Alfred Hitchkock forfinede gyser-genren til noget psykologisk
raffineret, og så overbød man med splatterfilm, og de danske
dogme-middelmådigheder skal nu propaganderere, om "de onde gamle dage"
De ved at journalisterne er betalt for at anmelde positivt, uanset vor
fjoget filmen er.
"Døde poeters klub" var også hamrende urealistisk om supergod helt og
superskurket dinosaur-rektor, og denne danske film overgår vedr dette
sadist-følelsesporno-aspekt.
Hvis ikke vi købte os Hollywood-sympati ved at kæmpe i Irak, ville der
ikke være Berlinbjørnepriser til vore film - denne film er rekord i
pinlighed og overgår det værste fra DDR og USSR mht propaganda og
skingerhed.Tyske prisuddelere er selvhadere der dansker efter
Hollywoods pibe.

Groft lyvende påstår man, at der er tilknytning til noget virkelig
sket.
Jeg kan godt huske, at en lærer hev i øret på en elev og noget
skadestue-bagatel gav aviserne noget at skrive om.
Trailers har kørt i månedsvis om dette øre-sadisme, så jeg har spurgt
et par læger og ingen mener at en rektor kan forrette stor skade på et
øre ved at hive i det. En arbejdsmand med barkede næver og extrem
finger-muskulatur kan måske.
Brusken i øret kan ikke læderes på denne måde, men huden kan rives
over - hvad nok aldrig er sket i menneskehedens historie undtagen i
vilde slagsmål og krigssituationer hvor våben ikke var ved hånden..

Lussinger er alt for sjældne i vor tid. Spanskrøret afskaffedes, da 60
årige mig gik i underskolen. Siden da er nok stukket nogle få hundrede
lussinger i dato, især berettigede, og de har typisk efterladt 5 røde
fingre på kinden et par minutter, og en sær lærer har måske givet
næseblod i et par tilfælde. Skadestue-læger er ikke sandhedsvidner, så
vi så da Jonni Hansen skulle fængsles udfra overdrivelser, som læger
af ideologiske grunde opfandt. Der kan være karrierefordele for lægen
i at fodre journalister med overdrivelser -og idealisme fx antinazi.
Hvis ørerivning skal skabe blod, skal der nok lige før eller lige
efter slås hårdt  og eller - især - rives med skarpe negle.

Per Vadmand har beskrevet lærersadisme og voldelighed, som jeg ikke
tror på. Jeg har bedt ham uddybe, men det vil han ikke (angst for at
vikle sig ud i selvmodsigelser, som afrikanerinden gjorde i byretten i
forgårs vedr min blottersag?) - der er meget psykologi og hysteri i
sådanne barndomserindringer.

Idag er den værste vold fra barn til voksen, både i hjem og skoler,
tror jeg - hvad tror du? Selvfølgelig skal nødværge være tilladt, og
det er det ikke altid idag. Nogle børn ville man kunne få til at lære
meget mere, hvis stilhed i timerne effektueredes via lidt flere
lussinger end der falder idag. Skader på elever, psykisk eller fysisk
er et bagatelproblem idag, sammenlignet med uro, der smadrer alt for
flertallet af eleverne.
Jeg kender mange,     der har gået i gymnasiet i 60erne. Ingen har
oplevet noget der ligner filmens makabre splat-spekulation.

"A whipping never hurts so much as the thought that you are being
whipped".            Edgar Watson Howe

"Whipping and abuse are like laudanum: you have to double the dose as
the sensibilities decline" . Harriet Beecher Stowe (og fra
arbejderkvarterer i 1800-tallet har der nok været nogle elever, der
hærdedes - ikke i 1900-tallet.)