C-S C-K, V-B V-U + Solsort og Solbær.
Cindy
Jeg har ikke rigtig kunet slå mig til tåls med, at Solsorten skulle have sit
danske navn, fori den "synger solen sort". Er begrebet "Sort sol" ikke noget
ret nyt?
Det var da jeg hørte det svenske ord kulkartofler, at mine tanker fløj
tilbage til "Koltrast", det svenske ord for Solsort.
Så vidt jeg ved, er nogen i tvivl om hvordan man udtaler ordet Cæsar el.
Cesar, fordi C kan udtales både C og K. Og det ord er jo så blevet til
Kejser i germanske sprog. Jeg kender ikke til forskellige områder, hvor man
bruger kun den ene eller den anden udtale.
Og dog - i Ex-Jugoslavien siger man Okean i stedet for ocean.
I dag føler jeg mig næsten overbevist om, at det svenske ord Koltrast for
Solsort på en eller anden måde er årsag til, at vi er kommet til at kalde
denne sorte fugl for Solsort, og at Solbær en gang et sted, må være skrevet
som Colbær. Colsort vil selvfølgelig være dobbletkonfekt for fuglenavnet,
men hvis man graver tilstrækkeligt i gamle navne for fuglen, kunne man måske
finde frem til en navn, som ikke har været skrevet helt sådan men alligevel
med Col- som er blevet til Sol-.
At U er blevet hugget i sten som et V er der vist mange eksempler på:
Hvordan V og B er blevet forvekslet eller udtalt som samme tegn ved jeg ikke
meget om, mener bare at have en svag erindríng om at have set eksempler på
det i gamle bøger. Og så kender jeg en afrikaner, som har gået på
spanskkursus og konsekvent udtaler vino som bino, hvor udtalen skulle ligge
som en mellemting mellem v og b.
Hvor findes mon oprindelsen til at V og B er blevet brugt i flæng?
Cindy
Poul E. Jørgensen
news:g3l6r8$ps7$1...@newsbin.cybercity.dk...
> Jeg har ikke rigtig kunet slå mig til tåls med, at Solsorten skulle have
> sit danske navn, fori den "synger solen sort". Er begrebet "Sort sol" ikke
> noget ret nyt?
Absolut. Det er vist opfundet i 1980'erne af et turistbureau i
Sønderjylland.
Så solsort har intet med det at gøre.
I øvrigt synes jeg at betegnelsen "sort sol" er ret debil.
> Det var da jeg hørte det svenske ord kulkartofler, at mine tanker fløj
> tilbage til "Koltrast", det svenske ord for Solsort.
>
> Så vidt jeg ved, er nogen i tvivl om hvordan man udtaler ordet Cæsar el.
> Cesar, fordi C kan udtales både C og K. Og det ord er jo så blevet til
> Kejser i germanske sprog. Jeg kender ikke til forskellige områder, hvor
> man bruger kun den ene eller den anden udtale.
Nu blander du tingene sammen. Caesar udtales på klassisk latin kaisar. Det
overtages i germansk i den nogenlunde latinske form.
Latinsk c (= k) foran fortungevokal -> s er en *romansk* udvikling.
Så det svenske fuglenavn koltrast kan aldrig på dansk være noget med sol-.
Etymologien synes der ikke den store tvivl om:
1. leddet skal være et germansk salwa = gråsort, det samme som førsteleddet
i solbær.
2.-leddet er farven sort.
Svensk koltrats er altså en andet ord, hvor førsteleddet vel er kul og
andetleddet trast = drossel. Sml. tysk Schwarzdrossel og engelsk blackbird.
Kilde: Gyldendal: Dansk etymologisk ordbog (god at have!).
--
Poul E. Jørgensen
Erstat "invalid" med dk hvis du svarer per e-mail.
Replace "invalid" with dk when replying by e-mail.
Poul E. Jørgensen
news:db76$485e2718$5b96e0a8$25...@news.jay.net...
> "Cindy" <Engkab...@Wiese.dk> skrev i meddelelsen
> news:g3l6r8$ps7$1...@newsbin.cybercity.dk...
>> Jeg har ikke rigtig kunet slå mig til tåls med, at Solsorten skulle have
>> sit danske navn, fori den "synger solen sort". Er begrebet "Sort sol"
>> ikke noget ret nyt?
>
> Absolut. Det er vist opfundet i 1980'erne af et turistbureau i
> Sønderjylland.
Det er vist senere. Pia Jarvad: "Nye ord - 1955-1998" har det ikke med.
Men jeg tror ikke det er meget under 10 år gammelt.
Herluf Holdt, 3140
> Det er vist senere. Pia Jarvad: "Nye ord - 1955-1998" har
> det ikke med. Men jeg tror ikke det er meget under 10 år
> gammelt.
Poul B, her fra gruppen, fandt i en af de mange tidligere tråde
om "sort sol" ud af følgende:
Den ældste forekomst i Polinfos databaser er fra den 26. marts 1994.
"Opfinderen" af udtrykket er Iver Gram, tidligere har været ansat i
Skov- og Naturstyrelsen, nu naturvejleder med eget firma. Iver Gram
tog i øvrigt sidste år patent på udtrykket "sort sol", så det er kun
hans firma, som må anvende udtrykket, når det gælder udflugter
og information om fænomenet: [...]
--
Herluf :·)
Cindy
"Poul E. Jørgensen" skrev i en meddelelse
> "Cindy" skrev i meddelelsen
>> Så vidt jeg ved, er nogen i tvivl om hvordan man udtaler ordet Cæsar el.
>> Cesar, fordi C kan udtales både C og K. Og det ord er jo så blevet til
>> Kejser i germanske sprog. Jeg kender ikke til forskellige områder, hvor
>> man bruger kun den ene eller den anden udtale.
>
> Nu blander du tingene sammen. Caesar udtales på klassisk latin kaisar. Det
> overtages i germansk i den nogenlunde latinske form.
> Latinsk c (= k) foran fortungevokal -> s er en *romansk* udvikling.
Der er måske nok noget jeg har blandet sammen. Jeg mener bestemt, at have
hørt udtalelsen af en latinlærer, at man kan ikke i dag vide, hvordan det
latinske sprog blev udtalt.
> Så det svenske fuglenavn koltrast kan aldrig på dansk være noget med sol-.
Næh, men det jeg tænkte var, at det måske kunne alligevel. :-(
>
> Etymologien synes der ikke den store tvivl om:
>
> 1. leddet skal være et germansk salwa = gråsort, det samme som
> førsteleddet i solbær.
> 2.-leddet er farven sort.
Nej, men er det sikkert at man på dansk har haft en farvebetegnelse, som har
heddet salwa? Altså det er sikkert, at nogen en gang da man var begyndt at
have skriftlærde, har fastlagt at dén fugl skulle kaldes solsort. Men når
man i middelalderen talte om det man kaldte "gråmænd" og "grådyr", stod der
så salwa i en dansk tekst? Undskyld hvis det er lidt formasteligt, at stille
den slags spørgsmål.
> Svensk koltrats er altså en andet ord, hvor førsteleddet vel er kul og
> andetleddet trast = drossel. Sml. tysk Schwarzdrossel og engelsk
> blackbird.
Ja på svensk er kol = kul.
> Kilde: Gyldendal: Dansk etymologisk ordbog (god at have!).
Ja bestemt, det var dig der fik mig til at anskaffe mig en etymologisk
ordbog.
Selvom det blev Politikens er jeg vældig glad for den.
Cindy
Poul E. Jørgensen
news:485e3283$0$15874$edfa...@dtext01.news.tele.dk...
> Den ældste forekomst i Polinfos databaser er fra den 26. marts 1994.
> "Opfinderen" af udtrykket er Iver Gram, tidligere har været ansat i
> Skov- og Naturstyrelsen, nu naturvejleder med eget firma. Iver Gram
> tog i øvrigt sidste år patent på udtrykket "sort sol", så det er kun
> hans firma, som må anvende udtrykket, når det gælder udflugter
> og information om fænomenet: [...]
Aha, det passer så godt med min fornemmelse at ordet var ældre 1998.
Jens Brix Christiansen
wrote:
>Nej, men er det sikkert at man på dansk har haft en farvebetegnelse, som har
>heddet salwa?
Det skulle være germansk, ikke dansk. Det vil sige ca. 1000 år før
dansk.
--
(indlægget slutter her)
Poul E. Jørgensen
> Der er måske nok noget jeg har blandet sammen. Jeg mener bestemt, at have
> hørt udtalelsen af en latinlærer, at man kan ikke i dag vide, hvordan det
> latinske sprog blev udtalt.
Hvordan og hvordan. Vi har sproget på skrift og må vel regne med at skriften
til en vis grad gengiver udtalen.
Det ved "vi" endog meget om, bl. a. ved at sammenligne med andre
indoeuropæiske sprog.
Selvfølgelig kan der være detaljer, hvor vi er uvidende.
Endvidere kan vi via skriftoverleveringen nøje følge latinens udvikling fra
gammellatin til klassisk latin til senklassisk latin til vulgærsprogene.
Lad os tage et problem: Hvad med h? Udtalte de det? Vi ved jo at de romanske
folk i dag ikke har det h vi kender. Bogstavet h har været skrevet fra de
tidligste tider. Hvis vi siger, at det aldrig har forekommet i latin, vil h
i et ord som homo, humus o.l. være uforklarligt - så det har været udtalt.
Men på graffitti fra fx Pompeii kan vi se at h mangler i visse ord, fx
skrives omo i stedet for homo; man skriver altså på murene som man siger
ordene. Til gengæld kan vi så meget karakteristisk finde h skrevet hvor det
ikke hører hjemme.
Vokalernes længde ved vi stort set alt om via sammenligninger med andre
indoeuropæiske sprog.
Men det betyder naturligvis ikke at Caesar har talt samme latin som hans
soldater. Og Caesar, Cicero eller eller andre kendte forfattere har jo nok
rystet på hovedet over ungdommens omgang med det smukke modersmål (Hvad må
det ikke ende med?).
> Nej, men er det sikkert at man på dansk har haft en farvebetegnelse, som
> har heddet salwa? Altså det er sikkert, at nogen en gang da man var
> begyndt at have skriftlærde, har fastlagt at dén fugl skulle kaldes
> solsort. Men når man i middelalderen talte om det man kaldte "gråmænd" og
> "grådyr", stod der så salwa i en dansk tekst? Undskyld hvis det er lidt
> formasteligt, at stille den slags spørgsmål.
Ja, det gik måske lidt hurtigt. "salwa" er et rekonstrueret ord, men det
eksisterer i gotisk bisauljan: besmudse, oldengelsk salowig: smudsigfarvet
og oldsaksisk sôl: snavset, samt det danske ord søle. Men denne stamme
bruges ikke i gammeldansk til at betegne en farve.
På gammeldansk hed grå grá, så hvis vi læser en oversættelse, hvor der står
gråmænd, har der nok i originalen stået grámen.
>> Kilde: Gyldendal: Dansk etymologisk ordbog (god at have!).
>
> Ja bestemt, det var dig der fik mig til at anskaffe mig en etymologisk
> ordbog.
> Selvom det blev Politikens er jeg vældig glad for den.
I princippet er det vist den samme :-)
Cindy
"Jens Brix Christiansen" skrev i en meddelelse
, "Cindy" > wrote:
>>Nej, men er det sikkert at man på dansk har haft en farvebetegnelse, som
>>har
>>heddet salwa?
> Det skulle være germansk, ikke dansk. Det vil sige ca. 1000 år før
> dansk.
Nå ja, det skulle vel være tilstrækkelig tid til at file så meget på ordet,
at salwa bliver til sol.
Cindy
Cindy
"Poul E. Jørgensen" skrev i en meddelelse
> "Cindy" skrev i meddelelsen
>> Der er måske nok noget jeg har blandet sammen. Jeg mener bestemt, at have
>> hørt udtalelsen af en latinlærer, at man kan ikke i dag vide, hvordan det
>> latinske sprog blev udtalt.
>
> Hvordan og hvordan. Vi har sproget på skrift og må vel regne med at
> skriften til en vis grad gengiver udtalen.
> Det ved "vi" endog meget om, bl. a. ved at sammenligne med andre
> indoeuropæiske sprog.
>
> Selvfølgelig kan der være detaljer, hvor vi er uvidende.
> Endvidere kan vi via skriftoverleveringen nøje følge latinens udvikling
> fra gammellatin til klassisk latin til senklassisk latin til
> vulgærsprogene.
> Lad os tage et problem: Hvad med h? Udtalte de det? Vi ved jo at de
> romanske folk i dag ikke har det h vi kender. Bogstavet h har været
> skrevet fra de tidligste tider. Hvis vi siger, at det aldrig har
> forekommet i latin, vil h i et ord som homo, humus o.l. være
> uforklarligt - så det har været udtalt. Men på graffitti fra fx Pompeii
> kan vi se at h mangler i visse ord, fx skrives omo i stedet for homo; man
> skriver altså på murene som man siger ordene. Til gengæld kan vi så meget
> karakteristisk finde h skrevet hvor det ikke hører hjemme.
Det var da interessant med grafitti i Pompeji.
> Vokalernes længde ved vi stort set alt om via sammenligninger med andre
> indoeuropæiske sprog.
>
> Men det betyder naturligvis ikke at Caesar har talt samme latin som hans
> soldater. Og Caesar, Cicero eller eller andre kendte forfattere har jo nok
> rystet på hovedet over ungdommens omgang med det smukke modersmål (Hvad må
> det ikke ende med?).
He he - ja helt klart.
>> Nej, men er det sikkert at man på dansk har haft en farvebetegnelse, som
>> har heddet salwa? Altså det er sikkert, at nogen en gang da man var
>> begyndt at have skriftlærde, har fastlagt at dén fugl skulle kaldes
>> solsort. Men når man i middelalderen talte om det man kaldte "gråmænd" og
>> "grådyr", stod der så salwa i en dansk tekst? Undskyld hvis det er lidt
>> formasteligt, at stille den slags spørgsmål.
>
> Ja, det gik måske lidt hurtigt. "salwa" er et rekonstrueret ord, men det
> eksisterer i gotisk bisauljan: besmudse, oldengelsk salowig: smudsigfarvet
> og oldsaksisk sôl: snavset, samt det danske ord søle. Men denne stamme
> bruges ikke i gammeldansk til at betegne en farve.
Nåe - jeg tænkte netop også på gotisk - men jeg kunne ikke finde en måde at
placere det på. Men så må man da sige, at det gotiske bisauljan også må være
godt at oversætte til besudle.
> På gammeldansk hed grå grá, så hvis vi læser en oversættelse, hvor der
> står gråmænd, har der nok i originalen stået grámen.
DEt gælder åbenbart også i den fjerneste fortid, at vi er nogle af de få,
som bruger å-lyden.
>
>>> Kilde: Gyldendal: Dansk etymologisk ordbog (god at have!).
>>
>> Ja bestemt, det var dig der fik mig til at anskaffe mig en etymologisk
>> ordbog.
>> Selvom det blev Politikens er jeg vældig glad for den.
>
> I princippet er det vist den samme :-)
Det er det jo nok.
Cindy
Cindy
"Jens Brix Christiansen"skrev:.
"Cindy" wrote:
>
>>Nej, men er det sikkert at man på dansk har haft en farvebetegnelse, som
>>har
>>heddet salwa?
>
> Det skulle være germansk, ikke dansk. Det vil sige ca. 1000 år før
> dansk.
Og så har du jo en gang foræret mig et ord, som jeg lige nu kan bruge til
at vise, hvordan man svinger frem og tilbage mellem V og B. Har gjort i
hvert fald.
En gang her i gruppen, fortalte du, at ordet "Krabat", betod Kroat.
Det var jo sjovt at få at vide, men det er først lige nu i dag, jeg har
fundet det klart bevist. Jeg sad og kiggede i et gammel historisk kroatisk
atlas.
Der er kort, hvor noget hedder kroatisk Pannonien, og hvor Dalmatien og
Illyrien lapper ind over Kroatien, modsat i dag. Tilbage til 500-årene kan
man se Kroatiens navn stavet som Hrvatska. Det hedder det endnu, men på
kortet fra 870 er det skrevet som: Chrobatia. En chrobat må vel være det
nærmeste man kan komme på en krabat.
Men her er V og B jo brugt i flæng. Er der noget om at de to bogstaver
ligner hinanden enormt meget i det gotiske alfabet? Jeg synes jeg kan huske
det, men det er ærgeligt at opdage, at jeg ikke ejer en bog med gotiske
bogstaver mere.
Og hvad med at bruge V for U, kan det føres tilbage til runestenene?
Cindy
Poul E. Jørgensen
>
> "Poul E. Jørgensen" skrev i en meddelelse
>> står gråmænd, har der nok i originalen stået grámen.
>
> DEt gælder åbenbart også i den fjerneste fortid, at vi er nogle af de få,
> som bruger å-lyden.
Jeg forstår ikke hvad du mener?
á er blot = langt a.
PS: I gammeldansk skrev man normalt bare gra eller graa.
Cindy
> "Cindy" <Engkab...@Wiese.dk> skrev i meddelelsen
> >> "Poul E. Jørgensen" skrev i en meddelelse
>>> På gammeldansk hed grå grá, så hvis vi læser en oversættelse, hvor der
>>> står gråmænd, har der nok i originalen stået grámen.
>>
>> DEt gælder åbenbart også i den fjerneste fortid, at vi er nogle af de få,
>> som bruger å-lyden.
>
>
> Jeg forstår ikke hvad du mener?
> á er blot = langt a.
Nåe men lige nu var det bare lyden jeg tænkte på, og gik ud fra at vi altid
har udtalt den lyd som man i dag udtaler bolle-å. Men det er jo måske ikke
sikkert, og det betyder heller ikke noget i den sammenæng.
>
> PS: I gammeldansk skrev man normalt bare gra eller graa.
Ja tak, sådan må det naturligvis have været. Tak.
Cindy
Philip Nunnegaard
> Men her er V og B jo brugt i flæng. Er der noget om at de to bogstaver
> ligner hinanden enormt meget i det gotiske alfabet? Jeg synes jeg kan
> huske det, men det er ærgeligt at opdage, at jeg ikke ejer en bog med
> gotiske bogstaver mere.
Gotisk alfabet:
http://www.erikoest.dk/tga.htm
Herluf Holdt, 3140
> Og hvad med at bruge V for U, kan det føres tilbage til runestenene?
At der er så få runde buer på runesten, skyldes at de er mere
besværlige at hugge. Runestenhuggernes fagforbund "Futhark"
fik indført en klækkelig ekstrabetaling for runde buer.
Men efterhånden blev værktøjet bedre, mejslerne hårdere osv.
Op gennem vikingetiden og middelalderen kom der en del flere
runde buer og andre finurligheder på runerne.
Opdragsgiverne var måske også blevet i stand til at betale en
bedre løn. Fagforbundet "Futhark" havde længe krævet bedre
arbejdsmiljø. Beskyttelsesbrillerne var ikke opfundet endnu,
så man måtte stadig nøjes med læderlapper og primitive skærme.
:·)
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Nysgerrige Amatører - gør Verden sjovere
Anders Søe Plougsgaard
> Men her er V og B jo brugt i flæng. Er der noget om at de to bogstaver
> ligner hinanden enormt meget i det gotiske alfabet? Jeg synes jeg kan
> huske det, men det er ærgeligt at opdage, at jeg ikke ejer en bog med
> gotiske bogstaver mere.
'V' i det kyrilliske alfabet er magen til vores 'b'. Vodka skrives f.eks.
'?????'
mvh.
Anders Søe Plougsgaard
Anders Søe Plougsgaard
> 'V' i det kyrilliske alfabet er magen til vores 'b'. Vodka skrives f.eks.
> '?????'
Nå, ja jeg er ikke god til at jonglere med tegnsæt på usenet, så der hvor
den kyrilliske tekst skulle stå kan jeg kun se fem spørgsmålstegn. Lige hvad
man kunne vente... se i stedet http://en.wikipedia.org/wiki/Vodka. Alfabetet
antages at være skabt af Clement af Ohrid ud fra det græske alfabet, og
Wikipedia vil vide at bogstavet B har været udtalt 'v' på græsk, og at dets
navn var 'vedi'. se http://en.wikipedia.org/wiki/%D0%92
mbh.
Anders Søe Plougsgaard
Poul E. Jørgensen
>> >> "Poul E. Jørgensen" skrev i en meddelelse
>> PS: I gammeldansk skrev man normalt bare gra eller graa.
>
> Ja tak, sådan må det naturligvis have været. Tak.
Og så kan vi let se udviklingen:
Gammeldansk graa ændrer sin udtale til grå, som dog staves som i
middelalderen indtil 1948, hvor vi indførte bolle-ået.
Det gør selvfølgelig at det er svært at se hvornår danskerne ikke længere
siger gra men grå. Men det må være sket tidligt, allerede omkring 1300*.
Utvivlsomt har det gamle danske lange a været ret dybt, en mellemting mellem
a og å (jf. svensk a - vistnok).
* Jf. Aage Hansen: Den lydlige udvikling i dansk, bd. 1, s. 107ff.
Cindy
"Philip Nunnegaard" skrev i en meddelelse
Ih - det gotiske alfabet. Tak skal du have. Jamen så er det ene B jo skrevet
helt magen til V.
Cindy
Cindy
"Herluf Holdt, 3140" skrev i en meddelelse
Ja, det ser man jo her! Jens Vejmand må nedstamme i lige linje fra alle dem
der sad og hakkede ....
Jeg prøver at se for mig, hvordan det var milestenene og kilometerstenene så
ud. Der har altid stået en her ude mellem Ballerup og Måløv, som viser at
der er 16 km til Rådhuspladsen. Men jeg mener ikke det er romertal, de er
dekorerede med.
Cindy
>
Trond Engen
Poul E. Jørgensen skreiv:
> "Cindy" <Engkab...@Wiese.dk> skrev i meddelelsen
> news:g3mgti$1amc$1...@newsbin.cybercity.dk...
>>> >> "Poul E. Jørgensen" skrev i en meddelelse
>
>>> PS: I gammeldansk skrev man normalt bare gra eller graa.
>>
>> Ja tak, sådan må det naturligvis have været. Tak.
>
> Og så kan vi let se udviklingen:
> Gammeldansk graa ændrer sin udtale til grå, som dog staves som i
> middelalderen indtil 1948, hvor vi indførte bolle-ået.
> Det gør selvfølgelig at det er svært at se hvornår danskerne ikke
> længere siger gra men grå. Men det må være sket tidligt, allerede
> omkring 1300*.
> Utvivlsomt har det gamle danske lange a været ret dybt, en mellemting
> mellem a og å (jf. svensk a - vistnok).
Konvensjonell visdom, eller i hvert fall hva jeg lærte i språkhistorien
på gymnaset for noenogtjue år siden, sier /a:/ > /ao/ > /å:/. Diftongen
/ao/ har overlevd i islandsk, færøyisk og vestnorske fjorddialekter. Men
jeg har alltid ment at det er en unødvendig omvei for østnordisk. En ser
for eksempel at østnorsk begynner å vakle mellom <ó> og <á> i
høymiddelalderen, f.eks. i bynavnet Oslo. Det er vel begynnelsen på den
norsk-svenske vokalforskyvninga.
--
Trond Engen
- ao-ao-ao, det gaor likar no
** Posted from http://www.teranews.com **
Poul E. Jørgensen
news:g3nlno$1nbt$1...@newsbin.cybercity.dk...
> Nå, ja jeg er ikke god til at jonglere med tegnsæt på usenet,
Det er noget jeg heller aldrig rigtig har fattet.
Hvordan gør man?
Hvis jeg og Anders nu så får lært at gøre det rigtigt, læser modtageren så
pr. automatik de græske (eller andre alfabeters) tegn?
Poul E. Jørgensen
news:4ac85$485f66fe$26...@news.teranews.com...
> Konvensjonell visdom, eller i hvert fall hva jeg lærte i språkhistorien på
> gymnaset for noenogtjue år siden, sier /a:/ > /ao/ > /å:/.
Altså med en diftong som overgang?
Jeg mener ikke der overhovedet findes ekspl. for det i middelalderligt
dansk.
Den samme udvikling findes fx også ved kort a: hand -> hånd - ligesom der
findes paralleller i masser af andre sprog (angelsax. lang -> nyeng. long;
eller tyske dialekter, hvor langt a ofte ender som o).
Jens Brix Christiansen
wrote:
>Jeg prøver at se for mig, hvordan det var milestenene og kilometerstenene så
>ud. Der har altid stået en her ude mellem Ballerup og Måløv, som viser at
>der er 16 km til Rådhuspladsen. Men jeg mener ikke det er romertal, de er
>dekorerede med.
Det står en af hver på Roskildevej nær Zoo, for nu at tage mine
lokale. De er begge to med arabertal, men det chokerer næppe nogen.
De allerførste milesten er ca. 300 år gamle og udformet med arabertal,
men de fleste er ca. 200 år gamle (stadig arabertal). Km-stenene er
af gode grunde under 100 år gamle.
Futhark-folket brugte heller ikke romertal. Så vidt jeg forstår, skrev
de talordene helt ud med bogstaver. Hvor vi ville skrive 5, skrev de
altså "fem", undtagen de stavede det "fimm", undtagen de brugte
futhark-bogstaver. De kunne (ser det ud til når man googler) evt.
forkorte "fimm" til "f" eller noget i den stil, men det må virke
forvirrende når 4 skrives "fjórir".
--
(indlægget slutter her)
Poul E. Jørgensen
> Jamen så er det ene B jo skrevet helt magen til V.
Nej, det er det bestemt ikke.
I B rammer bogstavdelen 3 bogstavdelen I tre gange, hvilket den ikke gør i
frakturskriftens V, hvor den kun rammer for oven og for neden. Det giver da
en stor forskel - eller gør det i hvert fald for trænede
frakturskriftlæsere.
Da I snakkede om gotisk, troede jeg I mente det rigtigt gotiske (et gammelt
germansk sprog) fra 4-500 årh. efter Kristus. Det er nemlig en sjov blanding
af især græske bogstaver og runer. Her skrives b som B og w som n (lyden [v]
findes ikke). Af gode grunde ligner nogle af bogstaverne selvfølgelig de
kyrilliske. Se
http://static.wikipedia.org/new/wikipedia/als/articles/g/o/t/Bild~Gothic_alphabet.png_3c04.html
Michael Baumgartner
> "Anders Søe Plougsgaard" <Ander...@hotmail.com> skrev i meddelelsen
> news:g3nlno$1nbt$1...@newsbin.cybercity.dk...
>> Nå, ja jeg er ikke god til at jonglere med tegnsæt på usenet,
>
> Det er noget jeg heller aldrig rigtig har fattet.
> Hvordan gør man?
Det er i grunnen ganske enkelt. Det eneste du må gjøre er å få
newsreaderen din til å sende innlegget ditt kodert som Unicode (UTF-8).
Mange newsreadere gjør dette automatisk (som f. eks. min 40tude). Du
bruker åpenbart Windows Mail, som jeg ikke har, men i min gamle Outlook
Express kunne jeg innstille det med Format -> Tegnsett-> Unicode.
> Hvis jeg og Anders nu så får lært at gøre det rigtigt, læser modtageren så
> pr. automatik de græske (eller andre alfabeters) tegn?
Vanligvis ja.
Her burde det stå greske bikstaver: Ελλάς;
her kinesiske forkortede tegn: 中国;
her japanske: 日本とドイツ;
og her koreanske: 한국;
og til slutt devanagari: देवनागरी
Selvfølgelig får du vist de forskjellige tegnene bare hvis du har en
skrifttype installert på datamaskinen din som inneholder alle disse
tegnene, men det burde holde med Arial Unicode.
--
Schönen Gruß aus der "lebenswertesten Stadt der Welt"!
http://www.iht.com/articles/2007/06/18/arts/rmon1munich.php
Michael