Den 24-04-2012 23:50, Bertel Lund Hansen skrev:
> Andreas Andersen skrev:
>
>> De kunne komme med en undskyldning, så ville det egentlig være
>> ok, hvis de bagefter forklarede årsagen. Når de kun giver
>> årsagen, virker det på mig, som om de fralægger sig ansvaret.
>> Det irriterer mig.
>
> Du er helt ude i hampen med det synspunkt.
Haha, måske - DSB kan have den effekt på mennesker.
I går var min irritation forværret af, at jeg lige var vadet med åbne
øjne ind i en klassisk DSB-fælde - den imaginære 20-minutters-drift. Jeg
arbejder for tiden i Farum, og fra Farum st. kører togene normalt 06,
16, 26, 36, 46 og 56. Jeg ankom til stationen kl. 15.00 præcis, og hørte
beskeden om 20-minutters-drift efter de grå tider i køreplanen. Der
holdt på det tidspunkt et tog på stationen, og jeg tænkte, at det så
måtte køre 06, og at jeg så godt lige kunne nå i kiosken. Jeg vidste
godt, at toget ville være væk, når jeg kom ud 15.03, men jeg trodsede
mit instinkt og gik ind i kiosken alligevel. Toget var selvfølgelig væk
15.03, og jeg kunne stå at glane der i 20 minutter. 20-minutters-drift
er en DSB-eufemisme for "vi kører så godt vi kan, hvilket i øjeblikket
er lidt som vinden blæser". Informationssystemet fungerer aldrig, når
der er forsinkelser, så det var ikke til meget hjælp.
Jeg forstår i øvrigt ikke, at de ikke smider deres udmærkede side
http://byenspuls.dsb.dk op på informationsskærmene. Den fungerer altid,
og er den letteste måde at vurdere, hvornår man kan komme med toget.
--
Andreas