? Jeg kan ikke få det under 3: "Da å smør". Det
skulle måske lige være: "då smør".
> Men er dansk alene om dét? Jeg oplever noget lignende med fransk, men det
> kan skyldes mine mangelfulde færdigheder.
Det er vel det samme problem med dansk: Manglende færdigheder.
Jeg husker en fransktime, hvor vi havde haft et ord for. Jeg syntes at
jeg havde helt styr på ordet.
Da min fransklærer så stillede mig et spørgsmål på fransk hvor ordet
indgik, forstod jeg ikke et klap af hvad hun ævlede om.
- "Hvad betyder det der 'kæskorfæ'?"
- "Nej, Philip!" (hun tog sig til hovedet) "'Fait' var jo det ord, I
havde for til i dag."
--
Philip
> "Der er også smør"
>
> 5 stavelser bliver til 2.
2 stavelser ligefrem? Jeg kan ikke få det under 3: "Da å smør". Det
skulle måske lige være: "då smør".
> Men er dansk alene om dét? Jeg oplever noget lignende med fransk, men det
> kan skyldes mine mangelfulde færdigheder.
Det er vel det samme problem med dansk: Manglende færdigheder.
Jeg husker en fransktime, hvor vi havde haft et ord for. Jeg syntes at
jeg havde helt styr på ordet.
Da min fransklærer så stillede mig et spørgsmål på fransk hvor ordet
indgik, forstod jeg ikke et klap af hvad hun ævlede om.
- "Hvad betyder det der 'kæskorfæ'?"
- "Nej, Philip!" (hun tog sig til hovedet) "'Fait' var jo det ord, I
havde for til i dag."
--
Philip
Philip Nunnegaard
May 19, 2012, 8:45:50 AM5/19/12
to
Erik Olsen skrev:
> Et bynavn som Skövde er meget svært eller nærmest umuligt for de fleste
> af mine danske kolleger at udtale nogenlunde rigtigt. Deraf kan man også
> høre at "sch" for "sk" er en forenkling, der er ingen klar stemt s-lyd i
> den svenske udtale af Skövde.
>
> Et eksempel:
> http://www.youtube.com/watch?v=8LdoDkM5b2Y
Jeg hører nærmest den svenske sj-lyd som det tyske 'ch'. I ovennævnte
klip hører jeg altså hende sige "chøvdë"
Andre hører det sikkert som "sjøvdë". Så nej! Det kan sikkert ikke
gengives på nogen forenklet måde på dansk.
--
Philip
> Et bynavn som Skövde er meget svært eller nærmest umuligt for de fleste
> af mine danske kolleger at udtale nogenlunde rigtigt. Deraf kan man også
> høre at "sch" for "sk" er en forenkling, der er ingen klar stemt s-lyd i
> den svenske udtale af Skövde.
>
> Et eksempel:
> http://www.youtube.com/watch?v=8LdoDkM5b2Y
Jeg hører nærmest den svenske sj-lyd som det tyske 'ch'. I ovennævnte
klip hører jeg altså hende sige "chøvdë"
Andre hører det sikkert som "sjøvdë". Så nej! Det kan sikkert ikke
gengives på nogen forenklet måde på dansk.
--
Philip
Erik Olsen
May 19, 2012, 9:20:49 AM5/19/12
to
Philip Nunnegaard wrote:
> Erik Olsen skrev:
på et tysk ord der begynder med ch uden at det er af fransk oprindelse)?
Nej, det er ikke samme lyd som i 'Skövde'.
> Erik Olsen skrev:
>
>> Et eksempel:
>> http://www.youtube.com/watch?v=8LdoDkM5b2Y
>
> Jeg hører nærmest den svenske sj-lyd som det tyske 'ch'. I ovennævnte
> klip hører jeg altså hende sige "chøvdë"
Som i 'chamotte' eller 'chateau' (som er fransk, jeg kan ikke nu komme
>> Et eksempel:
>> http://www.youtube.com/watch?v=8LdoDkM5b2Y
>
> Jeg hører nærmest den svenske sj-lyd som det tyske 'ch'. I ovennævnte
> klip hører jeg altså hende sige "chøvdë"
på et tysk ord der begynder med ch uden at det er af fransk oprindelse)?
Nej, det er ikke samme lyd som i 'Skövde'.
Tom Wagner
May 19, 2012, 10:27:47 AM5/19/12
to
Den 19-05-2012 15:20, Erik Olsen skrev:
>>> http://www.youtube.com/watch?v=8LdoDkM5b2Y
>> Jeg hører nærmest den svenske sj-lyd som det tyske 'ch'. I ovennævnte
>> klip hører jeg altså hende sige "chøvdë"
> Som i 'chamotte' eller 'chateau' (som er fransk, jeg kan ikke nu komme
> på et tysk ord der begynder med ch uden at det er af fransk oprindelse)?
> Nej, det er ikke samme lyd som i 'Skövde'.
For mig at høre er lyden den samme, som den vi har i fx sjuksköterska.
>>> http://www.youtube.com/watch?v=8LdoDkM5b2Y
>> Jeg hører nærmest den svenske sj-lyd som det tyske 'ch'. I ovennævnte
>> klip hører jeg altså hende sige "chøvdë"
> Som i 'chamotte' eller 'chateau' (som er fransk, jeg kan ikke nu komme
> på et tysk ord der begynder med ch uden at det er af fransk oprindelse)?
> Nej, det er ikke samme lyd som i 'Skövde'.
Den er vanskelig for danske tunger.
Her er mit kluntede forsøg på at forklare, hvordan jeg danner den (i al
beskedenhed ved jeg, at jeg siger den korrekt - hvad som barn man nemmer
osv.)
Begynd med rundede læber og et pustet h straks efterfulgt af en diftong
uæ/uyi/uö.
Glem alt om at en s-lyd!
Giver det mon overhovedet mening?
Hilsen Tom
Dieter Britz
May 19, 2012, 10:59:21 AM5/19/12
to
On Fri, 18 May 2012 11:04:00 +0200, Peter Brandt Nielsen wrote:
> Kurt Hansen skrev:
>
>> http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2012/05/18/072919.htm?rss=true
>
> Politikens artikel er lidt længere. Her foreslår Sabine Kirchmeier
> nabosprogsundervisning fra 1. klasse:
>
> http://politiken.dk/udland/ECE1628632/nordmaend-saa-snak-dog-rent-
danskere/
Min far bannede altid i Australien hvor dumt et sprog engelsk var,
> Kurt Hansen skrev:
>
>> http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2012/05/18/072919.htm?rss=true
>
> Politikens artikel er lidt længere. Her foreslår Sabine Kirchmeier
> nabosprogsundervisning fra 1. klasse:
>
> http://politiken.dk/udland/ECE1628632/nordmaend-saa-snak-dog-rent-
danskere/
og jeg prøvede at forklare ham at intet sprog er skabt til at
udlændinge skal have let ved at lære det. Ligeså med dansk - hvorfor
skulle dansker tale så at normænd eller svensker forstår dem bedre?
Også når de to har lettere at forstå hinanden? Skal vi så også forlange
at islændinge taler mere som os? De er jo divergeret langt mere.
Men det er sandt at dansk er svært at forstå for ikke-danskere. Jeg
har engang lært at forstå italienere tale med hinanden, i løbet af tre
måneder. Senere var jeg tæt på det samme efter en måned i Brasilien.
Efter at have været i Danmark i otte måneder kunne jeg ikke
endnu forstå folk (når de talte med hinanden; de talte mere tydeligt
til mig den gang). Så kom gennembruddet, fra en dag til den anden,
og jeg kunne. Sproget er ikke svært at lære at tale, men svært at
lære at forstå, ja. Men det kan man ikke bebrejde danskere for, vi
klarer os jo fint (ja, jeg er også én nu).
--
Dieter Britz
Erik Olsen
May 19, 2012, 11:21:44 AM5/19/12
to
Tom Wagner wrote:
> For mig at h�re er lyden den samme, som den vi har i fx sjuksk�terska.
> diftong u�/uyi/u�.
findes i en h-lyd.
Jeg kan m�rke n�r lyden er rigtig, og n�r den ikke er rigtig.
> For mig at h�re er lyden den samme, som den vi har i fx sjuksk�terska.
> Den er vanskelig for danske tunger.
>
> Her er mit kluntede fors�g p� at forklare, hvordan jeg danner den (i
>
> al beskedenhed ved jeg, at jeg siger den korrekt - hvad som barn man
> nemmer osv.)
>
> Begynd med rundede l�ber og et pustet h straks efterfulgt af en
> nemmer osv.)
>
> diftong u�/uyi/u�.
> Glem alt om at en s-lyd!
>
> Giver det mon overhovedet mening?
Jeg vil ikke kalde det en h-lyd, der er en svag hv�sen i lyden som ikke
>
> Giver det mon overhovedet mening?
findes i en h-lyd.
Jeg kan m�rke n�r lyden er rigtig, og n�r den ikke er rigtig.
Tom Wagner
May 19, 2012, 12:13:41 PM5/19/12
to
Den 19-05-2012 17:21, Erik Olsen skrev:
> Jeg vil ikke kalde det en h-lyd, der er en svag hvæsen i lyden som ikke
> findes i en h-lyd.
> Jeg kan mærke når lyden er rigtig, og når den ikke er rigtig.
Er en h-lyd ikke bare et ikke vokalisk pust, ånden (hvæsen) m. rundede
læber?
Hilsen Tom
> Jeg vil ikke kalde det en h-lyd, der er en svag hvæsen i lyden som ikke
> findes i en h-lyd.
> Jeg kan mærke når lyden er rigtig, og når den ikke er rigtig.
Er en h-lyd ikke bare et ikke vokalisk pust, ånden (hvæsen) m. rundede
læber?
Hilsen Tom
Erik Olsen
May 19, 2012, 12:47:03 PM5/19/12
to
Som jeg nævnte i et tidligere indlæg danner jeg lyden vi taler om, ved
med halvt åben mund at hvælve den bageste del af tungen op mod ganen (og
puste svagt). Når man bruger tungen på denne måde, vil det give
forskellige lyde afhængigt af hvilken del af tungen der hvælves op mod
ganen.
Lars Kongshøj
May 19, 2012, 12:50:19 PM5/19/12
to
Den 19-05-2012 14:38, Philip Nunnegaard skrev:
> Peter Loumann skrev:
>
>> "Der er ogs� sm�r"
> Peter Loumann skrev:
>
>>
>> 5 stavelser bliver til 2.
>
> 2 stavelser ligefrem? Jeg kan ikke f� det under 3: "Da � sm�r". Det
>> 5 stavelser bliver til 2.
>
> skulle m�ske lige v�re: "d� sm�r".
Jeg kan f� det ned p� 4: Da a os sm�r. (To forskellige a-lyde).
/Lars
Tom Wagner
May 19, 2012, 1:28:46 PM5/19/12
to
Den 19-05-2012 18:50, Lars Kongshøj skrev:
>>> "Der er også smør"
>>> "Der er også smør"
>>> 5 stavelser bliver til 2.
>> 2 stavelser ligefrem? Jeg kan ikke få det under 3: "Da å smør". Det
>> skulle måske lige være: "då smør".
> Jeg kan få det ned på 4: Da a os smør. (To forskellige a-lyde).
>> skulle måske lige være: "då smør".
Mit bud:
"dåsmør" (undskyld den primitive lydskrift!)
Hilsen Tom
Tom Wagner
May 19, 2012, 1:31:51 PM5/19/12
to
Den 19-05-2012 18:47, Erik Olsen skrev:
> Som jeg nævnte i et tidligere indlæg danner jeg lyden vi taler om, ved
> med halvt åben mund at hvælve den bageste del af tungen op mod ganen (og
> puste svagt). Når man bruger tungen på denne måde, vil det give
> forskellige lyde afhængigt af hvilken del af tungen der hvælves op mod
> ganen.
Jeg sidder her og hvælver og hvæser, så mine kone bekymret spørger, om
> Som jeg nævnte i et tidligere indlæg danner jeg lyden vi taler om, ved
> med halvt åben mund at hvælve den bageste del af tungen op mod ganen (og
> puste svagt). Når man bruger tungen på denne måde, vil det give
> forskellige lyde afhængigt af hvilken del af tungen der hvælves op mod
> ganen.
jeg er blevet dårlig, så nu slutter jeg!
Hilsen Tom
Erik Olsen
May 19, 2012, 1:45:06 PM5/19/12
to
Tom Wagner wrote:
> Jeg sidder her og hv�lver og hv�ser, s� mine kone bekymret sp�rger, om
> jeg er blevet d�rlig, s� nu slutter jeg!
Det er prisen for at l�re nye lyde.
> Jeg sidder her og hv�lver og hv�ser, s� mine kone bekymret sp�rger, om
> jeg er blevet d�rlig, s� nu slutter jeg!
Det er prisen for at l�re nye lyde.
Lisbet Overvad Laursen
May 19, 2012, 1:51:20 PM5/19/12
to
--
Lisbet
Arne H. Wilstrup
May 19, 2012, 2:11:54 PM5/19/12
to
"Tronscend" skrev i meddelelsen
news:I_mdnSr6dMvnWyvS...@telenor.com...
>
> N� finner jeg ikke noen klipp fra de filmene, men det l�d meget som
>- sekret�ren som tar imot Babs og Nutte (Sonja Oppenhagen?)
>http://www.youtube.com/watch?v=mv0Yw2quZNI
>
Ja, det er Sonja Oppenhagen
>
>Eller oppleseren p� denne Olsen-Banden-traileren:
>http://www.youtube.com/watch?v=Ar8HBYBOPlE
Den stemme kan jeg ikke gennemskue
>
>Eller Grevinnen (?) p� 1:52 her:
>http://www.youtube.com/watch?v=dPpQZHhq0h0&feature=related
"Grevinden" er Kirsten Rolffes
Ove Sprog� og Poul Bundgaard (operasanger) - de omtalte r'er synes jeg ikke
er s�rlig mange og s�rlig tydeligt udtalte - hvilke har du lagt m�rke til.
optaget p� det kongelige teater (m�rkv�rdigvis nok):
http://www.danskefilm.dk/index2.html
Poul Bundgaard var operasanger og uddannet inden for dette omr�de samt ansat
p� Det Kongelige Teater, men helligede sig senere skuespillet:
http://www.danskefilm.dk/index2.html
Det er alts� to herrer der alts� b�de er opdraget med ordentlig tale som
kr�vedes af skuespillere den gang hvor man skulle kunne r�be en hel sal op
uden st�rre besv�r, samt -for Bundgaards vedkommende -skulle kunne synge
klart og tydeligt. Ellers ville de jo n�ppe have f�et s� stor succes som de
fik gennem deres teaterliv.
Jeg har ikke indtrykket af at det st�r s�rlig godt til hos de unge
skuespillere, men det er nok blot en fordom eller ogs� er mine �rer ikke
vant til deres udtale fra en scene. Jeg synes at mange af dem mumler.
news:I_mdnSr6dMvnWyvS...@telenor.com...
>
> N� finner jeg ikke noen klipp fra de filmene, men det l�d meget som
>- sekret�ren som tar imot Babs og Nutte (Sonja Oppenhagen?)
>http://www.youtube.com/watch?v=mv0Yw2quZNI
>
Ja, det er Sonja Oppenhagen
>
>Eller oppleseren p� denne Olsen-Banden-traileren:
>http://www.youtube.com/watch?v=Ar8HBYBOPlE
Den stemme kan jeg ikke gennemskue
>
>Eller Grevinnen (?) p� 1:52 her:
>http://www.youtube.com/watch?v=dPpQZHhq0h0&feature=related
"Grevinden" er Kirsten Rolffes
Ove Sprog� og Poul Bundgaard (operasanger) - de omtalte r'er synes jeg ikke
er s�rlig mange og s�rlig tydeligt udtalte - hvilke har du lagt m�rke til.
>
>Men dette er kanskje ikke engang en periode/sosiolekt, bare
>teateruttale...?
Begge er skuespillere: Ove Sprog� var af den gamle skole, og blev aldrig
>Men dette er kanskje ikke engang en periode/sosiolekt, bare
>teateruttale...?
optaget p� det kongelige teater (m�rkv�rdigvis nok):
http://www.danskefilm.dk/index2.html
Poul Bundgaard var operasanger og uddannet inden for dette omr�de samt ansat
p� Det Kongelige Teater, men helligede sig senere skuespillet:
http://www.danskefilm.dk/index2.html
Det er alts� to herrer der alts� b�de er opdraget med ordentlig tale som
kr�vedes af skuespillere den gang hvor man skulle kunne r�be en hel sal op
uden st�rre besv�r, samt -for Bundgaards vedkommende -skulle kunne synge
klart og tydeligt. Ellers ville de jo n�ppe have f�et s� stor succes som de
fik gennem deres teaterliv.
Jeg har ikke indtrykket af at det st�r s�rlig godt til hos de unge
skuespillere, men det er nok blot en fordom eller ogs� er mine �rer ikke
vant til deres udtale fra en scene. Jeg synes at mange af dem mumler.
Arne H. Wilstrup
May 19, 2012, 2:25:24 PM5/19/12
to
"Dieter Britz" skrev i meddelelsen news:jp8cg9$ic5$1...@dont-email.me...
Jeg har kendskab til en anden tysker der taler dansk fuldkommen flydende,
omend med en lettere syngende dialekt. Efter blot at have boet i landet 10
år. Det er mere end mange andre udlændinge jeg har hørt som har tilbragt en
menneskealder i landet og som stadig insisterer på at tale engelsk, fordi de
ikke kan tale dansk. Jeg forstår simpelthen ikke at udlændinge der er
forholdsvis unge og som bosætter sig i landet, ikke gør sig større
anstrengelser for at lære dansk end som så. Nogle gør, naturligvis, men alt
for mange synes at sjuske med at lære det danske sprog ordentligt. Så svært
er det da heller ikke, skulle man tro, eller hva'?
>
> Sproget er ikke svært at lære at tale, men svært at
>lære at forstå, ja. Men det kan man ikke bebrejde danskere for, vi
>klarer os jo fint (ja, jeg er også én nu).
>
Dit skrevne dansk er i hvert fald fremragende -helt uden fejl. Forbløffende.
> Sproget er ikke svært at lære at tale, men svært at
>lære at forstå, ja. Men det kan man ikke bebrejde danskere for, vi
>klarer os jo fint (ja, jeg er også én nu).
>
Jeg har kendskab til en anden tysker der taler dansk fuldkommen flydende,
omend med en lettere syngende dialekt. Efter blot at have boet i landet 10
år. Det er mere end mange andre udlændinge jeg har hørt som har tilbragt en
menneskealder i landet og som stadig insisterer på at tale engelsk, fordi de
ikke kan tale dansk. Jeg forstår simpelthen ikke at udlændinge der er
forholdsvis unge og som bosætter sig i landet, ikke gør sig større
anstrengelser for at lære dansk end som så. Nogle gør, naturligvis, men alt
for mange synes at sjuske med at lære det danske sprog ordentligt. Så svært
er det da heller ikke, skulle man tro, eller hva'?
Tom Wagner
May 19, 2012, 2:39:30 PM5/19/12
to
Den 19-05-2012 19:45, Erik Olsen skrev:
>> Jeg sidder her og hvælver og hvæser, så mine kone bekymret spørger, om
>> jeg er blevet dårlig, så nu slutter jeg!
>> Jeg sidder her og hvælver og hvæser, så mine kone bekymret spørger, om
> Det er prisen for at lære nye lyde.
Jeg kunnet sige lyden, siden jeg boede i Sverige i en periode som barn,
men jeg kan ikke beskrive, hvordan den produceres.
Hilsen Tom
Tom Wagner
May 19, 2012, 2:48:16 PM5/19/12
to
Den 19-05-2012 19:51, Lisbet Overvad Laursen skrev:
>> Jeg sidder her og hvælver og hvæser, så mine kone bekymret spørger,
>> om
>> jeg er blevet dårlig, så nu slutter jeg!
> Du skulle jo altså også bare hvælve og puste (svagt):.)
Kære Lisbet
>> Jeg sidder her og hvælver og hvæser, så mine kone bekymret spørger,
>> om
>> jeg er blevet dårlig, så nu slutter jeg!
> Du skulle jo altså også bare hvælve og puste (svagt):.)
Modtag herfra et - omend svagt henåndende, så dog yderst velment - tak
for din venlige hjælp!
Hilsen Tom
Isachsen
May 19, 2012, 3:10:54 PM5/19/12
to
Allan Olesen wrote:
> On 19-05-2012 12:09, Philip Nunnegaard wrote:
>> Den g�lder nok begge veje. Alts� at vi danskere har meget lettere
> On 19-05-2012 12:09, Philip Nunnegaard wrote:
>> ved at l�se norsk end svensk, mens talt norsk og svensk ligger
>> t�ttere p� hinanden h�rt med en danskers �jne.
>
>
> Jeg har arbejdet en del i Norge og Sverige, og mine erfaringer er:
>
> Den gamle vits, at skrevet norsk er dansk med stavefejl, er ikke helt
> ved siden af. Til geng�ld kan talt norsk v�re ret uforst�eligt, hvis
>
> Jeg har arbejdet en del i Norge og Sverige, og mine erfaringer er:
>
> Den gamle vits, at skrevet norsk er dansk med stavefejl, er ikke helt
> man ikke er s� heldig at st�de p� nordm�nd fra syd�stkysten. De har
> en meget dansklignende udtale.
>
>
Sproggeografien er interessant, og kan fortelle meget.
Ja, de norske s�rlendinger har endog beholdt de bl�de konsonanter som et
minne fra tiden sammen danskene. Selv om Nordsj�en skilte oss mer enn en
vanlig statsgrense, ble den personlige kontakt opprettholdt. Og det
gjenspeiler seg i sproget ennu idag.
P� samme m�te som p� �stsiden, hvor Sk�ne blir et slags svensk S�rland.
Der taler man jo ogs� "halvdansk". Og langs den norsk svenske grensen
finner man grenseboersprog, der som fenomen betraktet kan siges � v�re
helt parallelt.
Helt i Nord-Norge har norsk uttale en schwung, som ganske sikkert er
p�virket av finsk. Det er ogs� de nordnorske bannesalver.
Til slutt: Har engelsk ogs� trekk fra sin "dansketid"? Jeg tenker p�, at
man derover uttaler bokstaven a p� flere m�ter - alt efter som. Det var
engang en hobbylinguist som mente det. Det volder ofte nordmenn bry n�r
de skal fors�ke � tale dansk. De som emigrerte til USA fant aldri ut av
det - der ble det � alt sammen.
Isachsen
Peter Loumann
May 19, 2012, 3:38:35 PM5/19/12
to
On Sat, 19 May 2012 19:28:46 +0200, Tom Wagner wrote:
> Mit bud: "d�sm�r" (undskyld den primitive lydskrift!)
Som jeg nok ville skrive "d�s sm�r", ogs� med primitiv lydskrift.
--
pl
> Mit bud: "d�sm�r" (undskyld den primitive lydskrift!)
Som jeg nok ville skrive "d�s sm�r", ogs� med primitiv lydskrift.
--
pl
Peter Loumann
May 19, 2012, 3:51:11 PM5/19/12
to
On Sat, 19 May 2012 14:59:21 +0000 (UTC), Dieter Britz skrev bl.a.:
> intet sprog er skabt til at udlændinge skal have let ved at lære det.
> intet sprog er skabt til at udlændinge skal have let ved at lære det.
> hvorfor skulle dansker tale så at normænd eller svensker forstår dem
> bedre?
> bedre?
> dansk er svært at forstå for ikke-danskere.
> det kan man ikke bebrejde danskere for, vi klarer os jo fint
Jeg kan fint følge din argumentation. Men til den sidste påstand:
Jeg har et par gange opgivet at se en nyere dansk film, fordi jeg ikke
kunne forstå hvad de sagde, selv om jeg har dansk som modersmål og for
nylig har fået hørelsen tjekket.. Desværre husker jeg ikke eksempler. Jeg
kan ikke afgøre om problemet har været sjusket udtale eller lydteknik. Men
der er en tydelig forskel på (ældre og yngre) skuespillere. Fx. Festen
(1998): Henning Moritzen og Birthe Neumann er lette at forstå uden at de
taler unaturligt; jeg har problemer med Ulrich Thomsen.
--
pl
Bertel Lund Hansen
May 19, 2012, 5:40:35 PM5/19/12
to
Allan Olesen skrev:
> Jeg er p� samme alder. Jeg har bem�rket, at gamle TV- eller
> radio-interviews med "almindelige" danskere har meget af den
> samme udtale.
P� den anden side h�rte jeg for et par �r siden (fra et link her
i gruppen) noget tale fra vist 50'erne der l�d som noget man kan
h�rer p� gaden i dag.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ http://fiduso.dk/
> Jeg er p� samme alder. Jeg har bem�rket, at gamle TV- eller
> radio-interviews med "almindelige" danskere har meget af den
> samme udtale.
P� den anden side h�rte jeg for et par �r siden (fra et link her
i gruppen) noget tale fra vist 50'erne der l�d som noget man kan
h�rer p� gaden i dag.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ http://fiduso.dk/
Bertel Lund Hansen
May 19, 2012, 5:43:06 PM5/19/12
to
Philip Nunnegaard skrev:
> Jeg h�rer n�rmest den svenske sj-lyd som det tyske 'ch'.
Det er to helt forskellige ting.
> Jeg h�rer n�rmest den svenske sj-lyd som det tyske 'ch'.
Det er to helt forskellige ting.
Bertel Lund Hansen
May 19, 2012, 5:49:23 PM5/19/12
to
Peter Loumann skrev:
> Jeg har et par gange opgivet at se en nyere dansk film, fordi jeg ikke
> kunne forst� hvad de sagde, selv om jeg har dansk som modersm�l og for
> nylig har f�et h�relsen tjekket..
Jeg mobbede min datter (35 �r) fordi hun ville have undertekster
p� Rejseholdet. Hun mobbede mig tilbage da jeg m�tte krybe til
korset og bede om undertekster for at kunne forst� alle
replikkerne. Lydteknikken fejler intet.
Jeg har l�st at instrukt�ren tog om og om igem, men til sidst
m�tte kaste h�ndkl�det i ringen og bruge den mindst ringe
optagelse. Henning Moritzen derimod var ikke noget problem.
> Jeg har et par gange opgivet at se en nyere dansk film, fordi jeg ikke
> nylig har f�et h�relsen tjekket..
Jeg mobbede min datter (35 �r) fordi hun ville have undertekster
p� Rejseholdet. Hun mobbede mig tilbage da jeg m�tte krybe til
korset og bede om undertekster for at kunne forst� alle
replikkerne. Lydteknikken fejler intet.
Jeg har l�st at instrukt�ren tog om og om igem, men til sidst
m�tte kaste h�ndkl�det i ringen og bruge den mindst ringe
optagelse. Henning Moritzen derimod var ikke noget problem.
Bertel Lund Hansen
May 19, 2012, 6:16:33 PM5/19/12
to
Bertel Lund Hansen skrev:
> i gruppen) noget tale fra vist 50'erne der lød som noget man kan
> hører på gaden i dag.
Fjern venligst et r. Redigeringsfejl.
> i gruppen) noget tale fra vist 50'erne der lød som noget man kan
> hører på gaden i dag.
Fjern venligst et r. Redigeringsfejl.
Per Vadmand
May 20, 2012, 4:03:41 AM5/20/12
to
Bertel Lund Hansen wrote:
> Philip Nunnegaard skrev:
>
>> Jeg h�rer n�rmest den svenske sj-lyd som det tyske 'ch'.
>
> Det er to helt forskellige ting.
Og der er mindst to forskellige tyske ch-lyde.
> Philip Nunnegaard skrev:
>
>> Jeg h�rer n�rmest den svenske sj-lyd som det tyske 'ch'.
>
> Det er to helt forskellige ting.
Per V
Per Vadmand
May 20, 2012, 4:04:44 AM5/20/12
to
Bertel Lund Hansen wrote:
> Peter Loumann skrev:
>
>> Jeg har et par gange opgivet at se en nyere dansk film, fordi jeg
> Peter Loumann skrev:
>
>> Jeg har et par gange opgivet at se en nyere dansk film, fordi jeg
>> ikke kunne forstå hvad de sagde, selv om jeg har dansk som modersmål
>> og for nylig har fået hørelsen tjekket..
>
> Jeg mobbede min datter (35 år) fordi hun ville have undertekster
> på Rejseholdet. Hun mobbede mig tilbage da jeg måtte krybe til
> korset og bede om undertekster for at kunne forstå alle
> replikkerne. Lydteknikken fejler intet.
>
> Jeg har læst at instruktøren tog om og om igem, men til sidst
> måtte kaste håndklædet i ringen og bruge den mindst ringe
> optagelse. Henning Moritzen derimod var ikke noget problem.
Ifølge kandere har det - også - noget med optagelsesteknikken at gøre.
Per V
Hans Poulsen
May 20, 2012, 4:12:30 AM5/20/12
to
"Per Vadmand" <pe...@pervadmand.dk> skrev i en meddelelse
news:4fb8a599$0$282$1472...@news.sunsite.dk...
| Bertel Lund Hansen wrote:
| > Peter Loumann skrev:
| >
| >> Jeg har et par gange opgivet at se en nyere dansk film, fordi jeg
| > Peter Loumann skrev:
| >
| >> Jeg har et par gange opgivet at se en nyere dansk film, fordi jeg
| >> ikke kunne forst� hvad de sagde, selv om jeg har dansk som modersm�l
| >> og for nylig har f�et h�relsen tjekket..
| >
| > Jeg mobbede min datter (35 �r) fordi hun ville have undertekster
| > p� Rejseholdet. Hun mobbede mig tilbage da jeg m�tte krybe til
| > korset og bede om undertekster for at kunne forst� alle
| > replikkerne. Lydteknikken fejler intet.
| >
| > Jeg har l�st at instrukt�ren tog om og om igem, men til sidst
| > m�tte kaste h�ndkl�det i ringen og bruge den mindst ringe
| > optagelse. Henning Moritzen derimod var ikke noget problem.
|
| If�lge kandere har det - ogs� - noget med optagelsesteknikken at g�re.
|
|
| Per V
"..kandere.."?
Vor tids mundsk�nke?
Hans
Andreas Andersen
May 20, 2012, 4:21:09 AM5/20/12
to
Den 19-05-2012 23:49, Bertel Lund Hansen skrev:
> Peter Loumann skrev:
>
>> Jeg har et par gange opgivet at se en nyere dansk film, fordi jeg ikke
> Peter Loumann skrev:
>
>> Jeg har et par gange opgivet at se en nyere dansk film, fordi jeg ikke
>> kunne forstå hvad de sagde, selv om jeg har dansk som modersmål og for
>> nylig har fået hørelsen tjekket..
>
> Jeg mobbede min datter (35 år) fordi hun ville have undertekster
> på Rejseholdet. Hun mobbede mig tilbage da jeg måtte krybe til
> korset og bede om undertekster for at kunne forstå alle
> replikkerne. Lydteknikken fejler intet.
Jeg foretrækker undertekster på alt tv, det mindsker
koncentrationsbehovet væsentligt, og tit ser jeg det næsten uden lyd.
Faktisk kunne det være fedt, hvis mennesker også havde undertekster. Man
kan få de t-shirts med levende tryk, måske man kunne få dem til at
undertekste det, folk siger.
Når min kæreste og jeg sidder i sofaen om aftenen er det ofte med hver
vores bærbare, og da foregår snakken som regel igennem computeren. Det
er rart ikke at skulle anstrenge sig med at snakke og lytte.
--
Andreas
Peter Loumann
May 20, 2012, 4:24:44 AM5/20/12
to
On Sat, 19 May 2012 23:49:23 +0200, Bertel Lund Hansen skrev bl.a.:
> ville have undertekster p� Rejseholdet.
Mads Mikkelsen er ikke nem.
> ville have undertekster p� Rejseholdet.
I radio har jeg sj�ldent problemer,dog kan jeg tit ikke h�re forskel p�
Tyrkiet og Tjekkiet. Normalt l�ses det hurtigt ud fra sammenh�ngen, men nu
og da forvirrer det.
Disse to indl�g var bare en kommentar til Dieter Britz'
> Men det kan man ikke bebrejde danskere for, vi klarer os jo fint
--
pl
Peter Loumann
May 20, 2012, 4:29:24 AM5/20/12
to
On Sat, 19 May 2012 20:25:24 +0200, Arne H. Wilstrup wrote:
> Dit skrevne dansk er i hvert fald fremragende -helt uden fejl.
Ja, det er fint. Der er dog et par afvigende konstruktioner:
> Dit skrevne dansk er i hvert fald fremragende -helt uden fejl.
> Min far bannede altid i Australien hvor dumt et sprog engelsk var,
> hvorfor skulle dansker tale så at normænd eller svensker forstår dem
> bedre? Også når de to har lettere at forstå hinanden?
> bedre? Også når de to har lettere at forstå hinanden?
> det kan man ikke bebrejde danskere for
De er ikke meningsforstyrrende, den første og sidste kunne nok også begås
af indfødte, den midterste er lidt forvirrende.
--
pl
Erik Olsen
May 20, 2012, 4:57:28 AM5/20/12
to
Bertel Lund Hansen wrote:
> Jeg mobbede min datter (35 år) fordi hun ville have undertekster
> på Rejseholdet. Hun mobbede mig tilbage da jeg måtte krybe til
> korset og bede om undertekster for at kunne forstå alle
> replikkerne. Lydteknikken fejler intet.
>
> Jeg har læst at instruktøren tog om og om igem, men til sidst
> måtte kaste håndklædet i ringen og bruge den mindst ringe
redegøre for baggrunden for et evt. behov for undertekster?
> Jeg mobbede min datter (35 år) fordi hun ville have undertekster
> på Rejseholdet. Hun mobbede mig tilbage da jeg måtte krybe til
> korset og bede om undertekster for at kunne forstå alle
> replikkerne. Lydteknikken fejler intet.
>
> Jeg har læst at instruktøren tog om og om igem, men til sidst
> måtte kaste håndklædet i ringen og bruge den mindst ringe
> optagelse. Henning Moritzen derimod var ikke noget problem.
Jeg kender ikke 'Rejseholdet' da jeg ikke ser TV. Kunne du ikke kort
redegøre for baggrunden for et evt. behov for undertekster?
Philip Nunnegaard
May 20, 2012, 5:26:05 AM5/20/12
to
Per Vadmand skrev:
> Og der er mindst to forskellige tyske ch-lyde.
Noiget andet er så hvor mange vi almindelige dødelige danskere er i
stand til at høre. Jeg kan kun høre en.
--
Philip
> Og der er mindst to forskellige tyske ch-lyde.
stand til at høre. Jeg kan kun høre en.
--
Philip
Per Vadmand
May 20, 2012, 6:14:44 AM5/20/12
to
automatisk såvel fortunge- som bagtunge-ch.
Per V
Tom Wagner
May 20, 2012, 6:29:28 AM5/20/12
to
Hilsen Tom
Philip Nunnegaard
May 20, 2012, 6:52:04 AM5/20/12
to
Per Vadmand skrev:
> Pr�v at sige "ich" og "ach" uden at anstrenge dig for meget - s� f�r du
> automatisk s�vel fortunge- som bagtunge-ch.
I mine �rer er de to lyde s� t�t p� hinanden at jeg n�ppe vil kunne h�re
forskel n�r andre udtaler de to ord. Hos mig ligger de to ch-lyde i
�vrigt ikke mange millimeter fra hinanden p� ganen, begge i bagmunden.
--
Philip
> Pr�v at sige "ich" og "ach" uden at anstrenge dig for meget - s� f�r du
> automatisk s�vel fortunge- som bagtunge-ch.
I mine �rer er de to lyde s� t�t p� hinanden at jeg n�ppe vil kunne h�re
forskel n�r andre udtaler de to ord. Hos mig ligger de to ch-lyde i
�vrigt ikke mange millimeter fra hinanden p� ganen, begge i bagmunden.
--
Philip
Tom Wagner
May 20, 2012, 7:07:41 AM5/20/12
to
Den 20-05-2012 12:52, Philip Nunnegaard skrev:
>> Prøv at sige "ich" og "ach" uden at anstrenge dig for meget - så får du
>> automatisk såvel fortunge- som bagtunge-ch.
>> Prøv at sige "ich" og "ach" uden at anstrenge dig for meget - så får du
> I mine ører er de to lyde så tæt på hinanden at jeg næppe vil kunne høre
> forskel når andre udtaler de to ord. Hos mig ligger de to ch-lyde i
> øvrigt ikke mange millimeter fra hinanden på ganen, begge i bagmunden.
Fastholder du det efter at have lyttet her?
http://da.forvo.com/word/ich/#de
http://da.forvo.com/search/ach/
Hilsen Tom
Dieter Britz
May 20, 2012, 8:10:32 AM5/20/12
to
On Sat, 19 May 2012 23:49:23 +0200, Bertel Lund Hansen wrote:
> Peter Loumann skrev:
>
>> Jeg har et par gange opgivet at se en nyere dansk film, fordi jeg ikke
> Peter Loumann skrev:
>
>> Jeg har et par gange opgivet at se en nyere dansk film, fordi jeg ikke
>> kunne forstå hvad de sagde, selv om jeg har dansk som modersmål og for
>> nylig har fået hørelsen tjekket..
>
> Jeg mobbede min datter (35 år) fordi hun ville have undertekster på
> Rejseholdet. Hun mobbede mig tilbage da jeg måtte krybe til korset og
> bede om undertekster for at kunne forstå alle replikkerne. Lydteknikken
> fejler intet.
>
> Jeg har læst at instruktøren tog om og om igem, men til sidst måtte
> kaste håndklædet i ringen og bruge den mindst ringe optagelse. Henning
> Moritzen derimod var ikke noget problem.
Der er forskel på tydeligheden af lyd i film. Nogle (engelsk eller dansk)
er meget utydelige. Jeg troede at det var mine ører, men ind imellem
er der en film hvor jeg forstår alt fint, og det går op for mig at der er
de andre films lyd som er problemet.
--
Dieter Britz
Bertel Lund Hansen
May 20, 2012, 8:19:32 AM5/20/12
to
Philip Nunnegaard skrev:
> I mine ører er de to lyde så tæt på hinanden at jeg næppe vil kunne høre
> forskel når andre udtaler de to ord.
Det passer ganske enkelt ikke. Din udtale af ét af ordene må være
helt forkert.
> Hos mig ligger de to ch-lyde i øvrigt ikke mange millimeter fra
> hinanden på ganen, begge i bagmunden.
Ach-lyden ligger ikke i ganen, men i halsen.
> I mine ører er de to lyde så tæt på hinanden at jeg næppe vil kunne høre
Det passer ganske enkelt ikke. Din udtale af ét af ordene må være
helt forkert.
> Hos mig ligger de to ch-lyde i øvrigt ikke mange millimeter fra
> hinanden på ganen, begge i bagmunden.
Bertel Lund Hansen
May 20, 2012, 8:22:24 AM5/20/12
to
Erik Olsen skrev:
> Jeg kender ikke 'Rejseholdet' da jeg ikke ser TV. Kunne du ikke kort
> redegøre for baggrunden for et evt. behov for undertekster?
Nogle af replikkerne var så mumlede at man ikke kunne opfatte
hvad der blev sagt. man kunne sagtens se serien og følge med, men
hvis man vil have alle replikker helt med, skal undertekster være
slået til.
For mit vedkommende var det måske fem replikker i et afsnit på 50
minutter som det kneb med. Der er nok andre der har større
problemer.
> Jeg kender ikke 'Rejseholdet' da jeg ikke ser TV. Kunne du ikke kort
> redegøre for baggrunden for et evt. behov for undertekster?
hvad der blev sagt. man kunne sagtens se serien og følge med, men
hvis man vil have alle replikker helt med, skal undertekster være
slået til.
For mit vedkommende var det måske fem replikker i et afsnit på 50
minutter som det kneb med. Der er nok andre der har større
problemer.
Dieter Britz
May 20, 2012, 8:24:11 AM5/20/12
to
On Sat, 19 May 2012 20:25:24 +0200, Arne H. Wilstrup wrote:
virker det tit lidt underligt, selv om det er korrekt, og efter 30+ år
i landet har jeg stadig en mærkbar accent (tysk, hvilket var mit første
sprog, selvom jeg ikke kan det så godt som engelsk, som jeg talte fra
13 års alderen i Australien).
Ang. folk der ikke lærer dansk, er det min erfaring fra min arbejdsverden,
at mange udlændinge knap nok får en chance at lære sproget, da alle taler
engelsk med dem. Jeg var klar over det den gang jeg kom her, og var stærk
nok at sige til mine kollegaer at jeg ikke vil tale engelsk med dem,
medmindre det var noget presserende. De var lidt skuffet, fordi de gerne
ville forbedre deres engelsk, men jeg lærte dansk fret hurtigt -i hvert
fald, at tale det. Det er ikke alle udlændinge der er stærk nok til det;
og ja, så er der dem som ikke føler at det er nødvendigt at anstrenge
sig, da alle jo taler fint engelsk. Jeg prøver at fortælle dem at efter et
par år begynder det at irritere deres danske kollegaer, og at de ender
med at være lidt isolerede. Ret mange af disse lærer at forstå helt
passivt efter flere år, men tør ikke tale det. Man skal jo have øvet
sproget, og høret sig selv udtale det (forkert...).
--
Dieter Britz
Erik Olsen
May 20, 2012, 8:27:01 AM5/20/12
to
Bertel Lund Hansen wrote:
> Nogle af replikkerne var s� mumlede at man ikke kunne opfatte
> hvad der blev sagt. man kunne sagtens se serien og f�lge med, men
> hvis man vil have alle replikker helt med, skal undertekster v�re
> sl�et til.
>
> For mit vedkommende var det m�ske fem replikker i et afsnit p� 50
> minutter som det kneb med. Der er nok andre der har st�rre
> problemer.
Ok, tak, s� problemet var ikke andre sprog eller dialekt, men
udelukkende utydelig udtale.
> Nogle af replikkerne var s� mumlede at man ikke kunne opfatte
> hvad der blev sagt. man kunne sagtens se serien og f�lge med, men
> hvis man vil have alle replikker helt med, skal undertekster v�re
> sl�et til.
>
> For mit vedkommende var det m�ske fem replikker i et afsnit p� 50
> minutter som det kneb med. Der er nok andre der har st�rre
> problemer.
Ok, tak, s� problemet var ikke andre sprog eller dialekt, men
udelukkende utydelig udtale.
Bertel Lund Hansen
May 20, 2012, 8:34:20 AM5/20/12
to
Erik Olsen skrev:
> Ok, tak, så problemet var ikke andre sprog eller dialekt, men
> udelukkende utydelig udtale.
Jeps. Hvis det havde været dialekt eller fremmedsprog, ville jeg
ikke have brokket mig over at min datter ville have undertekster.
Det var helt normalt dansk.
Der er i øvrigt en sætning i en af serierne som jeg ikke kan
dechiffrere. Den var nemlig ikke tekstet ...
> Ok, tak, så problemet var ikke andre sprog eller dialekt, men
> udelukkende utydelig udtale.
Jeps. Hvis det havde været dialekt eller fremmedsprog, ville jeg
ikke have brokket mig over at min datter ville have undertekster.
Det var helt normalt dansk.
Der er i øvrigt en sætning i en af serierne som jeg ikke kan
dechiffrere. Den var nemlig ikke tekstet ...
Tronscend
May 20, 2012, 9:17:59 AM5/20/12
to
"Bertel Lund Hansen" <kanon...@lundhansen.dk> skrev i melding
news:4fb8e124$0$282$1472...@news.sunsite.dk...
> Philip Nunnegaard skrev:
>
>> I mine �rer er de to lyde s� t�t p� hinanden at jeg n�ppe vil kunne h�re
>> forskel n�r andre udtaler de to ord.
>
> Det passer ganske enkelt ikke. Din udtale af �t af ordene m� v�re
> helt forkert.
>
>> Hos mig ligger de to ch-lyde i �vrigt ikke mange millimeter fra
>> hinanden p� ganen, begge i bagmunden.
>
> Ach-lyden ligger ikke i ganen, men i halsen.
Er det ikke en uvular frikativ?
> Ach-lyden ligger ikke i ganen, men i halsen.
Lyder fra halsen blir vel mer som den glottale plosiven de har i arabisk
('?' / ? ).
If�lge IPA er Sj�vde-fonemet en "ustemt velar lateral frikativ".
MVH,
T
Bertel Lund Hansen
May 20, 2012, 9:39:23 AM5/20/12
to
Tronscend skrev:
>> Ach-lyden ligger ikke i ganen, men i halsen.
> Er det ikke en uvular frikativ?
Det aner jeg ikke. Jeg kender ikke de fagord du bruger.
>> Ach-lyden ligger ikke i ganen, men i halsen.
> Er det ikke en uvular frikativ?
Erik Olsen
May 20, 2012, 10:14:35 AM5/20/12
to
Bertel Lund Hansen wrote:
> Tronscend skrev:
>
>>> Ach-lyden ligger ikke i ganen, men i halsen.
>
>> Er det ikke en uvular frikativ?
>
> Det aner jeg ikke. Jeg kender ikke de fagord du bruger.
Befriende udsagn.
> Tronscend skrev:
>
>>> Ach-lyden ligger ikke i ganen, men i halsen.
>
>> Er det ikke en uvular frikativ?
>
> Det aner jeg ikke. Jeg kender ikke de fagord du bruger.
Tom Wagner
May 20, 2012, 10:34:29 AM5/20/12
to
Den 20-05-2012 16:14, Erik Olsen skrev:
>>> Er det ikke en uvular frikativ?
>> Det aner jeg ikke. Jeg kender ikke de fagord du bruger.
> Befriende udsagn.
Har du noget imod fagtermer?
>>> Er det ikke en uvular frikativ?
>> Det aner jeg ikke. Jeg kender ikke de fagord du bruger.
> Befriende udsagn.
Uvulus: dr�bel
Frikativ: h�mmelyd
Hilsen Tom
Tom Wagner
May 20, 2012, 10:37:21 AM5/20/12
to
Den 20-05-2012 16:34, Tom Wagner skrev:
> Har du noget imod fagtermer?
> Uvulus: dr�bel
> Frikativ: h�mmelyd
Rettelse: ikke uvulus, men uvula!
> Har du noget imod fagtermer?
> Uvulus: dr�bel
> Frikativ: h�mmelyd
Hilsen Tom
Andreas Andersen
May 20, 2012, 10:52:27 AM5/20/12
to
Den 20-05-2012 16:37, Tom Wagner skrev:
> Den 20-05-2012 16:34, Tom Wagner skrev:
>
>> Har du noget imod fagtermer?
>> Uvulus: drøbel
> Den 20-05-2012 16:34, Tom Wagner skrev:
>
>> Har du noget imod fagtermer?
>> Frikativ: hæmmelyd
>
> Rettelse: ikke uvulus, men uvula!
Det hedder den også på engelsk, hvor de jo ofte kun har fagordene for
> Rettelse: ikke uvulus, men uvula!
kropsdelene. Hvad kom først, drøbel eller uvula?
--
Andreas
Tronscend
May 20, 2012, 11:14:21 AM5/20/12
to
"Andreas Andersen" <andre...@gmail.com> skrev i melding
news:4fb90529$0$294$1472...@news.sunsite.dk...
(døvel - druvulus - *drubh-weLs) ....
T
Tronscend
May 20, 2012, 11:17:07 AM5/20/12
to
news:4fb8f3da$0$287$1472...@news.sunsite.dk...
Ach-lyden ligger bakerst i ganen/ved dr�velen.
Halselyder kjenner jeg mest fra arabisk,
som har fire-fem fonemer (meningsb�rende lydskiller)
fra stemmeb�ndene og opp til ganen.
MVH,
T
> Tronscend skrev:
>
>>> Ach-lyden ligger ikke i ganen, men i halsen.
>
>> Er det ikke en uvular frikativ?
>
> Det aner jeg ikke. Jeg kender ikke de fagord du bruger.
Fer en�ff. Men siden vi snakker om fonetikk, alts�.
>
>>> Ach-lyden ligger ikke i ganen, men i halsen.
>
>> Er det ikke en uvular frikativ?
>
> Det aner jeg ikke. Jeg kender ikke de fagord du bruger.
Ach-lyden ligger bakerst i ganen/ved dr�velen.
Halselyder kjenner jeg mest fra arabisk,
som har fire-fem fonemer (meningsb�rende lydskiller)
fra stemmeb�ndene og opp til ganen.
MVH,
T
Jens Brix Christiansen
May 20, 2012, 11:23:44 AM5/20/12
to
Isachsen skrev (2012-05-19 21:10):
> Til slutt: Har engelsk ogs� trekk fra sin "dansketid"? Jeg tenker p�, at
> man derover uttaler bokstaven a p� flere m�ter - alt efter som.
De fonetiske tr�k ved engelsk har �ndret sig s� meget de sidste tusind
�r, at man n�ppe kan spore noget fonetisk tr�k til netop den tid.
Dengang skelnede man jo heller ikke rigtigt mellem de nordiske m�l
endnu, s� man kunne med samme (u)ret lede efter fonetiske tr�k i engelsk
som genfindes fra norsk eller svensk.
--
Jens Brix Christiansen
> Til slutt: Har engelsk ogs� trekk fra sin "dansketid"? Jeg tenker p�, at
> man derover uttaler bokstaven a p� flere m�ter - alt efter som.
De fonetiske tr�k ved engelsk har �ndret sig s� meget de sidste tusind
�r, at man n�ppe kan spore noget fonetisk tr�k til netop den tid.
Dengang skelnede man jo heller ikke rigtigt mellem de nordiske m�l
endnu, s� man kunne med samme (u)ret lede efter fonetiske tr�k i engelsk
som genfindes fra norsk eller svensk.
--
Jens Brix Christiansen
Erik Olsen
May 20, 2012, 11:34:25 AM5/20/12
to
Tom Wagner wrote:
> Den 20-05-2012 16:14, Erik Olsen skrev:
>
>>>> Er det ikke en uvular frikativ?
>
>>> Det aner jeg ikke. Jeg kender ikke de fagord du bruger.
>
>> Befriende udsagn.
>
> Har du noget imod fagtermer?
N�h, jeg forst�r dem bare ikke.
> Den 20-05-2012 16:14, Erik Olsen skrev:
>
>>>> Er det ikke en uvular frikativ?
>
>>> Det aner jeg ikke. Jeg kender ikke de fagord du bruger.
>
>> Befriende udsagn.
>
> Har du noget imod fagtermer?
> Uvulus: dr�bel
> Frikativ: h�mmelyd
Bertel Lund Hansen
May 20, 2012, 12:06:01 PM5/20/12
to
Tronscend skrev:
>>> Er det ikke en uvular frikativ?
>> Det aner jeg ikke. Jeg kender ikke de fagord du bruger.
> Fer en�ff. Men siden vi snakker om fonetikk, alts�.
For lige at understrege: Det er fint at du bruger fagord, og jeg
ville ikke antyde andet. Jeg kunne blot ikke besvare dit
sp�rgsm�l.
> Ach-lyden ligger bakerst i ganen/ved dr�velen. Halselyder
> kjenner jeg mest fra arabisk, som har fire-fem fonemer
> (meningsb�rende lydskiller) fra stemmeb�ndene og opp til
> ganen.
Okay.
>>> Er det ikke en uvular frikativ?
>> Det aner jeg ikke. Jeg kender ikke de fagord du bruger.
> Fer en�ff. Men siden vi snakker om fonetikk, alts�.
ville ikke antyde andet. Jeg kunne blot ikke besvare dit
sp�rgsm�l.
> Ach-lyden ligger bakerst i ganen/ved dr�velen. Halselyder
> kjenner jeg mest fra arabisk, som har fire-fem fonemer
> (meningsb�rende lydskiller) fra stemmeb�ndene og opp til
> ganen.
Philip Nunnegaard
May 20, 2012, 12:52:42 PM5/20/12
to
Tom Wagner skrev:
> Fastholder du det efter at have lyttet her?
>
> http://da.forvo.com/word/ich/#de
>
> http://da.forvo.com/search/ach/
Jeps. Jeg h�rer en lille forskel, men kun minimal.
--
Philip
> Fastholder du det efter at have lyttet her?
>
> http://da.forvo.com/word/ich/#de
>
> http://da.forvo.com/search/ach/
--
Philip
Isachsen
May 20, 2012, 1:40:37 PM5/20/12
to
Jens Brix Christiansen wrote:
> Isachsen skrev (2012-05-19 21:10):
>
>> Til slutt: Har engelsk også trekk fra sin "dansketid"? Jeg tenker
> Isachsen skrev (2012-05-19 21:10):
>
>> på, at man derover uttaler bokstaven a på flere måter - alt efter
>> som.
>
> De fonetiske træk ved engelsk har ændret sig så meget de sidste tusind
> år, at man næppe kan spore noget fonetisk træk til netop den tid.
> Dengang skelnede man jo heller ikke rigtigt mellem de nordiske mål
> endnu, så man kunne med samme (u)ret lede efter fonetiske træk i
> engelsk som genfindes fra norsk eller svensk.
Nei, nettopp. Fordi dengang talte vi i Norden alle den danske tunge. Dog
er det kanskje riktig, som du dermed antyder, at både svensk og norsk
også ville ha hatt spor av forskjellig uttale av a. Neste spørsmål som
melder seg, blir da: Hvem begynte med den differentierte uttale?
Danskene eller englenderne?
Isachsen
Peter Loumann
May 20, 2012, 2:40:55 PM5/20/12
to
On Sun, 20 May 2012 18:52:42 +0200, Philip Nunnegaard wrote:
>> http://da.forvo.com/word/ich/#de
>> http://da.forvo.com/search/ach/
> Jeps. Jeg hører en lille forskel, men kun minimal.
>> http://da.forvo.com/word/ich/#de
>> http://da.forvo.com/search/ach/
Mærkelsesbeværdigt! Jeg har undervist i tysk på mange niveauer i 40 år og
har aldrig før mødt den opfattelse. Den forudsætningsløse ville vel ikke
gætte at de to lyd skrives på samme måde og er samme fonem, med bunden
fordeling.
Ich-lyden er et ustemt j. Den findes også i dansk, lidt undseligt. Sig
'tjat' og træk j'et. Så har du den. Ach-lyden er en rømme-/harkelyd.
Subjektivt: Ich-lyden er lys og disket . Ach-lyden er mørk og dramatisk.
--
pl
Philip Nunnegaard
May 20, 2012, 2:56:11 PM5/20/12
to
Den 20-05-2012 20:40, Peter Loumann skrev:
> Ich-lyden er et ustemt j. Den findes også i dansk, lidt undseligt. Sig
> 'tjat' og træk j'et. Så har du den. Ach-lyden er en rømme-/harkelyd.
Hvor jeg også hører ich-lyden som en rømme-/harkelyd og selv altid har
> Ich-lyden er et ustemt j. Den findes også i dansk, lidt undseligt. Sig
> 'tjat' og træk j'et. Så har du den. Ach-lyden er en rømme-/harkelyd.
udtalt det som sådan.
Men min hørelse har så heller aldrig været noget at skrive hjem om.
--
Philip
Jens Brix Christiansen
May 20, 2012, 3:18:29 PM5/20/12
to
Isachsen skrev (2012-05-20 19:40):
>Neste sp�rsm�l som
�ndring af lange vokallyde i engelsk skete mellem 1350 og 1500.
Ordet det engelske ord "rake", som svarer til norsk "rake", udtales nu
om dage "r�jk" (og i visse dialekter "rajk"). Det engelske ord "like",
som svarer til norsk "like", udtales nu om dage "lajk" (og i visse
dialekter "lojk").
--
Jens Brix Christiansen
>Neste sp�rsm�l som
> melder seg, blir da: Hvem begynte med den differentierte uttale?
> Danskene eller englenderne?
Det er muligvis slet ikke det f�nomen du er ude efter, men den store
> Danskene eller englenderne?
�ndring af lange vokallyde i engelsk skete mellem 1350 og 1500.
Ordet det engelske ord "rake", som svarer til norsk "rake", udtales nu
om dage "r�jk" (og i visse dialekter "rajk"). Det engelske ord "like",
som svarer til norsk "like", udtales nu om dage "lajk" (og i visse
dialekter "lojk").
--
Jens Brix Christiansen
Jens Brix Christiansen
May 20, 2012, 3:20:57 PM5/20/12
to
Peter Loumann skrev (2012-05-20 20:40):
> Ich-lyden er et ustemt j. Den findes ogs� i dansk, lidt undseligt. Sig
> 'tjat' og tr�k j'et. S� har du den. Ach-lyden er en r�mme-/harkelyd.
>
> Subjektivt: Ich-lyden er lys og disket . Ach-lyden er m�rk og dramatisk.
Retf�rdigvis skal det siges, selv om det vist ikke er der Philip er p�
vej hen, at visse dialekter (ikke mindst i Schweiz) bruger ach-lyden
overalt, ogs� der hvor standardtysk har ich-lyd.
--
Jens Brix Christiansen
> Ich-lyden er et ustemt j. Den findes ogs� i dansk, lidt undseligt. Sig
> 'tjat' og tr�k j'et. S� har du den. Ach-lyden er en r�mme-/harkelyd.
>
> Subjektivt: Ich-lyden er lys og disket . Ach-lyden er m�rk og dramatisk.
Retf�rdigvis skal det siges, selv om det vist ikke er der Philip er p�
vej hen, at visse dialekter (ikke mindst i Schweiz) bruger ach-lyden
overalt, ogs� der hvor standardtysk har ich-lyd.
--
Jens Brix Christiansen
Per Vadmand
May 20, 2012, 4:58:27 PM5/20/12
to
Per V
Per Vadmand
May 20, 2012, 4:58:34 PM5/20/12
to
Lars Kongshøj
May 21, 2012, 4:48:37 AM5/21/12
to
Den 20-05-2012 16:52, Andreas Andersen skrev:
> Det hedder den også på engelsk, hvor de jo ofte kun har fagordene for
> kropsdelene. Hvad kom først, drøbel eller uvula?
Hvis de kun har "fagord" er det jo ikke kun fagord. Du mener nok at de
> Det hedder den også på engelsk, hvor de jo ofte kun har fagordene for
> kropsdelene. Hvad kom først, drøbel eller uvula?
kun har ikke-germanske ord for mange kropsdele? Eller at den almindelige
betegnelse ikke adskiller sig fra fagterminologien.
Engelsk orddforråd er en uskøn blanding af germanske, romanske, keltiske
osv ord. Findes der statistikker om engelsk ordforråds oprindelse?
Mvh. Lars
Peter Brandt Nielsen
May 21, 2012, 5:23:21 AM5/21/12
to
Lars Kongshøj skrev:
> Engelsk orddforråd er en uskøn blanding af germanske, romanske, keltiske
> osv ord. Findes der statistikker om engelsk ordforråds oprindelse?
Wikipedia har nogle bud:
http://en.wikipedia.org/wiki/English_language#Word_origins
--
Peter
> Engelsk orddforråd er en uskøn blanding af germanske, romanske, keltiske
> osv ord. Findes der statistikker om engelsk ordforråds oprindelse?
http://en.wikipedia.org/wiki/English_language#Word_origins
--
Peter
Claus Skaarup (Arbejde)
May 21, 2012, 5:33:41 AM5/21/12
to
vistnok, Newcastle. Jeg kan huske at jeg bed m�rke i, at der var spor af
dansk i udtalen. Jeg har fors�gt at finde eksempler p� nettet, men uden
det store held.
Kan nogen mon bekr�fte, at det ikke er helt fri fantasi fra min side?
Mvh. Claus
Johansen
May 21, 2012, 5:42:49 AM5/21/12
to
"Bertel Lund Hansen" skrev i meddelelsen
news:4fb81324$0$289$1472...@news.sunsite.dk...
>
>Allan Olesen skrev:
>
>> Jeg er på samme alder. Jeg har bemærket, at gamle TV- eller
>> radio-interviews med "almindelige" danskere har meget af den
>> samme udtale.
>
>På den anden side hørte jeg for et par år siden (fra et link her
>i gruppen) noget tale fra vist 50'erne der lød som noget man kan
>hører på gaden i dag.
>
Det er i hvert fald et interessant fænomen/spørgsmål, og det kunne være
sjovt hvis man kunne nå frem til at betegne forestillingen om at man for
årtier tilbage talte helt anderledes, som en myte.
/Johansen
news:4fb81324$0$289$1472...@news.sunsite.dk...
>
>Allan Olesen skrev:
>
>> Jeg er på samme alder. Jeg har bemærket, at gamle TV- eller
>> radio-interviews med "almindelige" danskere har meget af den
>> samme udtale.
>
>På den anden side hørte jeg for et par år siden (fra et link her
>i gruppen) noget tale fra vist 50'erne der lød som noget man kan
>hører på gaden i dag.
>
Det er i hvert fald et interessant fænomen/spørgsmål, og det kunne være
sjovt hvis man kunne nå frem til at betegne forestillingen om at man for
årtier tilbage talte helt anderledes, som en myte.
/Johansen
It is loading more messages.
0 new messages