Stor sten
Finn
"Mette Tornager Eriksen" <mette...@NOSPAMhotmail.com> skrev i en
meddelelse news:9i9fu9$7ee$1...@sunsite.dk...
>
> "Tonny Eskesen" <ham...@privat.dk.dk> skrev i en meddelelse
> news:3b452af7$0$280$edfa...@dspool01.news.tele.dk...
> > Hæi folkens
> >
> > Hvis nu jeg skal bruge en stor sten på en 1½ m i højden eller mere og go
> > bred, hvor skal jeg lede så ??
> > Kan man være heldig at finde den gratis eller skal man være meget heldig
> så
> > ??
>
> Nu er jeg en belastende ordkløver, det ved jeg godt, med faktisk er "en
> sten" et udtryk for en fragmentationstørrelse på en bjergart der er
imellem
> 2 og 20 cm i diameter. Således kan du derfor aldrig finde en sten der er 1
> 1/2 meter i højden. Derimod kan du finde et stykke bjerart eller et
> klippestykke på denne størrelse :-)
>
> Fut: news:dk.kultur.sprog
>
> M.v.h.
>
> Mette
Hej Mette
Interresant oplysning.
Det er også nemmere at være ordkløver en sten/klippestykke-kløver :-)
Finn
Peter Bjerre Rosa
news:3b485f0b$0$3242$ba62...@nntp01.dk.telia.net...
> > Nu er jeg en belastende ordkløver, det ved jeg godt, med faktisk er "en
> > sten" et udtryk for en fragmentationstørrelse på en bjergart der er
> imellem
> > 2 og 20 cm i diameter.
Vil det sige, at der ikke findes sten i størrelsen under 2 cm i diameter?
Det tror jeg ikke på!
Mvh.
Peter
Kim Bjoern Nielsen
OK, men så må du også finde dig i at blive korrekset!
> sten" et udtryk for en fragmentationstørrelse på en bjergart der er
imellem
> 2 og 20 cm i diameter. Således kan du derfor aldrig finde en sten der er 1
> 1/2 meter i højden. Derimod kan du finde et stykke bjerart eller et
Bjerart?
((-: Kim
Mette Tornager Eriksen
"Peter Bjerre Rosa" <Peter...@mobilixnet.dk> skrev i en meddelelse
news:9i9n3f$knl$1...@sunsite.dk...
> Vil det sige, at der ikke findes sten i størrelsen under 2 cm i diameter?
> Det tror jeg ikke på!
>
> Mvh.
> Peter
Ja, der kalder man grus, omend opfattelsen i folkemunde af hvad der er grus
typisk er stykker af mindre størrelse, så er "grus" faktisk den korrekte
geologiske betegnelse på bjergartersstykker imellem 2 og 20 mm i diameter.
hilsen
Mette
Mette Tornager Eriksen
"Kim Bjoern Nielsen" <kim.b...@mail.dk-SPAM> skrev i en meddelelse
news:3b486714$0$33676$edfa...@dspool01.news.tele.dk...
*Så* er din dag reddet fordi jeg havde glemt et bogstav hva' ? tsk tsk.....
hilsen
Mette
Tron Furu
Mette Tornager Eriksen skrev i meldingen <9i9rnk$t4m$1...@sunsite.dk>...
Det er vel ikke sikkert at den korrekte geologiske betegnelsen er den
korrekte betegnelsen i dette tilfelle? Det måtte vel i så fall være dersom
vedkommende hadde behov for en stein til geologiske formål?
Det fins flere faglige sammenhenger for stein. Den geologiske er en, og
innenfor bygg og anlegg opererer man med tilsvarende graderinger, uten at
jeg skal si hvilken skala som er finest, men der brukes i det minste flere
graderinger for sand (pussesand, støpesand - som Norge faktisk eksporterer
til land nede ved Sahara, ingen dårlig selgerkunst), grus, singel, pukk osv.
Kan ikke "stein" være et sånn dere hva heter det ukvantifiserbart substantiv
som "vann"? Det er det iallfall i dagligtalen. Her til lands kalles også
forholdsvis store mineralske entiteter (den typen som faller ned og knuser
hus) også for "en stor stein"; er den mindre enn at en kan kaste med den, er
det småstein, unntatt når man har den i skoen, da er det også en stein. Og
så videre.
Nå blir jeg vel grusomt stenet, men hvorfor pukke på en singel terminologi
som sand?
TF
Kim Bjoern Nielsen
tsk.....
Det var nu ment helt uskyldigt, som kommentar til din selvironi (ordkløver
:-).
Godt ord igen, håber jeg - Kim
Torsten
> Kan ikke "stein" være et sånn dere hva heter det ukvantifiserbart substantiv
> som "vann"? Det er det iallfall i dagligtalen. Her til lands kalles også
> forholdsvis store mineralske entiteter (den typen som faller ned og knuser
> hus) også for "en stor stein"; er den mindre enn at en kan kaste med den, er
> det småstein, unntatt når man har den i skoen, da er det også en stein. Og
> så videre.
Det er jeg helt enig i. Det, at geologer og ingeniører har behov
for en meget præcis fagterminologi, betyder jo absolut ikke, at
ordet ikke kan have en langt bredere betydning i dagligsproget.
Det ville da ikke forbavse om også mange professionelle geologer
og geoteknikere bruger ordet sten på samme måde som os andre,
når de ikke er på arbejde.
/Torsten
Bertel Lund Hansen
>> Nu er jeg en belastende ordkløver, det ved jeg godt, med faktisk er "en
>> sten" et udtryk for en fragmentationstørrelse på en bjergart der er
>>imellem 2 og 20 cm i diameter.
Du kender nok ikke Damestenen på Fyn? Mon ikke den er 15 meter?
(større?)
--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
Bertel Lund Hansen
>Det er vel ikke sikkert at den korrekte geologiske betegnelsen er den
>korrekte betegnelsen i dette tilfelle?
Enig, også i resten af indlægget.
Bertel Lund Hansen
>*Så* er din dag reddet fordi jeg havde glemt et bogstav hva' ? tsk tsk...
Vi plejer at tage (og give) rettelser humoristisk og positivt.
Poul Erik Jørgensen
"Mette Tornager Eriksen" <mette...@NOSPAMhotmail.com> skrev i en
meddelelse news:9i9fu9$7ee$1...@sunsite.dk...
> Nu er jeg en belastende ordkløver, det ved jeg godt, med faktisk er "en
> sten" et udtryk for en fragmentationstørrelse på en bjergart der er
imellem
> 2 og 20 cm i diameter.
Ja, Mette, det er ordkløveri. Det har ikke noget med den sproglige
virkelighed i DK at gøre. Det lyder som et sprogligt kunstprodukt fra et
geologisk institut.
PEJ
Mette Tornager Eriksen
"Poul Erik Jørgensen" <J...@aalborghus.dk> skrev i en meddelelse
news:98J27.305$XM.1...@news.get2net.dk...
Denne gruppe burde hedde dk.ordkløveri og dens deltagere må for manges
vedkommende (ikke alle) kunne betragtes som helstøbte vaskeægte ordkløvere !
Du kan da umuligt mene helt seriøst at jeg ikke må have lov at påpege den
forkerte brug af et hyppigt anvendt dansk ord som "sten" ? Er det da ikke
det alle andre i denne gruppe også gør, mere eller mindre hele tiden påpeger
forkert brug af ord og sætningskonstruktioner ?
Hvis det var dig der var specialist i et fag og dets termer ville du sikkert
også gøre op mærksom på når en af disse blev brugt ukorrekt i daglig tale ?
Nu er dette bare et specielt tilfælde fordi hovedparten af den danske
befolkning ikke ved meget om geologi, men det berettiger jo ikke at de alle
bruger et ord tilknyttet geologien forkert, vel ?
Jeg ved ikke meget om hesteavl, men alligevel går jeg jo heller ikke og
kalder hestens afkom for kalve. Hvis jeg gjorde det ville jeg sikkert også
meget hurtigt blive rettet i det.
hilsen
Mette
Henning Makholm
> Du kan da umuligt mene helt seriøst at jeg ikke må have lov at påpege den
> forkerte brug af et hyppigt anvendt dansk ord som "sten" ?
Næh - men du må forbrede dig på at få at vide at du er galt på den når
du fuser frem med en definition der strider mod almindelig brug af
ordet.
> Er det da ikke det alle andre i denne gruppe også gør, mere eller
> mindre hele tiden påpeger forkert brug af ord og
> sætningskonstruktioner ?
Alle andre i denne gruppe får også jævnligt, og med større eller
mindre ret, at vide at det er galt på den. Hvorfor vil netop du
undtages.
> Hvis det var dig der var specialist i et fag og dets termer ville du
> sikkert også gøre op mærksom på når en af disse blev brugt ukorrekt
> i daglig tale ?
Hvis et fag har brug for specialtermer med en snæver betydning som
ikke findes i dagligsproget i forvejen, har faget valget mellem
1. at omdefinere et dagligord til internt brug
2. at konstruere sig et fremmedord
Geologerne har fuld ret til at bruge mulighed 1. Men de har ikke
nogen videre moralsk adkomst til at kritisere resten af verden, når
resten af verden bliver ved med at bruge den dagligbetydning ordet
hele tiden har haft. Det er den slags man må tage med når man giver
sig til at omdefinere dagligord.
--
Henning Makholm "Check the sprog."
Thomas T
"Mette Tornager Eriksen" <mette...@NOSPAMhotmail.com> skrev:
> Hvis det var dig der var specialist i et fag og dets termer ville du
sikkert
> også gøre op mærksom på når en af disse blev brugt ukorrekt i daglig tale
?
> Nu er dette bare et specielt tilfælde fordi hovedparten af den danske
> befolkning ikke ved meget om geologi, men det berettiger jo ikke at de
alle
> bruger et ord tilknyttet geologien forkert, vel ?
Nu har vi brugt i daglig tale brugt ordet "sten" i over 1000 år uanset
størrelse. Så må geologerne virkelig undskylde at vi har anvendt, hugget og
kløvet ordet "sten" i så mange år på genstande der slet ikke er "sten", men
"grus" og "klippestykker". Faktisk måtte vi låne os til både "klippe" og
"grus" for 700-800 år siden for bare at have et ordforråd til at rette op på
fejlen.
99,99 % af befolkningen - og tidligere var det vist endnu flere - har taget
fejl siden tidernes morgen!
Thomas T.
Mette Tornager Eriksen
"Thomas T" <t...@thomasSLETDETTEthorsen.dk> skrev i en meddelelse
news:raK27.1978$6x5.2...@news000.worldonline.dk...
>snip<
> 99,99 % af befolkningen - og tidligere var det vist endnu flere - har
taget
> fejl siden tidernes morgen!
>
> Thomas T.
Se venligst mit svar til Henning Makholm.
Mette Tornager Eriksen
"Henning Makholm" <hen...@makholm.net> skrev i en meddelelse
news:yahg0c4...@tandgnjost.diku.dk...
> Alle andre i denne gruppe får også jævnligt, og med større eller
> mindre ret, at vide at det er galt på den. Hvorfor vil netop du
> undtages.
*s* Fordi det er mig der tilsyneladene ved væsentligt mere end jer andre på
netop dette område.
Hmm gad i øvrigt vide hvorfor englænderne mon skelner imellem "pebble",
"stone" og "rock", mens danskere hovedløst kalder alt for en sten, fremfor
retteligt silt, sand, grus, sten, og klippe afhængigt af størrelsen :-)
Kan det mon være fordi englænderne ikke er blevet oplyst af dine klog ord om
dette emne som netop du Henning ved så meget om ? :
> Men de [geologerne] har ikke
> nogen videre moralsk adkomst til at kritisere resten af verden, når
> resten af verden bliver ved med at bruge den dagligbetydning ordet
> hele tiden har haft. Det er den slags man må tage med når man giver
> sig til at omdefinere dagligord.
Danskerne ? Du mener resten af danskerne, ikke ? For "resten af verden" kan
nemlig godt finde ud af det.
hilsen
Mette
Bertel Lund Hansen
>Du kan da umuligt mene helt seriøst at jeg ikke må have lov at påpege den
>forkerte brug af et hyppigt anvendt dansk ord som "sten" ?
Det er ikke forkert. Se Hennings svar.
>Er det da ikke det alle andre i denne gruppe også gør, mere eller mindre
>hele tiden påpeger forkert brug af ord og sætningskonstruktioner ?
Jo - ud fra gængs sprogbrug.
>Hvis det var dig der var specialist i et fag og dets termer ville du sikkert
>også gøre op mærksom på når en af disse blev brugt ukorrekt i daglig tale ?
Det kunne jeg ikke drømme om, og jeg mener heller ikke at jeg har
gjort det. I så fald kunne jeg ellers have haft travlt:
vægt
masse
energi
strøm
kraft
fart
hastighed
vejlængde
osv.
>Nu er dette bare et specielt tilfælde fordi hovedparten af den danske
>befolkning ikke ved meget om geologi, men det berettiger jo ikke at de alle
>bruger et ord tilknyttet geologien forkert, vel ?
Hvornår er rettigheden til "sten" overgået til geologerne?
>Jeg ved ikke meget om hesteavl, men alligevel går jeg jo heller ikke og
>kalder hestens afkom for kalve.
Nej, det er jo forkert - og tilfældigvis falder biologernes og
dagligsprogets brug af ordene her sammen.
Thomas T
"Mette Tornager Eriksen" <mette...@NOSPAMhotmail.com> wrote in message
news:9ifr30$5bp$1...@sunsite.dk...
> Danskerne ? Du mener resten af danskerne, ikke ?
> For "resten af verden" kan nemlig godt finde ud af det.
Så er det derfor at det hedder Stonehenge. I virkeligheden er stenene kun 20
cm høje. At de skulle være flere meter høje, er hermed afvist som et falsum.
Så gider jeg ikke at rejse derud bare for at se dem!
Thomas T.
Poul Erik Jørgensen
"Mette Tornager Eriksen" <mette...@NOSPAMhotmail.com> skrev i en
> > "Mette Tornager Eriksen" <mette...@NOSPAMhotmail.com> skrev i en
> > meddelelse news:9i9fu9$7ee$1...@sunsite.dk...
> > > Nu er jeg en belastende ordkløver, det ved jeg godt,
> Denne gruppe burde hedde dk.ordkløveri og dens deltagere må for manges
> vedkommende (ikke alle) kunne betragtes som helstøbte vaskeægte ordkløvere
!
Nu kan jeg altså ikke lade være at drille.
Poul Erik Jørgensen skrev:
"Ja, Mette, det er ordkløveri. Det har ikke noget med den sproglige
virkelighed i DK at gøre. Det lyder som et sprogligt kunstprodukt fra et
geologisk institut."
- Kære Mette. Jeg forstår ikke din sommerlige vrede over at jeg giver dig
ret. Her i gruppen bliver vi først rigtigt vrede, hvis vi får uret.
PEJ
Mette Tornager Eriksen
"Mette Tornager Eriksen" <mette...@NOSPAMhotmail.com> skrev i en
meddelelse news:9ifr30$5bp$1...@sunsite.dk...
> Hmm gad i øvrigt vide hvorfor englænderne mon skelner imellem "pebble",
> "stone" og "rock", mens danskere hovedløst kalder alt for en sten, fremfor
> retteligt silt, sand, grus, sten, og klippe afhængigt af størrelsen :-)
Det er lang tid siden jeg har brugt det, så jeg fik lige de engelske
benævnelser galt i halsen.
Her kommer de rigtige:
- clay less than 1/256 mm - too fine to feel gritty between finger or teeth
- silt 1/256 - 1/16 - can't see with magnifying glass, but feels gritty with
teeth
- sand 1/16 - 2 mm visible grains
- 2 mm - 4mm granules
- 4mm - 64 mm pebbles (to tennis ball)
- 64mm -256 mm cobbles (to basketball)
- bigger than 256mm - boulder
hilsen
Mette
Mette Tornager Eriksen
"Poul Erik Jørgensen" <J...@aalborghus.dk> skrev i en meddelelse
news:wlK27.450$XM.2...@news.get2net.dk...
> - Kære Mette. Jeg forstår ikke din sommerlige vrede over at jeg giver dig
> ret. Her i gruppen bliver vi først rigtigt vrede, hvis vi får uret.
Jamen, så er det vist tid til at blive vred, Poul :-)
....men lad det nu ikke gå ud over konen ....gå hellere udenfor og kast med
nogle store sten ! (dvs < 20 cm)
Mette
Bertel Lund Hansen
>*s* Fordi det er mig der tilsyneladene ved væsentligt mere end jer andre på
>netop dette område.
Hvorfor tror du det?
>Hmm gad i øvrigt vide hvorfor englænderne mon skelner imellem "pebble",
>"stone" og "rock", mens danskere hovedløst kalder alt for en sten, fremfor
>retteligt silt, sand, grus, sten, og klippe afhængigt af størrelsen :-)
"Hovedløst"? Jeg mener sandelig ikke at jeg bruger sproget
hovedløst, og skulle jeg finde det passende, kunne jeg sagtens
sige både "sand", grus", "sten", "klippe", "småsten",
"kampesten", "strandsten", "fint sand", "flyvesand", og i
fremtiden kan jeg også sige "silt" når jeg lige har fundet ud af
hvad det betyder.
>Kan det mon være fordi englænderne ikke er blevet oplyst af dine klog ord om
>dette emne som netop du Henning ved så meget om ?
Utvivlsomt. Henning har vist ikke holdt ret mange foredrag om
sten i engelsksprogede lande. Men jeg er forbavset over at du
regner engelsktalende for mindre hovedløse end dansktalende. Hvad
bygger du det på?
>Danskerne ? Du mener resten af danskerne, ikke ? For "resten af verden" kan
>nemlig godt finde ud af det.
Hvorfor tror du det? Der er ingen synderlig forskel på
engelsktalendes brug af "stone" (i betydningen sten), tyskernes
brug af "Stein" og danskernes brug af "sten".
Lad os spørge Merriam-Webster om "stone":
Date: before 12th century
1 : a concretion of earthy or mineral matter:
a (1) : such a concretion of indeterminate size or
shape
(2) : ROCK
b: a piece of rock for a specified function: as
(1) : a building block
(2) : a paving block
(3) : a precious stone : GEM
(4) : GRAVESTONE
(5) : GRINDSTONE
(6) : WHETSTONE
(7) : a surface upon which a drawing, text, or
design to be lithographed is drawn or transferred
2 : something resembling a small stone: as
a : CALCULUS 3a
b : the hard central portion of a drupaceous fruit (as a
peach)
c : a hard stony seed (as of a date)
3 plural usually stone : any of various units of weight;
especially : an official British unit equal to 14 pounds (6.3
kilograms)
4 a : CURLING STONE
b : a round playing piece used in various games (as
backgammon or go)
5 : a stand or table with a smooth flat top on which to impose or
set type
Thomas T
"Mette Tornager Eriksen" <mette...@NOSPAMhotmail.com> wrote in message
> - clay less than 1/256 mm
> - silt 1/256 - 1/16 -
> - sand 1/16 - 2 mm visible grains
> - 2 mm - 4mm granules
> - 4mm - 64 mm pebbles
> - 64mm -256 mm cobbles
> - bigger than 256mm - boulder
Tak! Det er faktisk meget interessant. Det er jo en helt geologisk parlør.
Rart at vide, hvis man skulle falde i snak med en sådan på et tidspunkt. Så
ved man hvad "hinanden" taler om.
Men jeg hører da ofte andre ord anvendt for "geologiske fragmenter" i disse
størelser: Grit, gravel, stone, rock osv. Tager briterne nu også fejl, eller
er det stadig bare danskerne?
Thomas T.
Mette Tornager Eriksen
"Bertel Lund Hansen" <nosp...@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:9dsmkt8ensoesrt57...@sunsite.dk...
> Mette Tornager Eriksen skrev:
>
> >*s* Fordi det er mig der tilsyneladene ved væsentligt mere end jer andre
på
> >netop dette område.
>
> Hvorfor tror du det?
Jeg har undervisningskompetance i geologi på gymnasieniveau.
> >Danskerne ? Du mener resten af danskerne, ikke ? For "resten af verden"
kan
> >nemlig godt finde ud af det.
>
> Hvorfor tror du det? Der er ingen synderlig forskel på
> engelsktalendes brug af "stone" (i betydningen sten), tyskernes
> brug af "Stein" og danskernes brug af "sten".
Jo
> Lad os spørge Merriam-Webster om "stone":
Ja men lad os så også lige spørge Wentworth:
Classification by grain size according to the Wentworth size class:
- clay less than 1/256 mm - too fine to feel gritty between finger or teeth
- silt 1/256 - 1/16 - can't see with magnifying glass, but feels gritty with
teeth
- sand 1/16 - 2 mm visible grains
- 2 mm - 4mm granules
- 4mm - 64 mm pebbles (to tennis ball)
- 64mm -256 mm cobbles (to basketball)
- bigger than 256mm - boulder
Remember:
If it is smaller than 1/16 mm > mud
If it is between 1/16 mm and 2 mm > sand
If it is larger than 2 mm > gravel
Mette Tornager Eriksen
"Thomas T" <t...@thomasSLETDETTEthorsen.dk> skrev i en meddelelse
news:iAK27.1988$6x5.2...@news000.worldonline.dk...
Det er min opfattelse at britterne i deres sprogbrug er mere acancerede når
det kommer til ordvalget i klassifikationen af bjergarter og og definitionen
af kornstørrelser på bjergartsfragmenter. Men hvad 60 millioner forskellig
mennesker i GB gør, skal jeg ikke kunne stå inde for. Men at slå danskernes
"sten", der tilsyneladene dækker stort set alt hvad der er hårdt og rundt i
jeres terminologi, kræver vist ikke så meget.
Mette
Thomas Martin Widmann
> "Bertel Lund Hansen" <nosp...@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
> news:9dsmkt8ensoesrt57...@sunsite.dk...
> > Mette Tornager Eriksen skrev:
> >
> > >*s* Fordi det er mig der tilsyneladene ved væsentligt mere end jer andre
> på
> > >netop dette område.
> >
> > Hvorfor tror du det?
>
> Jeg har undervisningskompetance i geologi på gymnasieniveau.
Det var vist ikke det, der var pointen. Om du så havde en doktorgrad
i geologi, ville det ikke gøre dig mere kvalificeret til at udtale dig
om ordet "sten"s betydning på almindeligt dansk.
> > >Danskerne ? Du mener resten af danskerne, ikke ? For "resten af
> > >verden" kan nemlig godt finde ud af det.
> >
> > Hvorfor tror du det? Der er ingen synderlig forskel på
> > engelsktalendes brug af "stone" (i betydningen sten), tyskernes
> > brug af "Stein" og danskernes brug af "sten".
>
> Jo
Hvad da? Det skulle vel ikke være tilfældet, at du oftest har mødt
det engelske ord "stone" i geologiske bøger, hvorimod du trods alt
ganske ofte hører almindelige danskere sige "sten"?
Måske ville en engelsk geolog, som af en eller anden grund ofte læste
geologiske tekster på dansk, have den modsatte opfattelse af dig?
> > Lad os spørge Merriam-Webster om "stone":
>
> Ja men lad os så også lige spørge Wentworth:
>
> Classification by grain size according to the Wentworth size class:
> - clay less than 1/256 mm - too fine to feel gritty between finger or teeth
> - silt 1/256 - 1/16 - can't see with magnifying glass, but feels gritty with
> teeth
> - sand 1/16 - 2 mm visible grains
> - 2 mm - 4mm granules
> - 4mm - 64 mm pebbles (to tennis ball)
> - 64mm -256 mm cobbles (to basketball)
> - bigger than 256mm - boulder
> Remember:
> If it is smaller than 1/16 mm > mud
> If it is between 1/16 mm and 2 mm > sand
> If it is larger than 2 mm > gravel
Jeg mener ikke, nogen har anfægtet disse ords betydning inden for
geologien.
/Thomas
--
Thomas Martin Widmann, Universitetsparken 8, 2., -333, DK-8000 Århus C
Tel.: 7028 4406 * (park) 8942 7333 * (mob.) 2167 6127 * (SDS) 8733 4465
<mailto:vira...@daimi.au.dk> <URL:http://www.daimi.au.dk/~viralbus>
MA stud. (ling-dat); stud.prog.; aktiv radikal; formand/DK-TUG; T4ONF/TK
Mette Tornager Eriksen
"Mette Tornager Eriksen" <mette...@NOSPAMhotmail.com> skrev i en
meddelelse news:9ift1l$9os$1...@sunsite.dk...
> Det er min opfattelse at britterne i deres sprogbrug er mere acancerede
når
> det kommer til ordvalget i klassifikationen af bjergarter og og
definitionen
> af kornstørrelser på bjergartsfragmenter. Men hvad 60 millioner forskellig
> mennesker i GB gør, skal jeg ikke kunne stå inde for. Men at slå
danskernes
> "sten", der tilsyneladene dækker stort set alt hvad der er hårdt og rundt
i
> jeres terminologi, kræver vist ikke så meget.
>
> Mette
^^^^^^^^^^^^
Næste gang giver jeg mig tid til at læse korrektur inden jeg trykker >send<
:-)
Thomas Martin Widmann
> Men at slå danskernes "sten", der tilsyneladene dækker stort set alt
> hvad der er hårdt og rundt i jeres terminologi, kræver vist ikke så
> meget.
Uha nej, en sten kan sagtens være kantet! :-)
Thomas T
"Thomas Martin Widmann" <vira...@humulus.daimi.au.dk> skrev
> Uha nej, en sten kan sagtens være kantet! :-)
Ja, og skære hul i ens dæk og slange. Selv om den kun er 3-4 mm!
Thomas T.
Thomas T
"Mette Tornager Eriksen" <mette...@NOSPAMhotmail.com> wrote in message
> Det er min opfattelse at britterne i deres sprogbrug er
> mere acancerede når det kommer til ordvalget i klassifikationen
> af bjergarter og og definitionen af kornstørrelser på
> bjergartsfragmenter. Men hvad 60 millioner forskellig
> mennesker i GB gør, skal jeg ikke kunne stå inde for.
> Men at slå danskernes "sten", der tilsyneladene dækker
> stort set alt hvad der er hårdt og rundt i
> jeres terminologi, kræver vist ikke så meget.
Se Bertels svar. Vi ca. 5 millioner der taler dansk, kan sagtens kalde sten
noget forskelligt når der er brug for det.
Thomas T.
Ole Andersen
"Mette Tornager Eriksen" <mette...@NOSPAMhotmail.com> wrote in message
>
...
> ....men lad det nu ikke gå ud over konen ....gå hellere udenfor og kast
med
> nogle store sten ! (dvs < 20 cm)
>
Og hvilken størrelse grundfjeldsfragment er det så man *ikke* skal kaste med
når man bor i et glashus? Må man godt kaste med 21 cm store klippestykker?
Så er der naturligvis også Hvissingestenen, der så større ud sidst jeg var
ude ved den.
Ole
--
Ole Andersen
Brøndbyøster, Denmark
Remove almost half the address to reply to me.
Mette Tornager Eriksen
"Thomas T" <t...@thomasSLETDETTEthorsen.dk> skrev i en meddelelse
> Se Bertels svar. Vi ca. 5 millioner der taler dansk, kan sagtens kalde
sten
> noget forskelligt når der er brug for det.
Nåååå du mener ligesom Rokkestenen på Bornholm og andre smukke eksempler ;-)
Mette
Thomas T
"Ole Andersen" <palnatoke...@get2netget2net.dk> wrote in message
news:9ifu2v$2se7$1...@news.cybercity.dk...
> Så er der naturligvis også Hvissingestenen, der så større ud sidst jeg var
> ude ved den.
For ikke at tale om det store af Jellingeklippestykkerne.
Thomas T.
Mette Tornager Eriksen
"Ole Andersen" <palnatoke...@get2netget2net.dk> skrev i en meddelelse
news:9ifu2v$2se7$1...@news.cybercity.dk...
> Og hvilken størrelse grdfjeldsfragmentun er det så man *ikke* skal kaste
med
> når man bor i et glashus?
Sten ! ...er du lidt langsom eller hvad ?
> Så er der naturligvis også Hvissingestenen, der så større ud sidst jeg var
> ude ved den.
Det er meget muligt, jeg kender den ikke, jeg bor herinde på stenbroen hvor
vi ikke har så meget af den slags (nu må du endelige ikke tro at jeg
bogstavligt talt bor på en "sten-bro", det er bare en talemåde vi danskere
har der ellers er så gode til at bruge ordet "sten" korrekt i _alle_
sammenhæng ;-)
Thomas T
> Det er meget muligt, jeg kender den ikke, jeg bor
> herinde på stenbroen hvor vi ikke har så meget
> af den slags (nu må du endelige ikke tro at jeg
> bogstavligt talt bor på en "sten-bro", det er bare
> en talemåde vi danskere har der ellers er så gode
> til at bruge ordet "sten" korrekt i _alle_
> sammenhæng ;-)
Hvis du med stenbroen mener København så skal du ellers ikke så langt væk
for at finde den. Godt nok skal du forbi Valby Bakke, men ellers kun til
Hvissinge ved Glostrup. Det er sjællands største... sten... Den vejer 250
tons. Det giver en ret stor massefylde hvis den kun er på 20 cm.
Her er et billede:
http://www.vestskov.dk/hvissingehus/beskriv/hh_omraadet.htm
Thomas T.
Stefan Holm
> Du kan da umuligt mene helt seriøst at jeg ikke må have lov at påpege den
> forkerte brug af et hyppigt anvendt dansk ord som "sten" ?
Altså skulle jeg blande mig, hvis nogen sagde, at integration var
noget med indvandrere? I mit fag er det nemlig noget, man gør ved
funktioner.
Mette Tornager Eriksen
"Thomas T" <t...@thomasSLETDETTEthorsen.dk> skrev i en meddelelse
news:G8L27.1996$6x5.2...@news000.worldonline.dk...
> Det er sjællands største... sten... Den vejer 250
> tons. Det giver en ret stor massefylde hvis den kun er på 20 cm.
Nej sjællands største sten er 20 cm i diameter og dem er der mange af.
Hvissingestenen kan du nok efterhånden forstå, er derfor ikke sjællands
største sten men sikkert et ganske udemærket stykke bjergart, formentlig
kommet hertil fra den phenoskandiske højderyg dvs. (den svodonovediske
bjergkæde) altså de peneplaniserede bjerge i Sverige og Norge, dette skal
jeg dog ikke kunne sige med sikkerhed uden at have set vidunderet.
Men hvad gør dette klippestykke så specielt ? Nu er jeg blevet nysgerrig.
Mette
Bertel Lund Hansen
>Jeg har undervisningskompetance i geologi på gymnasieniveau.
Jo, og det er mere end jeg har, men du kender ikke de andres
kvalifikationer - eller blot viden.
>> Hvorfor tror du det? Der er ingen synderlig forskel på
>> engelsktalendes brug af "stone" (i betydningen sten), tyskernes
>> brug af "Stein" og danskernes brug af "sten".
>Jo
Argumenter?
>Ja men lad os så også lige spørge Wentworth:
Er det en geologisk fagbog (som jeg tror)?
Du har stadig ikke fattet at vi har (mindst) to sproglige
niveauer i sving: der er det geologiske som du er helt forblindet
af, og så er der hverdagssproget som er noget ældre end den
geologiske videnskab.
Hvis du tager engelske geologer, kan de sikkert slynge om sig med
præcise definitioner, ligesom du kan. Hvis du tager en almindelig
borger i England, så render de altså ikke rund med en tommestok
(husk nu: engelske tommer!) og måler efter før de kalder en sten
for en "stone".
>If it is larger than 2 mm > gravel
Jamen det er da altsammen så vældigt.
Thomas T
"Mette Tornager Eriksen" <mette...@NOSPAMhotmail.com> wrote in message
> Nej sjællands største sten er 20 cm i diameter og dem er der mange af.
> Hvissingestenen kan du nok efterhånden forstå, er derfor ikke sjællands
> største sten men sikkert et ganske udemærket stykke bjergart, formentlig
> kommet hertil fra den phenoskandiske højderyg dvs. (den svodonovediske
> bjergkæde) altså de peneplaniserede bjerge i Sverige og Norge, dette skal
> jeg dog ikke kunne sige med sikkerhed uden at have set vidunderet.
>
> Men hvad gør dette klippestykke så specielt ? Nu er jeg blevet nysgerrig.
At det er Sjællands største [indsæt korrekt geologisk betegnelse her] som
(ikke nødvendigvis af egen vilje) ganske givet er kommet hertil fra den
phenoskandiske (hedder det i øvrigt ikke "fennoskandiske" betydende
finsk-skandinavisk og sueco-/suedonorvegisk betydende svensk-norsk?)
højderyg, altså de peneplaniserede bjerge i Sverige og Norge.
Og så kan det besøges på en eftermiddag hvis man bor på [indsæt korrekt
geologisk betegnelse her]broen. Der gøres opmærksom på at en del af vejene i
området er belagt med [indsæt korrekt geologisk betegnelse her].
Thomas T.
Bertel Lund Hansen
>Og hvilken størrelse grundfjeldsfragment er det så man *ikke* skal kaste med
>når man bor i et glashus? Må man godt kaste med 21 cm store klippestykker?
At tænke sig at palæstinenserne og jøderne for 2000 år siden slet
ikke stenede folk. De klippede dem.
Bertel Lund Hansen
>Det er meget muligt, jeg kender den ikke, jeg bor herinde på stenbroen hvor
>vi ikke har så meget af den slags (nu må du endelige ikke tro at jeg
>bogstavligt talt bor på en "sten-bro", det er bare en talemåde vi danskere
>har
Hvad? Det kan du da ikke mene alvorligt.
Hvad skal vi *rigtigt* kalde den?
Tom Wagner
<mette...@NOSPAMhotmail.com> wrote:
>Jeg har undervisningskompetance i geologi på gymnasieniveau.
Det er da godt, at det ikke er i dansk, for du kan ikke stave til
kompetence.
Og du ville få vanskeligt ved at læse Jens Vejmand med dine elever
"Hans liv var fuldt af sten, men på hans grav - i døden, man gav ham
aldrig en."
Mere sagligt: Alle fagfolk må leve med, at fagtermer bruges "forkert"
af lægfolk. Ordet frustration kan fx i daglig tale betyde alt fra
forvirring til raseri; i psykologien har det en meget snævrere
betydning, omend den ikke lader sig definere operationelt som dine
sten.
Tom
Thomas T
"Bertel Lund Hansen" <nosp...@lundhansen.dk> skrev:
> Du har stadig ikke fattet at vi har (mindst) to
> sproglige niveauer i sving: der er det geologiske
> som du er helt forblindet af, og så er der
> hverdagssproget som er noget ældre end den
> geologiske videnskab.
Dog ikke ældre end genstandsfeltet for den geologiske videnskab.
> Hvis du tager engelske geologer, kan de sikkert
> slynge om sig med præcise definitioner, ligesom
> du kan. Hvis du tager en almindelig borger i
> England, så render de altså ikke rund med en
> tommestok (husk nu: engelske tommer!) og
> måler efter før de kalder en sten
> for en "stone".
Tommerne, dem er de så småt ved at smide ud derovre, selv om der jo nok går
et stykke tid. De er jo blevet forbudt for handlende (udelukkende) at handle
i fod, tommer, ounces, pund (sterling dog undtaget!) osv. Nu mangler vi
snart bare at de begynder at køre i den rigtige side af vejen!
Thomas T.
Tom Wagner
<vira...@humulus.daimi.au.dk> wrote:
>Uha nej, en sten kan sagtens være kantet! :-)
Fx kantsten.
Tom
R.N.
"Mette Tornager Eriksen" <skrev i en meddelelse
>
>
> > Og hvilken størrelse grdfjeldsfragmentun er det så man *ikke* skal kaste
> med.....
Er der spørgetid hos en faguddannet geolog her i gruppen lige nu? Så ville
jeg gerne spørge
om noget vedr. en stenøkse, som ikke er af flint, det er en trindøkse, som
jeg har gravet op
nede ved Strøby Egede. Jeg har en opslagsbog, hvri der står: trindøkser er
lavet af grønsten, der fortrinsvis er finkornede diabaser, ved
prikhugning...
1) Min trindøkse er ikke grønlig, den er absolut kun grå, hvilken bjergart
er det så ?
2) Man taler også om Limhamnøkser af bjergart. De er fundet i Limhamn ved
Malmø, hvilken
type bjergart har man brugt til at hugge økser af i Limhamn for 6.000 år
siden??
3) Hvor gamle er de ejendommelige karstbjerge, man ser i hele Dalmatien??
Jeg venter spændt på om jeg kan få svar på spørgsmålene.
På forhånd tak!
M.v.h. Ruth
Peter Brandt Nielsen
> Denne gruppe burde hedde dk.ordkløveri og dens deltagere må for manges
> vedkommende (ikke alle) kunne betragtes som helstøbte vaskeægte ordkløvere !
Det har du ganske givet ret i.
> Du kan da umuligt mene helt seriøst at jeg ikke må have lov at påpege den
> forkerte brug af et hyppigt anvendt dansk ord som "sten" ?
Hvad er det, der gør den forkert? At man i geologien har valgt at bruge
udtrykket sten om en bestemt størrelse genstand lavet af... sten (!),
betyder ikke, at det er forkert at kalde en sten for en sten og en spade
for en spade for almindelige danskere. Vil du også have os til at sige
"han sover som en bjergart", "Jellingeklippen" eller "Rokkefragmentet"?
--
Peter Brandt Nielsen
http://brandtnielsen.adr.dk
Bertel Lund Hansen
>Er der spørgetid hos en faguddannet geolog her i gruppen lige nu? Så ville
>jeg gerne spørge om noget vedr. en stenøkse,
Har du målt efter? Er det ikke en klippeøkse?
Poul Erik Jørgensen
"Bertel Lund Hansen" <nosp...@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:qo0nktgagdfnu9jpc...@sunsite.dk...
> At tænke sig at palæstinenserne og jøderne for 2000 år siden slet
> ikke stenede folk. De klippede dem.
Og nu vi er ved det bibelske:
Hvad var det David slyngede i hovedet på Goliat fra Gat? Se løsningen i 1.
Samuelsbog kap. 17, 49 - hvis du tør!
PEJ
Peter Makholm
> Mere sagligt: Alle fagfolk må leve med, at fagtermer bruges "forkert"
> af lægfolk. Ordet frustration kan fx i daglig tale betyde alt fra
Nej. Fagfolk må leve med at lægfolk ikke bruger ord i den
fagspecifikke betydning, når de (fagfolkene) lave fagord ved at give
dagligdags ord mere præcise definitioner.
Jeg kan forstå en fagmands fustration, hvis faget har opfundet et ord,
som så bliver spredt i befolkningen i en udvendet form. Men tager man
et ord som "sten", som jeg formoder er et arveord, så må man bare leve
med at fagfolkene bruger det forkert (i strid med ordets egentlige
betydning)
--
Jeg svarede ikke på dit spørgsmål, vel?
Bertel Lund Hansen
>Jeg kan forstå en fagmands fustration, hvis faget har opfundet et ord,
>som så bliver spredt i befolkningen i en udvendet form.
Det forstår jeg ikke. Det er en proces der svarer til at de selv
tager et udvandet ord og gør præcist.
Hvis man er bevidst omkring sit sprog, kan man tale på ret mange
sproglige planer. Det kræver ikke den store kunst at registrere
hvilket der vil fungere mest hensigtsmæssigt medmindre man lider
af tunnelvision, også kaldet snæversyn.
Peter Makholm
> >Jeg kan forstå en fagmands fustration, hvis faget har opfundet et ord,
> >som så bliver spredt i befolkningen i en udvendet form.
> Hvis man er bevidst omkring sit sprog, kan man tale på ret mange
> sproglige planer. Det kræver ikke den store kunst at registrere
Det er måske ikke så meget en sproglig fustration som en faglig
fustration. Lidt lige som når ens fagområde bliver omtalt i
Illustreret Videnskab og man opdager hvor upræcist det tidsskrift
egentligt er.
Bertel Lund Hansen
>Det er måske ikke så meget en sproglig fustration som en faglig
>fustration. Lidt lige som når ens fagområde bliver omtalt i
>Illustreret Videnskab og man opdager hvor upræcist det tidsskrift
>egentligt er.
Det synes jeg er en anden problemstilling. Hvis man formidler
videnskab, må man også formidle den præcision der hører med. At
IV er upræcist er vist i øvrigt ikke kun et sprogligt problem. På
Fidonet skrev en astronom engang at han jævnligt blev belemret af
håbefulde studerende som havde travlt med at oversætte en
amerikansk artikel om astronomiske emner til dansk. Den skulle
trykkes i IV. De havde, ifølge astronomen, sjældent forstand på
hvad de skrev om.
Henning Makholm
> Jeg har undervisningskompetance i geologi på gymnasieniveau.
Det giver dig viden om fagudtryk. Det har øjensynlig ikke givet dig
spor viden om at fagudtryks snævre betydning kun gælder i snævre
faglige sammenhænge.
--
Henning Makholm "*Vi vil ha wienerbrød!*"
Peter Bjerre Rosa
> Jeg har undervisningskompetance i geologi på gymnasieniveau.
Hvor mange gymnasier udbyder geologi som fag?
Mvh.
Peter
Flemming Lindblad Johansen
> >Jeg kan forstå en fagmands fustration, hvis faget har opfundet et ord,
> >som så bliver spredt i befolkningen i en udvendet form.
>
> Det forstår jeg ikke. Det er en proces der svarer til at de selv
> tager et udvandet ord og gør præcist.
Men fagfolkene har vel lidt en fornemmelse af at deres "ophavsret"
er blevet krænket. Det sker ikke den anden vej.
Jeg lader mig ikke så meget gå på af den slags og kunne ikke finde
på at rette andre når de siger "internettet" om World Wide Web og
"hastighed" om fart osv.
--
Flemming Lindblad Johansen
http://krypton.dk
Søren Thuesen
> Jeg lader mig ikke så meget gå på af den slags og kunne ikke finde
> på at rette andre når de siger "internettet" om World Wide Web og
> "hastighed" om fart osv.
Med fare for at ribbe op i en gammel tråd (min hukommelse i
dk.kultur.sprog går kun ca. halvandet år tilbage), så retter jeg ofte
"internettet" udtalt "indernettet", når jeg hører det. Hører andre også
dette i medierne af og til?
--
Søren
Peter Makholm
> dk.kultur.sprog går kun ca. halvandet år tilbage), så retter jeg ofte
> "internettet" udtalt "indernettet", når jeg hører det. Hører andre også
> dette i medierne af og til?
Retter du det også når folk siger 'indernational'
Søren Thuesen
> Retter du det også når folk siger 'indernational'
Det er jeg ikke sikker på, jeg har hørt.
--
Søren
Bertel Lund Hansen
>dk.kultur.sprog går kun ca. halvandet år tilbage), så retter jeg ofte
>"internettet" udtalt "indernettet", når jeg hører det. Hører andre også
>dette i medierne af og til?
Ikke så jeg har bemærket det, undtagen på amerikansk, men de er
jo også skøre, de amerikanere (dok, dok). Dollar Bill siger
"innerned".
Thomas Martin Widmann
> Søren Thuesen skrev:
>
> >dk.kultur.sprog går kun ca. halvandet år tilbage), så retter jeg ofte
> >"internettet" udtalt "indernettet", når jeg hører det. Hører andre også
> >dette i medierne af og til?
>
> Ikke så jeg har bemærket det, undtagen på amerikansk, men de er
> jo også skøre, de amerikanere (dok, dok). Dollar Bill siger
> "innerned".
Med /d/ til sidst???
/Thomas
--
Thomas Martin Widmann, Universitetsparken 8, 2., -333, DK-8000 Århus C
Tel.: 7028 4406 * (park) 8942 7333 * (mob.) 2167 6127 * (SDS) 8733 4465
<mailto:vira...@daimi.au.dk> <URL:http://www.daimi.au.dk/~viralbus>
MA stud. (ling-dat); stud.prog.; aktiv radikal; formand/DK-TUG; T4ONF/TK
Mette Tornager Eriksen
"Peter Brandt Nielsen" <bra...@etklikherfra.dk> skrev i en meddelelse
news:9ihvke$r5g$1...@sunsite.dk...
> "Peter Bjerre Rosa"
> > > Jeg har undervisningskompetance i geologi på gymnasieniveau.
> >
> > Hvor mange gymnasier udbyder geologi som fag?
>
> præsenterer Mette sig dog som geograf, så mon ikke hun skal
> være undskyldt?
Som geograf _kan_ man som jeg have undervisningskompetence i gymnasiet, men
behøver ikke at have det. Faget geografi i gymnasiet er på trods af navnet,
lige dele geologi og geografi. Geografielen er igen lige dele natur- og
kulturgeografi.
Mette
Peter Brandt Nielsen
> > Jeg har undervisningskompetance i geologi på gymnasieniveau.
>
> Hvor mange gymnasier udbyder geologi som fag?
Ja, det var minsandten også et godt spørgsmål. Andetsteds
præsenterer Mette sig dog som geograf, så mon ikke hun skal
være undskyldt?
--
Bertel Lund Hansen
>> Ikke så jeg har bemærket det, undtagen på amerikansk, men de er
>> jo også skøre, de amerikanere (dok, dok). Dollar Bill siger
>> "innerned".
>Med /d/ til sidst?
Ja, men altså ikke blødt d. Han siger "net" omtrent som vi siger
"net" i "netop".
Thomas Martin Widmann
> Thomas Martin Widmann skrev:
>
> >> Ikke så jeg har bemærket det, undtagen på amerikansk, men de er
> >> jo også skøre, de amerikanere (dok, dok). Dollar Bill siger
> >> "innerned".
>
> >Med /d/ til sidst?
>
> Ja, men altså ikke blødt d. Han siger "net" omtrent som vi siger
> "net" i "netop".
Jeg ville ellers have formodet, han brugte et amerikansk /-t/.
Torsten
> "Henning Makholm" <hen...@makholm.net> skrev i en meddelelse
> news:yahg0c4...@tandgnjost.diku.dk...
>> Alle andre i denne gruppe får også jævnligt, og med større eller
>> mindre ret, at vide at det er galt på den. Hvorfor vil netop du
>> undtages.
> *s* Fordi det er mig der tilsyneladene ved væsentligt mere end jer andre på
> netop dette område.
I følge den logik, vil det kun være meget få af os, der har adkomst til
at diskutere ord og sprog her. Der findes jo trods alt fagområder hvis
speciale det er.
/Torsten
Bertel Lund Hansen
>Jeg ville ellers have formodet, han brugte et amerikansk /-t/.
Han taler sjusket.
Christian Iversen
Ja! Magen til mishandling af superbt ord skal man lede (aldeles) længe
efter!
--
Regards, Christian Iversen [FIDUSO]
Flawless.Dk: [http://domains.flawless.dk]
Do you have a (broken?) IBM75GXP Drive?
Please go to [http://ibm.flawless.dk]
Hans H.V. Hansen
> medmindre man lider
> af tunnelvision, også kaldet ....
Hovsa, Bertel - vil du nu også til at 'fidusere' englænderne? ;-/
--
med venlig hilsen
Hans
Bertel Lund Hansen
>> af tunnelvision, også kaldet ....
>Hovsa, Bertel - vil du nu også til at 'fidusere' englænderne? ;-/
Ikke helt, men det var ikke rigtigt.
M-W: 1. tunnel-visioned
Peter Bjoern
<mette...@NOSPAMhotmail.com> wrote in dk.kultur.sprog:
>Faget geografi i gymnasiet er på trods af navnet, lige dele geologi og geografi.
>Geografielen er igen lige dele natur- og kulturgeografi.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på at jeg har et par venner hvor medens
de læste geologi på universitet, var kulturgeografer nok det folkefærd de
af et godt hjerte foragtede mest :-)
Med venlig hilsen
Peter
Tom Wagner
<Peter...@image.dk> wrote:
>Jeg kan ikke lade være med at tænke på at jeg har et par venner hvor medens
>de læste geologi på universitet, var kulturgeografer nok det folkefærd de
>af et godt hjerte foragtede mest :-)
Grammatisk set er dit indlæg meget interessant!
Jeg kan dog ikke lade være med at tænke på, hvad det mon er, du vil
sige med det?
.
Tom
R.N.
"Bertel Lund Hansen" skrev i en meddelelse
> R.N. skrev:
>
> >Er der spørgetid hos en faguddannet geolog her i gruppen lige nu? Så
ville
> >jeg gerne spørge om noget vedr. en stenøkse,
>
> Har du målt efter? Er det ikke en klippeøkse?
Jeg ved ikke, hvor de klipper skulle befinde sig, når den er helt mørkegrå,
og fundet på Stevns. Men rent sprogligt er det jo også allerede kørt ud på
et sidespor, fordi jeg lod mig forlede til at tro, at debatten her var så
uvirkelig,
at det næsten var lige megt hvad der blev skrevet.
Derfor denne tøven med at åbne for denne post.
M.v.h. ruth
Bertel Lund Hansen
>> Har du målt efter? Er det ikke en klippeøkse?
>Jeg ved ikke, hvor de klipper skulle befinde sig, ...
Skidt med det. Det var en joke.
>og fundet på Stevns. Men rent sprogligt er det jo også allerede kørt ud på
>et sidespor, fordi jeg lod mig forlede til at tro, at debatten her var så
>uvirkelig, at det næsten var lige megt hvad der blev skrevet.
Hehe ... fin beskrivelse.
Du skal ikke tage dig af at vi kører debatten langt ud. Det sker
af og til.
Poul-Erik Andreasen
> Denne gruppe burde hedde dk.ordkløveri og dens deltagere må for manges
> vedkommende (ikke alle) kunne betragtes som helstøbte vaskeægte ordkløvere !
>
> Du kan da umuligt mene helt seriøst at jeg ikke må have lov at påpege den
> forkerte brug af et hyppigt anvendt dansk ord som "sten" ? Er det da ikke
> det alle andre i denne gruppe også gør, mere eller mindre hele tiden påpeger
> forkert brug af ord og sætningskonstruktioner ?
>
> Hvis det var dig der var specialist i et fag og dets termer ville du sikkert
> også gøre op mærksom på når en af disse blev brugt ukorrekt i daglig tale ?
> Nu er dette bare et specielt tilfælde fordi hovedparten af den danske
> befolkning ikke ved meget om geologi, men det berettiger jo ikke at de alle
> bruger et ord tilknyttet geologien forkert, vel ?
>
> Jeg ved ikke meget om hesteavl, men alligevel går jeg jo heller ikke og
> kalder hestens afkom for kalve. Hvis jeg gjorde det ville jeg sikkert også
> meget hurtigt blive rettet i det.
Ja men du vil sikkert også blive lidt irriteret hvis jeg sagde til dig
at det bruger til, at lyse op i dine stuer, at det ikke hedder en pære.
En pære det er noget man spiser. Det hedder en lampe, eller en gødelampe
hvis det skal være fint. Det som du sikkert kalder for en lampe, ja det
hedder i virkeligheden et amatur.
Sådan er de så meget.
Poul-Erik
Hans H.V. Hansen
..
> Ja men du vil sikkert også blive lidt irriteret hvis jeg sagde til dig
> at det bruger til, at lyse op i dine stuer, at det ikke hedder en pære.
> En pære det er noget man spiser. Det hedder en lampe, eller en gødelampe
> hvis det skal være fint. Det som du sikkert kalder for en lampe, ja det
> hedder i virkeligheden et amatur.
>
> Sådan er de så meget.
Ja, øjensynligt - 'gødelamper' [et øko-fænomén?] og 'amaturer' har jeg i
hvert tilfælde ikke tidligere hørt om; Men du skrev det jo også sent
(eller tidligt?) på dagen! :-))
Bertel Lund Hansen
>hvis det skal være fint. Det som du sikkert kalder for en lampe, ja det
>hedder i virkeligheden et amatur.
Hrm, "armatur". Det andet er lidt ... amatøragtigt.
Ole Andersen
"Poul-Erik Andreasen" <poul...@pea.dk> wrote in message
news:3B53AA77...@pea.dk...
...
> En pære det er noget man spiser. Det hedder en lampe, eller en gødelampe
> hvis det skal være fint.
Gødelampe.. ;-)
Ole
--
Ole Andersen
Brøndbyøster, Denmark
Remove almost half the address to reply to me.
Poul-Erik Andreasen
>
> Poul-Erik Andreasen skrev:
>
> >hvis det skal være fint. Det som du sikkert kalder for en lampe, ja det
> >hedder i virkeligheden et amatur.
>
> Hrm, "armatur". Det andet er lidt ... amatøragtigt.
>
al makt te di orblinne
Niels Bache
(palnatoke...@get2netget2net.dk):
> "Poul-Erik Andreasen" <poul...@pea.dk> wrote in message
> news:3B53AA77...@pea.dk...
> ....
> > En pære det er noget man spiser. Det hedder en lampe, eller en gødelampe
> > hvis det skal være fint.
> ....
>
> Gødelampe.. ;-)
[...]
Ja, du ved, sådan én med en 40 watts hestepære med topforspejling.
Hilsen,
Niels
--
______ Almost quite, but not entirely, unlike forty-two.
___/L_][_\\__ _ // Yet another | Niels Bache, Groenlandsvej 12 B
(___{__{__{___7 \X/ Amiga user!!! | DK-2800 Lyngby, Denmark
`(_)------(_)-' My other .sig is a Porsche... nba...@post5.tele.dk