DSB sporskiftetunger i 1950'erne

[D804]

Til mit kommende epoke IIIb anlæg har jeg haft kig på Tilligs
elitespor, der efter min mening er rigtig flotte. Nu er jeg imidlertid
kommet i tvivl om den lange sportunge er epoke-rigtig. På Erik Olsens
gode hjemmeside http://www.modelbaneteknik.dk kan man under
”Sporskifternes konstruktion og anvendelse ved DSB” læse at ”Nyere
sporskifter er forsynet med en lige og en krum tunge hvor
sporskiftekurven er ført igennem denne. Ældre sporskifter var forsynet
med to lige tunger.” Er der nogen der ved hvad ”nyere sporskifter”
betyder i denne forbindelse? Hvis de lange sportunger er senere end
1950’erne dur de ikke til mit formål. Der er så heldigvis mange andre
sporfabrikanter – faktisk de fleste – der har sporskifter med lige
tunger (Peco, Roco, Piko), og så må jeg nøjes med en af dem. Jeg har
tidligere stillet samme spørgsmål på forummet "Sporskiftet", men blev
foreslået at prøve her også.

D804

[Erik Olsen]

D804 wrote:

> Til mit kommende epoke IIIb anlæg har jeg haft kig på Tilligs
> elitespor, der efter min mening er rigtig flotte. Nu er jeg imidlertid
> kommet i tvivl om den lange sportunge er epoke-rigtig. På Erik Olsens
> gode hjemmeside http://www.modelbaneteknik.dk kan man under
> ”Sporskifternes konstruktion og anvendelse ved DSB” læse at ”Nyere
> sporskifter er forsynet med en lige og en krum tunge hvor
> sporskiftekurven er ført igennem denne. Ældre sporskifter var forsynet
> med to lige tunger.” Er der nogen der ved hvad ”nyere sporskifter”
> betyder i denne forbindelse?

Se http://www.modelbaneteknik.dk/bog/jernbanebygning-1922.pdf side 11,
hvor det følgende afsnit omtaler de mange forskellige tunge- og
tungerodsstødkonstruktioner som har været anvendt. I 1922 var altså alle
tunger i overbygning III lige, mens nyere sporskifter i overbygning II,
IV og V havde en lige og en krum tunge.

I Sporregler 1934 nævnes at nyere sporskifter overbygning III har en ret
og en krum tunge, men at sporskifter overbygning II og III ikke
anskaffes mere. Der er ingen samlet oversigt over sporskifter, man skal
altså have fat i de konkrete normaltegninger for at se forskellen. Jeg
har enkelte normaltegninger overbygning III som jeg kan kontrollere ved
lejlighed.

> Hvis de lange sportunger er senere end
> 1950’erne dur de ikke til mit formål.

Hvad mener du med "lange tunger"? Hvis du mener fjedrende tunger, kan
jeg fortælle at de fremkom ca. 1920 i overbygning V og senere i
overbygning IV, men DSB har ikke haft sporskifter overbygning III med
fjedrende tunger. Se
http://www.modelbaneteknik.dk/bog/jernbanebygning-1922.pdf side 43 ff.

--
Venlig hilsen/Best regards
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/

[John Westi]

Hej D804,

Ved at anvende Tillig sporskifter får du udover de fjedrende tunger
også muligheden for at ramme kurveradius rimeligt præcist for 1:7,5 og
1:9 skifterne idet Tillig EW5 & EW6 begge har radius 2200 mm svarende
til 190 m i 1:1. Iflg. http://www.modelbaneteknik.dk/jernbane/spor/spskanv.htm
anvender såvel overbygning V og VII radius 190 m - måske også VI.

Desuden kan du også få Tillig sporskifterne i samlesæt hvilket giver
mulighed for at bøje dem lidt efter forholdene;-)

M.v.h.
John Westi

[Erik Olsen]

John Westi wrote:

> http://www.modelbaneteknik.dk/jernbane/spor/spskanv.htm anvender
> såvel overbygning V og VII radius 190 m - måske også VI.

Ikke i ovb. VI, der har kun fandtes en enkelt sporskiftetype med
hældning 1:18,5.