Hvilke akkorder "passer sammen"
Ole Sørensen
4 eller 5 akkorder, mener jeg. Hvad kalder man det?
/ole
Mads Breddam
på
> 4 eller 5 akkorder, mener jeg. Hvad kalder man det?
At de er i samme toneart f. eks. Det vil ofte være gældende i hvert fald.
Hvis man går ud fra alm. dur/mol tonalitet så er det de akkorder som bygges
ud fra henholdsvis dur/mol skalaen, dog er tertsen i mol-dominanten ofte
hævet til en stor terts. Trinene i dur-skalaen er: 1 1 ½ 1 1 1 ½ og mol: 1 ½
1 1 ½ 1 1. Eks..: C-dur-skala: C, D, E, F, G, A, H. Akkorderne er så C:
C,E,G ; Dm: D,F,A. osv.
Men der er mange andre skalaer... I vestlig populær musik er de to
ovenstående dog absolut de mest brugte.
Der er også grupper af akkorder inden for en toneart som er "gode" - en
tonal kadance er funktionerne S,D,T som i Cdur er F, G, C.
Men men... Det her er /muligvis/ ikke så forståeligt. Så enten spørg lidt
mere konkret eller find en bog på biblioteket. Det er ikke så svært, men man
skal kende de grundlæggende principper for at forstå det.
--
Mvh.:
Mads Breddam
mbreddam(a)punkt.ku.dk
Olesen
"Ole Sørensen" <sorry...@asdsdfsjfa.com> skrev i en meddelelse
news:4394f177$0$11700$ba62...@nntp02.dk.telia.net...
> Der findes nogle grupper af akkorder som "passer sammen". Typisk grupper
> på 4 eller 5 akkorder, mener jeg. Hvad kalder man det?
Band in a box er din ven.
Der kan du lege og afprøve ting og sager på en nem måde.
Mini
news:4394f177$0$11700$ba62...@nntp02.dk.telia.net...
> på 4 eller 5 akkorder, mener jeg. Hvad kalder man det?
>
> /ole
Dette er den mest visuelle side jeg har fundet idet der er en masse
progressions maps.
Det ligner en mere grafisk udgave af kvintcirklen og det virker fint.
Der er også en del teori, hvis man ønsker at gå mere i dybden
Bemærk det fine generiske kort hvori tonerne indsættes efter nummer
Hvis I = A er IV = D og V = E (A-B-C-D-E-F-G - tæl selv efter), hvilket
danner den kendte 3 akkordsrundgang brugt i meget populærmusik blues o.l.
http://chordmaps.com/genmap.htm
Mini
Morten Bo Jensen
forståelsen af denne term er fundamentet for almindelig diatonisk
improvisation...
C durs tonemateriale er som bekendt de hvide tangenter, og det giver
følgende "relationer"...
C maj
Dm 9
Em7 (b9)
G maj (#11)
G7 (13)
Am9
Hm7 b5
Til disse 7 akkorder findes 7 unikke diatoniske skala´er som enhver
improvisatior skal kende... Der er ikke meget blues over dem, men der er
meget fusion jazz over den "doriske skala" (Dmol med c durs tonemateriale)
---
MBJ
Fisker
"Mini" <mini...@removeGmail.com> wrote in message
news:43971534$0$15782$1472...@news.sunsite.dk...
Den side kendte jeg ikke, rigtig gode tegninger.
tak for det.
MVH
Ole Fisker
Mads Breddam
> følgende "relationer"...
> C maj
> Dm 9
> Em7 (b9)
> G maj (#11)
> G7 (13)
F maj (#11)
Jeg tror ikke helt jeg forstår hvorfor du sætter alle de 'ekstra' toner
på... eller "relations"-begrebet. Men okay, det menes sikkert rigtigt nok.
Jeg tænkes altid "G-mixolydisk skala er alm. G-dur + b7." om selve akkorden
er G, G7 eller yderligere udvidelse af vel lidt hip som hap.
Morten Bo Jensen
9 (#11) på fjerde trin, og dertilhørende lydisk skala
> Jeg tror ikke helt jeg forstår hvorfor du sætter alle de 'ekstra' toner
> på...
Blot for at udvide forståelsen af at relaterede akkorder har de benævnte
udvidelser i henhold til kirketonearterne - eller noget i den retning !!
>eller "relations"-begrebet.
Er det da ikke oplagt ???
Hvis vi spiller en C dur og bagefter en F dur, så skal man jo stadig benytte
sig af C durs tonematerialle (almindeligvis da...), og så er det godt at
vide at vi (i yderste konsekvens) taler om en [F maj9 #11 13]
> Jeg tænker altid "G-mixolydisk skala er alm. G-dur + b7."
Lige præcis min pointe... Blot noterede jeg udvidelserne i stedet for at
begynde at kalde alle kirketonearterne ved deres navne, da disse ikke havde
været instroduceret i denne tråd før nu !!
>om selve akkorden er G, G7 eller yderligere udvidelse af vel lidt hip som
>hap.
Helt sikkert... Men man bør være bevidst om at det er en G 7-9-11-13 ting,
når man improviserer over c durs tonemateriale på en G dur akkord
:-)
---
MBJ
Mads Breddam
> > på...
>
> Blot for at udvide forståelsen af at relaterede akkorder har de benævnte
> udvidelser i henhold til kirketonearterne - eller noget i den retning !!
>
> >eller "relations"-begrebet.
>
> Er det da ikke oplagt ???
>
> Hvis vi spiller en C dur og bagefter en F dur, så skal man jo stadig
benytte
> sig af C durs tonematerialle (almindeligvis da...), og så er det godt at
> vide at vi (i yderste konsekvens) taler om en [F maj9 #11 13]
Ja, joh... Vi er såmænd enige om indholdet, jeg tænker bare det hele fra et
andet perspektiv, - tror jeg. :-) Men det kommet nok ud på et.
> > Jeg tænker altid "G-mixolydisk skala er alm. G-dur + b7."
>
> Lige præcis min pointe... Blot noterede jeg udvidelserne i stedet for at
> begynde at kalde alle kirketonearterne ved deres navne, da disse ikke
havde
> været instroduceret i denne tråd før nu !!
>
> >om selve akkorden er G, G7 eller yderligere udvidelse af vel lidt hip som
> >hap.
>
> Helt sikkert... Men man bør være bevidst om at det er en G 7-9-11-13 ting,
> når man improviserer over c durs tonemateriale på en G dur akkord
>
> :-)
Ja, det har du da ret i, men som tidligere nævnt, så synes jeg bare det er
nemmere at tænke det som "alm. b7" eller hvad man nu vil. Men hva' hvis bare
man når frem til det samme resultat.
:-)
Morten Bo Jensen
afhængi af om man spiller strenge, tangenter eller blæsere
På strenge kan man paralelforskyde alle sine "licks", og det er dejligt når
man skal ttansponerer... Men behøver ikke øve alting i alle 12 tonearter...
Til gængæld er det svært at overskue komplicerede forløb, og det er
umiddelbart svært at gennemskue toners relationer til hinanden udfra et
strengt visuelt perspektiv...
På tangenter kan man umiddelbart se intervallerne, og det gør alting nemt og
pædagogisk at overskue, men alting skal øves i alle 12 tonearter...
På en blæser er det hele bare svært, og man må derfor øve alting i alle 12
tonearter, og i udtrakt grad forlade sig på sit øre, gehør, intuition med
mere... Til gægæld kan man kun spille én tone ad gangen, og skal ikke lære
sig at akompanere andre...
Bare nogen tanker i relation til povenstående tråd om hvordan man anskuer
improvisations :-)
Robert Piil
<giant[AT]post.cybercity[DOT]dk> wrote:
>Det falder mig i denne stund ind at der er forskellige måder at tænke på
>afhængi af om man spiller strenge, tangenter eller blæsere
Når man lærer et nummer, er det ofte ret tydeligt om det er skrevet af
en guitarist eler en pianist.
>På strenge kan man paralelforskyde alle sine "licks", og det er dejligt når
>man skal ttansponerer... Men behøver ikke øve alting i alle 12 tonearter...
>Til gængæld er det svært at overskue komplicerede forløb, og det er
>umiddelbart svært at gennemskue toners relationer til hinanden udfra et
>strengt visuelt perspektiv...
Der kommer ikke noget godt ud af blot at parralelforskyde, ligegyldigt
hvilket instrument man spiller på, skal man ubevidst vide hvad alle
toner hedder, uden at skulle omkring en omregning i hovedet.
>På tangenter kan man umiddelbart se intervallerne, og det gør alting nemt og
>pædagogisk at overskue, men alting skal øves i alle 12 tonearter...
Hvis man tænker den notation, der var henvist til tidligere (Den
hedder vist noget med Tennesse), så er det ikke noget problem (når man
har nået et vist niveau). 1=Grundtone, etc. Det kræver selvfølgelig at
man er ude over de første begyndervanskeligheder. Mit indtryk er at
selv de pianister der ikke bevidst tænker sådan, alligevel tænker
sådan når de transponerer.
>På en blæser er det hele bare svært, og man må derfor øve alting i alle 12
>tonearter, og i udtrakt grad forlade sig på sit øre, gehør, intuition med
>mere... Til gægæld kan man kun spille én tone ad gangen, og skal ikke lære
>sig at akompanere andre...
På blæseinstrumenter er der inden vej udenom at øve skalaer og kunne
tænke de toner man spiller. Skal man have et ordentligt resultat, er
det dog også nødvendigt på guitar og keyboards- Ellers ender det med
at man fræser rundt i de samme riff igen og igen - og så kunne man jo
ligesågodt nøjes med at spille blues :-)
>Bare nogen tanker i relation til povenstående tråd om hvordan man anskuer
>improvisations :-)
Skalaøvelser, riffs, lyt og lær af de store... og så en helvedes masse
øvetimer.
(Og det er ikke fordi jeg er ret god til improvisation selv, men jeg
har en ret god ide om hvad der skulle til, hvis det var).
--
Robert Piil
Efterlysning af stjålet Fender Precision bas:
<http://piil.org/blog/archives/255-Efterlysning-Fender-Precision-Bas-argang-76-78.html>
Karsten Krambs
wrote:
>at man fræser rundt i de samme riff igen og igen - og så kunne man jo
>ligesågodt nøjes med at spille blues :-)
Hov hov!
--
Karsten Ulrich Krambs
Ba.Sc.Eng (hons) & Stud.Theol
Lehmann
Nu har jeg ivrigt læst svarene og tænker at du i hvert fald har fået tilbudt
meget viden. Hvis du ikke spørger til teori men terminologi er svaret måske
mere i retning af
En akkordrække der passer sammen kaldes tit en rundgang (langt
akkordrundgang). Der findes et væld af "finere" udtryk som sekvens, kadance,
vamp eller turnaround der indenfor klassisk og rytmisk teori dækker over
mere eller mindre fastlagte mønstre lig den der fortælles om i strengen.
Mvh og stort smil
Claes
"Ole Sørensen" <sorry...@asdsdfsjfa.com> skrev i en meddelelse
news:4394f177$0$11700$ba62...@nntp02.dk.telia.net...
janx
bruger klaver) http://www.cumpas.co.uk/piano.php
mvh. Jan
janx
kursus i "Elementær musikteori":
http://www.emu.dk/gym/fag/mu/faget/teori/index.html
Kan kun anbefales :-)
mvh. jan
Morten Bo Jensen
> hvilket instrument man spiller på, skal man ubevidst vide hvad alle
> toner hedder, uden at skulle omkring en omregning i hovedet.
Det er simpelthen ikke rigtigt... På en guitar kan man SAGTENS køre svinet
uden at være volsomt bevidst om hvilken toneart, og hvilket tonemateriale
man operere med, så længe man er bevidst om tonernes funktioner... Der er
stort set ingen forskel på om jeg spiller mit lick eller min frase i A eller
Bb...
Til en vis grad skal man dog vide det, men det vigtigste for improvisationen
er ikke om man er bevidst om hvorvidt tertsen hedder hedder C# eller D
> På blæseinstrumenter er der inden vej udenom at øve skalaer og kunne
> tænke de toner man spiller. Skal man have et ordentligt resultat, er
> det dog også nødvendigt på guitar og keyboards-
Ikke enig mht. strenge instrumenterne !!
> Ellers ender det med at man fræser rundt i de samme riff igen og igen - og
> så kunne man jo ligesågodt nøjes med at spille blues :-)
Man kan også klare sig i avanceret bebob jazz guitar ved at tænke lodret og
ved at tænke becifringer og ved at tænke appegioer, og ved at tænke toners
funktioner i forhold til den aktuelle akkord. Jeg benytter meget positions
tænkning når jeg spiller jazz og bekymre mig mindre om tonernes egentlige
navn. Jeg ved f.eks. at ledetonen i en altereret dominant akkord er den der
leder mod tonika, og det er altså ren funktions tænkning !!
Man kan også tænke på andre måder end jeg gør, men min måde er altså også i
orden, og det er muligt at nå rigtig langt ad den vej ;-)
Robert Piil
<snabel...@DONTSPAMhotmail.com> wrote:
>>at man fræser rundt i de samme riff igen og igen - og så kunne man jo
>>ligesågodt nøjes med at spille blues :-)
>
>Hov hov!
Jeg tænkte nok den sætning ville vække en eller anden.
Robert Piil
<giant[AT]post.cybercity[DOT]dk> wrote:
>Til en vis grad skal man dog vide det, men det vigtigste for improvisationen
>er ikke om man er bevidst om hvorvidt tertsen hedder hedder C# eller D
Nej, jeg strammede den nok noget. Det vigtige er selvfølgelig at man
ved hvad man gør. Hvis man kun tænker i mønstre, ud at vide noget om
hvilke toner de akkorder man spiller over består af, bliver det aldrig
til noget.
De få musikere jeg kender, der virkeligt har styr over deres
instrument, ved altid nøjagtigt hvad de gør og hvorfor. De slynger
også om sig med toner, uden overhovedet at tænke over det.
Karsten Krambs
wrote:
>De få musikere jeg kender, der virkeligt har styr over deres
>instrument, ved altid nøjagtigt hvad de gør og hvorfor. De slynger
>også om sig med toner, uden overhovedet at tænke over det.
hmm... er den sætning ikke en "contradiction in terms" eller oxymoron
om man vil.
Robert Piil
<snabel...@DONTSPAMhotmail.com> wrote:
>hmm... er den sætning ikke en "contradiction in terms" eller oxymoron
>om man vil.
Altså, det svære ved at improvisere er vel at man er nødt til at have
øvet sig så meget, at tingene bliver naturlige.
Det jeg mener er at når man har styr over tingene, så hopper man nogle
led over. Når vi læser, skiller vi jo heller ikke bevidst ordene af i
bogstaver og stavelser, men hvis vi kan læse, ved vi jo godt hvordan
man gør.
Morten Bo Jensen
Ja, og jeg vil mene at det vigtigste er at man ved hvilke funktioner de
toner man spiller har i forhold til hinanden...
>Hvis man kun tænker i mønstre, ud at vide noget om hvilke toner de akkorder
>man spiller over består af, bliver det aldrig til noget.
Hvis du med "toner" mener at man spiller tertsen, kvinten septimen osv. så
giver jeg dig ret,- imodsat fald mener jeg du tager fejl !!
Det er ikke afgørende at vide hvad F# durs tonemateriale hedder, når man
skal improviserer på en guitar, men derimod vigtigt at vide hvordan en dur
skala er bygget op, og i hvilke positioner de ligger spedt ud over
gribebrættet...
> De få musikere jeg kender, der virkeligt har styr over deres instrument,
> ved altid nøjagtigt hvad de gør og hvorfor.
Deres ører er primært trænede til at tænke harmonier, funktioner og
bevægelser... Men når vi snakker blæsere skal man ha en udvidet bevidsthed,
og min pointe går jo også primært på at man på strenge instrumenter kan
paralelforskyde :-)
---
MBJ
Robert Piil
<giant[AT]post.cybercity[DOT]dk> wrote:
>Hvis du med "toner" mener at man spiller tertsen, kvinten septimen osv. så
>giver jeg dig ret,- imodsat fald mener jeg du tager fejl !!
Vi er enige!
>Det er ikke afgørende at vide hvad F# durs tonemateriale hedder, når man
>skal improviserer på en guitar, men derimod vigtigt at vide hvordan en dur
>skala er bygget op, og i hvilke positioner de ligger spedt ud over
>gribebrættet...
Jep, men det giver jo også en væsentlig forskel når man kommer ud i
yderkanterne og forskyder fra fx E til Eb.
>Deres ører er primært trænede til at tænke harmonier, funktioner og
>bevægelser... Men når vi snakker blæsere skal man ha en udvidet bevidsthed,
>og min pointe går jo også primært på at man på strenge instrumenter kan
>paralelforskyde :-)
Joe, men der er fordele og ulemper på alle instrumenter. På et
keyboard kan man overskue tonerne visuelt, og får den hjælp (hvis man
piller klodserne i venstre) at man automatisk har tonerne med. Det er
nok rigtigt der er lidt færre fordele på blæseinstrumenter i den
henseende (selvom jeg spiller marchfløjte fra bladet uden problem,
ville jeg meget nødig skulle improvisere på det instrument - helt
uagtet at det lyder ad helvede til).
Den person jeg til dato har været mest imponeret af - live - er Nils
Tuxen, som holdt et foredrag på den efterskole jeg engang arbejde på.
Hans beherskelse af en steelguitar, som jeg ellers mest forbinder med
med country og træskostøvler, var sgu imponerende, udover at han er
gennemmusikalsk og meget vidende. Han talte forøvrigt også en del om
at notere og tænke i numre udfra grundtonen.
Morten Bo Jensen
>nødig skulle improvisere på det instrument
Hvad spiller du ellers på ???
Er ved at lære mig selv at spille og improvisere på klarinet, og som
guitarist og keyboard spiller, er det noget af et paradigme skift mht. de
termer vi har snakket om i denne tråd. Men indtil videre går det fint med at
improvisere med C durs tone materiale (Bb på klarinetten), uden at være
bevidst om ret meget andet end funktioner... Har en fornemmelse af at det
ikke kan blive ved med at gå godt, men der må da være andre selvlærte
blæsere, der er kommet langt på deres øre og gehør alene, så jeg håber det
bedste :-)
---
MBJ
Robert Piil
<giant[AT]post.cybercity[DOT]dk> wrote:
>Hvad spiller du ellers på ???
Det instrument jeg kan spille er bas. Efter denne diskussion er jeg
helt flov over at fortælle at jeg faktisk knapt kan læse F-nøglen - i
hvert fald ikke a tempo, men jeg har faktisk aldrig rigtig haft brug
for det, før jeg begyndte at spille lidt med Jazz-musikere godt oppe i
30'erne (min alder ikke årtiet :-)
Men jeg ejer da et klaver og en guitar, udover det lærte jeg at spille
marchfløjte og signalhorn i Livgarden. Min nodeviden stammer helt
tilbage fra den musikalske børnehave på KAstedvej i Aalborg hvor jeg
startede i 1970, og blev holdt til blokfløjten i yderligere syv år,
inden jeg gjorde oprør og ville være rockmusiker (og endte med at
blive pop-musiker på amatørniveau).
>Er ved at lære mig selv at spille og improvisere på klarinet, og som
>guitarist og keyboard spiller, er det noget af et paradigme skift mht. de
>termer vi har snakket om i denne tråd. Men indtil videre går det fint med at
>improvisere med C durs tone materiale (Bb på klarinetten), uden at være
>bevidst om ret meget andet end funktioner... Har en fornemmelse af at det
>ikke kan blive ved med at gå godt, men der må da være andre selvlærte
>blæsere, der er kommet langt på deres øre og gehør alene, så jeg håber det
>bedste :-)
Ældste datter spiller tværfløjte og klarinet, og spiller fremragende
efter noder, men er først for alvor gået igang med nodeteori og lidt
improvisation via musikskolens udvidede hold. Havde man bare fået
sådan en uddannelse som knægt. Jeg er dybt imponeret over musikskolens
(her i Sorø) niveau. Fremragende lærer. Datteren har forøvrigt også -
ved selvstudium - forlængst overhalet mig på klaveret.
Jeg tror det med improvisationen på Klarinet ender med at blive det
samme i en toneart af gangen, som det er i C, det er bare at tage fat
på den næste skala, og så få den ind i fingrene. Et år med ½-1 times
skalaøvelser hver morgen (i Livgarden) lærte mig lidt om værdien i at
kunne sine skalaer.